Min forstenede skat

 

Vi taler tit om kridt i Champagne.

Vores kældre er boret ud i det bløde, hvide materiale. Vinstokkene stikker deres rødder ned i det hvide lag, og henter vand, når det er nødvendigt. Det hvide toplag reflekterer sollyset, hvilket bidrager til at modne druer i et køligt klima.

Champagne er på mange måder bygget på netop kridt.


 

Urtidshav
Det hvide lag er dannet af organismer fra et urtidshav, der dækkede en god del af det nordlige Frankrig og strakte sig så langt som til det sydlige England.

Et par jordskælv i næsten ligeså fjerne tider vendte op og ned på lagenes orden. Derved kom de dybere kridtlag nogle steder helt op til toppen. Men ikke overalt, og derfor ligger kridtlagene ikke i samme dybder overalt.

Nogle steder befinder kridtlaget eller -lagene sig helt oppe ved jordens overflade. Andre begynder de længere nede. Sine steder rejser dramatisk hvide mure af kridt sig ovenfor fladere marker.

 

Maritime glypher
Jeg fik en hilsen fra denne fjerne geologiske fortid, da jeg søndag cyklede gennem vinmarkerne. Jeg standsede for at se nærmere på en eller anden vinstok eller markør - det gør jeg altid - af en eller anden grund samlede jeg denne kridtsten op. Det gør jeg ellers aldrig.

Den er stor som en hånd, og lå ved siden af en markør, hvis stribede patina jeg ville fotografere.

Hvilken overraskelse at holde denne skønhed og se alle dens sider tæt beskrevet med ældgamle muslingers små takkede beskeder fra den vaskeægte, lokale urtid.

Det er åbenbart ikke kun mig, der finder forsteninger. Dette eksemplar bor dog for foreløbig al eftertid på vores matrikel.

 

Forsteningen i selskab med en 37,5 centiliters champagneflaske til ære for størrelsesforholdet.

Søndag i Champagne

 

Belles Feuilles er færdig

 

Vi er færdige med årets beskæring i parcellen Belles Feuilles.

Altså er vi halvvejs.

Nu mangler Crochettes og den anden store parcel i Loisy-en-Brie.

Lagerrykken rundt

 

Siden nytår har vi meldt stort set udsolgt.

På grund af generationsskiftet sidste år arbejder vi med og i flere juridiske firmaer, der hver rummer flasker af samme type. Dem har vi leget bytte købmand med, og det har ændret lagerets indhold frem til den 1. juni en smule.

For en sikkerheds skyld har Alain allerede hentet udvalget. Devisen er: Man ved bedre, hvad man har bag sin egen lås end bag andres.

Udvalget
Vores udvalg fordeler sig derfor nu på fire forskellige typer champagne.

I øjeblikket kan vi derfor tilbyde:

Tradition Noirs et Blancs, årgang 2007 (ikke millésime)
Rosé d'Assemblage, årgang 2006 (ikke millésime)
Rosé de Saignée, årgang 2006 (ikke millésime)
Selection, millésime, årgang 2004 (millésime)

Hos Smalle Vine på Frederiksberg kan du stadig få fat i resten af udvalget, der også omfatter

Tradition brut 2006 (ikke millésime)
Tradition demisec 2006 (ikke millésime)
Blanc de Blancs 2004 (millésime)

Antallet af flasker har vi desværre ikke kunnet gøre noget ved. Det er stadig lavt.

Flere etiketter og stadig mindre hår

 

Vi må simpelthen have fransk toprekord i antal trykte etiketter i forhold til solgte flasker. Alain river sig i håret.

Nu skal vi have to mere Uden at antallet af flasker stiger væsentligt. Til den nye brut sans année, som ved juletid gik under fornavnet Tradition. På etiketten får den sit eget.

Vi fortsætter linjen med, at hver champagne har egen farve med matchende bag-etiket. Tak til I gode mennesker, der bliver ved med at fortælle hvor vigtigt det er, når det bliver for mange for Alain.

En etiket i tre dele
Senest har vores printer - Marnes billigste - fået nye idéer.

Denne dags går ud på at lave en etiket, der består af tre mærker: Et stykke med lovpligtigt, et stykke med farve og et stykke med navn. På den måde kan man trykke en hel masse af den med lovpligtigt og få stykprisen ned på dette stykke.

