En trebenet plasticbjørn fra 1960'erne.
Den er dengang for længe siden landet her i selskab med resten af en spand affald fra Byernes By eller det der ligner. Måske fordi den havde tabt sit fjerde ben. Hvem ved, jeg kan kun gætte.
Dengang mente man, at byaffaldet var god næring for vinstokke. I Champagne finder man uforgængelige plasticrester overalt. Ofte i form af små findelte blå eller hvide stumper plastic. Men der er også glasstumper. Oprindeligt var der selvfølgelig også en masse organisk materiale, og det var dét, der skal have været godt. Siger nogen, endda stadigvæk.
Af og til dukker nye dimser op. Som nu bjørnefætteren her, der meget vel kan være dukket frem, da Alain pløjede sidst.
Jeg samlede ham op, endte med at smide ham ud. Kunne ikke rigtig frigøre mig fra tanker om, hvorvidt han kunne tænkes at besidde et eller andet usundt trods de mange tiår i jorden. Så nu er han for anden gang endt i skraldespanden, og der er for længst ikke længere nogen risiko for at han dukker frem af jorden igen.
No comments:
Post a Comment