Brændende kærlighed

 

Vores yngste er seks - undskyld seks og et halvt - vores nabo er over 60. Det er de vist allesammen. Mindst.

Men den ene, der har fortalt mig om sin opvækst i vinen, beskrev engang, hvordan det var vedkommendes opgave at følge faderen i vinen for at samle de afskårne grene sammen. Der blev ikke spurgt til lysten. De to søskende kunne gøre, hvad de ville. Dette var vedkommendes job fra de helt unge år. Begyndelsen på at blive vinbonde.

 

Vores børn synes, det er nærmest fantastisk at samle træ og smide det i brouetten's gløder.

Fordi de ikke skal, bliver muligheden for at komme med pludselig helt anderledes dejlig og interessant, end naboen beskrev sin tvangsudskrivelse.

 

Normalt er Alain ene om tjansen.

Vinterferien gør det imidlertid muligt for børnene at være med. De bruger gladeligt tre timer i bidende kulde på at samle grenstumper. Vi brænder det hele straks for at få grene og eventuelt smitte fra sidste sæsons sygdomme helt væk

En ryddet vingård er nemlig grønt lys til de næste arbejdsopgaver, og vi har nu næsten beskåret alle vinstokke. Målet er nær.