Stille steg la Marne

 

Et af senvinterens spektakulære scenerier i vores del af Champagne er Marnes grænseoverskridende optræden.

Floden går over sine breder. Den slags ser man jo. Men Marne breder sig over ganske mange hektar. Til den ene side forhindrer Montagne de Reims' alleryderligste skrænter vandet i at flyde længere vestpå. I stedet søger det mod øst, og i øjeblikket står et område på mindst en halv kilometer fra floden under vand.

 

Kolonihaver, skov, topbilledets lille hus og marker, som vandet har tromlet stort set så flade som havbund. Når jeg ser Marnes vinterlige afvaskninger, forstår jeg, hvordan jordprofilen er blevet så tæt på perfekt jævnet.

Af gode grunde har ingen bygget langs floden. Af indlysende grunde er landevejen anlagt på en dæmning.

 

 

Den blå sø her er kun på gennemrejse. I baggrunden troner nogle af Épernays boligkomplekser, og det er til at forstå, at der er bygget på byens bakker.

Det er ikke bare regn og lokalt, smeltet is, der fylder floden op.

I år er der faldet en hel del sne i Vosges-bjergene mellem Lorraine og Alsace. Når den smelter, ender vandet blandt andet i floden Marne, der transporterer en del af det med til os i Champagne og skaber sin egen våde vintertilstand. Svanerne og i øvrigt også andre fugle dypper skyndsomst svømmefødderne i midlertidighedens vande. Om nogle uger kan det være slut.