I krig, kærlighed og julehandel gælder alle kneb.
Ærede læsere med kombinationen champagneelsker og juleshopper i London bør stikke forbi supermarkedet ASDA. Hurtigt. Jeg formoder, at lageret ikke er uendeligt.
Kædens våben i det store slag om at lokke julehandelen indendøre er et slagtilbud på en af verdens kendteste champagner, Moët & Chandons Dom Perignon til bare 30 pund per flaske. Det er godt 313 danske kroner og under halv pris.
I Danmark går en flaske Dom P - årgang 1999 - for 850 kroner, og det er nogenlunde samme pris som i Frankrig.
Næst efter franskmændene selv er briterne det folk, der køber suverænt mest champagne.
30 November, 2007
28 November, 2007
Fremtidigt farvel til de små
Fremtidens champagner bliver store. En af de store, Remy Cointreaus direktør Jean-Marie Laborde, forudser overfor det britiske nyhedsbureau, Reuters, at tidens stigende druepriser vil tvinge de små vinbønder ud af champagnespillet i de kommende år.
Taberne er dig og mig.
De første tegn er tydelige allerede i dag. De handler om priser, på druer og på vingårde.
Druepriser over krisegrænsen
Druepriserne har for længst passeret den traditionelle krisegrænse på fem euro per kilo. Både champagnehuse og ofte også vinbønder, der producerer champagner under eget navn, har brug for at købe druer.
De store og meget rige huse kan principielt byde prisen op, til de får, hvad de vil have. De små kan ikke byde op i det uendelige, og må stå af, hvis priserne bliver for høje. Dermed får de en lavere eller dårligere produktion, hvilket på sigt kan sætte dem mere og mere ud af spillet.
Hidtil har de store huse, der står for 70 procent af den samlede omsætning, undladt at byde priserne op som et led i en slags uskreven overenskomst med de små vinbønder, der ejer 90 procent af vingårdene.
I sommer bekendtgjorde den allerstørste af de store, LVMH's direktør for champagnehusene, Jean-Marie Barrillère, at han ikke agter at spille flink længere, men vil byde priserne op til han får, hvad han vil have.
Han nævnte i samme forbindelse, at alt for mange champagner bliver solgt for dårligt. Et faktum, som også Remy Cointreaus direktør nævner overfor Reuters. De mener, at de små vinbønder, hvis basisvare ligger fem-ti euro under et stort mærkes ditto, sælger deres champagner for billigt.
Million per hektar
Også hektarpriserne er med en million euro for de dyreste jorder oppe over skyerne. Igen kan kun de store huse købe op efterhånden som jord sættes til salg.
Vi har selv regnet på priserne. Ingen småbønder - som os - kan bruge så meget på så lidt. Først i femte generation vil jorden give et overskud. Det kan man kun, hvis man har tid til at vente på sorte tal. Det har de rigeste af husene.
Et af dem har netop købt vores barnløse nabos seks hektar til overtagelse, når vedkommende går på pension om nogle år. Så har Montagne de Reims et lille mærke, en vinbonde mindre, mens et af de meget store huse har lidt flere Grand Cru-hektar at lege med.
"Det er klart, at der vil blive konsolidering mellem mærkerne, " siger Remy Cointreau-direktøren til Reuters.
Vores nabos salg er et glimrende eksempel på, at han har ret, og at udviklingen er godt i gang. Den traditionelle dynamik mellem meget store og rige champagnehuse og små, landlige vinbønder med egne mærker vakler med andre ord i disse år.
Flere tabere
Det er selvfølgelig ærgerligt for de små vinbønder, hvis børn stille og roligt må afhænde vinstokkene i takt med at de arvede jorder bliver for små til at man kan leve af dem. Få vil have råd til at købe hinanden ud.
Men alle os, der elsker champagne, taber også. Udviklingen vil nemlig med al sandsynlighed også betyde dyrere og mere standardiserede champagner.