Den krumme Saignée
Vi skal i samme omgang have trykt nyt tøj til Rosé de Saignée. Den bor normalt i en krum flaske. Det kan sikkert sættes på formel, jeg kan ikke. Jeg ved blot, at det er umuligt at klistre vores etiketter på uden, at de laver en eller mange folder.

Printeren forstår problemet, og har lovet at lede efter en præcis oval form, der følger flaskens.

Og så skal vi også lige have de to nye etiketter, det bliver fem i det hele. Godt Alain ikke har tendens til måne.

 

Mere hul i jorden

 

Nogle af jer husker måske hullet i jorden.

Det optager os sådan set stadig. Vi har bare ikke rigtig tid til at gøre noget ved det.

Forleden forsøgte Alains grandfætter - det var ham der sad i traktoren, da hullet dukkede op under ham lige før jul - at grave noget af det ud. Han måtte opgive. Alt styrter sammen, når man piller ved det, hvilket sådan set er grund nok til at vi ikke selv rigtig foretager os noget.

Det er alt for farligt.

En ældre nabo dukkede op til festlighederne denne gang.

Han fortalte, at han legede i disse underjordiske gange som barn. Det må være en 50 år siden. Han husker, at der er gange i flere retninger, men at de er spærret af. Siden er det hele blevet fyldt op. Det er pænt farligt at have stående åbent, men da der normalt kun kommer få personer og ingen børn i denne lade, går det foreløbigt an.

Jeg prøver stadig at finde en eller anden lokal amatør-type, der har den nødvendige, underjordiske erfaring.

 

Ud i skoven, under træet

 

 

 

Dette utrolige træ tilhører de såkaldte faux. Den skulpturelle stamme står tydeligt i vinterlyset. I år endda også med en myriade af frøkapsler, der stadig klamrer sig til grenene.

Disse yderst forkrøblede bøgetræer befolker skoven ovenfor Verzy. De fleste står samlet, og er et udflugtsmål for folk fra Reims og så folk, der er interesserede i sjældne træer. De er pakket behørigt og beskyttende ind bag stakitter, så man ikke kommer alt for tæt på.

Men der er flere andre rundt omkring i skoven, og der er såmænd også et par stykker i byens park. De er gode at klatre i, og de kan også fungere som et skjulested, fordi grenene og løvet tilsammen udgør et grønt telt.

Træer skal gøre mennesker godt. Det tror jeg gerne. Det gælder så bare om at have et træ, hvor man kan gå hen og tanke op. Et træ, jeg rigtig godt kan lide, er denne fau, der står langs en af mine cykelruter gennem skoven. Synet af modertræet med sine bog er godt og grønt.

Efter Saint Vincent

 

Vinfesten Saint Vincent er slut.

Det er mandag, og på vej til skole overhalede vi en lastbil med et enormt læs flasker. De skal fyldes med Pommery. Mange andre forbereder også den tirage - tapning - der finder sted i månederne efter nytår. Jo hurtigere tapning nu, jo hurtigere salg siden.

Selv er vi ikke færdige med at smage diverse variationer over kendt tema: Vinen fra 2011 kombineret med ældre reservevin.

Specielle eller normale
Det er den nye vin fra vinhøsten 2011, der er på vej ned i flaskerne. Nogle af vinene er specielle, som en ønolog-bekendt diplomatisk udtrykte det lørdag eftermiddag. Han virker som konsulent med base i Épernay. Den slags specialiteter har vi undgået ved at udskyde høsten nogle dage. Hvad vi foreløbigt har smagt, er i orden.

De første champagner fra 2011 vil blive solgt i løbet af 2014. Vi håber selv at kunne fortsætte med at sælge fem år gamle champagner som hidtil.

Pivende koldt i Belles Feuilles

 

Det er pivende koldt at beskære i parcellen Belles Feuilles. Som altid.

Denne vinter har været varm, men er foreløbig, som den plejer i disse rækker.

Vi er nået frem cirka samtidig med frosten, og selvom vi vinder et par grader ved ikke at beskære i den tidligste morgen, er to-tre grader stadig ikke meget. Især ikke kombineret med den vind, der ofte spiller hen over rygstykkerne.

 

Da vinden i eftermiddag sluttede sig sammen med regn, blev det alligevel for grimt. Vi pakkede sammen.

Vi ligger stadig en uge foran sammenlignet med sidste år. I virkeligheden lidt mere, for Alain er gået i gang med sideløbende aktiviteter som at skifte hegn og binde grene op.

 

Assemblagen i støbeskeen

 

Arbejdet fremad mod en assemblage fra 2011 går fremad.

Den vil komme til at indeholde langt mere ældre reservevin end tidligere. Fordi den øvrige retning er yngre champagne, og på den måde kan vi bedre afbalancere smagen i forhold til det, vi kender. Vi er oppe på noget, der minder om 30 procent mod normalt op til 10 procent.

Sidste uges frontale smagning er afløst af samarbejde. Det lyder måske nok meget ufransk, men når det handler om den forretning, man selv skal købe baguette for i morgen, går det noget mere gelinde frem mod løsninger end på det statslige plan.

Det er jo dejligt. Til gengæld meget udejligt, at lageret af assemblage 2006 bliver tommere og tommere, og vi bevæger os mod årgangene 2007 og 2008, som er de sidste store tirages før to knappe krisekvoter.

Lyder det kinesisk?

Jamen, vi har hidtil solgt en brut (uden årgang), der er mindst fem år gammel. Det er den stadig, men den vil blive yngre, og det går hurtigere, end vi havde håbet. Fordi champagne sælger, og fordi der ikke er blevet lavet nok de seneste år.

Nye bobler mens De drikker

 

Skiltet har tydeligvis nogle år på bagen. Det hænger på en overset væg i en ditto landsby ved en trafikeret landevej.

Budskabet fejler imidlertid ingenting. Vi er helt enige.

Tirsdag arbejder vi videre med den nye assemblage af samme grund.

Endeligt koldere

 

Rimfrost har ikke været et hyppigt syn i vinter.

Denne weekend har været undtagelsen. Med klædelige, hvide iskrystaller spredt rundhåndet henover fugtige flader som visse vinstokke, og det grønne bunddække omkring dem.

Kuldechokket følger en uge, hvor jeg ikke var den eneste, der bemærkede fuglesang. Netop onsdag fandt jeg lyddækket anderledes end ellers. Blev enig med mig selv, om at fuglene nok sang om forår og varmere vejr.

Lokalt tegn
Samme onsdag kom Alain tilbage med et par trætte fodbolddrenge og meddelelsen om, at også en anden kollega med boldgal søn havde nævnt denne fuglesang efter træningen.

Jeg finder det usædvanligt at høre den slags i første halvdel af januar, men mine referencer er heller ikke de samme som den, der er født her. Jeg øver mig stadig i at bemærke de rigtige tegn - dem, der fortæller noget - og føler mig dejlig bekræftet, når jeg er nået frem til det samme som en ægte lokal.

De kommende dage er i øvrugt fortsat meldt så kolde, at pelargonierne er røget i garagen for første gang denne vinter. Ned til minus fem, og det er lige før, vi glæder os.

Mon så ikke dem med både næb og vinger forholder sig roligt de næste dage.

Chardonnay og Pinot

 

 

Billeder af Pinot-vinstokkene er der nok af her. Men vi har nu også Chardonnay-vin. Cirka halvt af hver. Pinot for oven, Chardonnay lige under for at du bedre kan se forskellen,

Du ser den sjældnere her, fordi jeg ikke arbejder ret tit i Chardonnay-parcellerne, og der er tendens til flest billeder lige dér hvor jeg er.

Chardonnay'erne er beskåret lidt anderledes, og det er Annie og Gérard, der gør det. Det er til at forstå, at man kan få ondt i kroppen, ikke?

 

Men nu er det weekend, og nogen skal fejre Saint Vincent i Épernay. Det er den årlige fest for vinbøndernes skytshelgen. Eller rettere sagt det er den store fælles fejring, hvor diverse laug af vinbønder mødes i champagnens hovedstad lørdag i ugen inden den rigtige dag, som man naturligvis fejrer hjemme i egen kommune, på eget terroir.

Hvis du tilfældigvis befinder dig i champagnens hovedstad netop i dag, hører al ramasjangen på Avenue de Champagne denne fest for vinbøndernes skytshelgen til. Det kan være, de gi'r en lille en.

Slut med Cordon

 

Den sidste Cordon er klippet for denne sæson.

Alain sluttede den øverste Pinot Meunier-parcel i Loisy-en-Brie ved middagstid.

Beskæringen fortsætter i Belles Feuilles--parcellen. Men det er ikke Cordon'er.