De store mærker står for sublime champagneoplevelser men de står også for flade fornemmelser, der skal please hele verden. De små mærker står for skrækkelige champagner, der med al tydelighed mangler det fornødne håndelag, men de leverer også fantastiske produkter, der rummer alt, hvad man kan ønske sig af terroir.
Taberne er dig og mig.
De første tegn er tydelige allerede i dag. De handler om priser, på druer og på vingårde.
Druepriser over krisegrænsen
Druepriserne har for længst passeret den traditionelle krisegrænse på fem euro per kilo. Både champagnehuse og ofte også vinbønder, der producerer champagner under eget navn, har brug for at købe druer.
De store og meget rige huse kan principielt byde prisen op, til de får, hvad de vil have. De små kan ikke byde op i det uendelige, og må stå af, hvis priserne bliver for høje. Dermed får de en lavere eller dårligere produktion, hvilket på sigt kan sætte dem mere og mere ud af spillet.
Hidtil har de store huse, der står for 70 procent af den samlede omsætning, undladt at byde priserne op som et led i en slags uskreven overenskomst med de små vinbønder, der ejer 90 procent af vingårdene.
I sommer bekendtgjorde den allerstørste af de store, LVMH's direktør for champagnehusene, Jean-Marie Barrillère, at han ikke agter at spille flink længere, men vil byde priserne op til han får, hvad han vil have.
Han nævnte i samme forbindelse, at alt for mange champagner bliver solgt for dårligt. Et faktum, som også Remy Cointreaus direktør nævner overfor Reuters. De mener, at de små vinbønder, hvis basisvare ligger fem-ti euro under et stort mærkes ditto, sælger deres champagner for billigt.
Million per hektar
Også hektarpriserne er med en million euro for de dyreste jorder oppe over skyerne. Igen kan kun de store huse købe op efterhånden som jord sættes til salg.
Vi har selv regnet på priserne. Ingen småbønder - som os - kan bruge så meget på så lidt. Først i femte generation vil jorden give et overskud. Det kan man kun, hvis man har tid til at vente på sorte tal. Det har de rigeste af husene.
Et af dem har netop købt vores barnløse nabos seks hektar til overtagelse, når vedkommende går på pension om nogle år. Så har Montagne de Reims et lille mærke, en vinbonde mindre, mens et af de meget store huse har lidt flere Grand Cru-hektar at lege med.
"Det er klart, at der vil blive konsolidering mellem mærkerne, " siger Remy Cointreau-direktøren til Reuters.
Vores nabos salg er et glimrende eksempel på, at han har ret, og at udviklingen er godt i gang. Den traditionelle dynamik mellem meget store og rige champagnehuse og små, landlige vinbønder med egne mærker vakler med andre ord i disse år.
Flere tabere
Det er selvfølgelig ærgerligt for de små vinbønder, hvis børn stille og roligt må afhænde vinstokkene i takt med at de arvede jorder bliver for små til at man kan leve af dem. Få vil have råd til at købe hinanden ud.
Men alle os, der elsker champagne, taber også. Udviklingen vil nemlig med al sandsynlighed også betyde dyrere og mere standardiserede champagner.
De store mærker står for sublime champagneoplevelser men de står også for flade fornemmelser, der skal please hele verden. De små mærker står for skrækkelige champagner, der med al tydelighed mangler det fornødne håndelag, men de leverer også fantastiske produkter, der rummer alt, hvad man kan ønske sig af terroir.
Champagne citater: Keynes
"Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke drak noget mere champagne".
John Maynard Keynes, engelsk økonom, på dødslejet i 1946.
Keynes er ellers kendt som økonomen, hvis teori anbefaler kriseramte stater at stimulere sig ud af problemerne ved at bruge flere penge, end de tjener. (Engelsk Wiki).
John Maynard Keynes, engelsk økonom, på dødslejet i 1946.
Keynes er ellers kendt som økonomen, hvis teori anbefaler kriseramte stater at stimulere sig ud af problemerne ved at bruge flere penge, end de tjener. (Engelsk Wiki).
27 November, 2007
Bobler til Thanksgiving i New York
Vi har holdt Thanksgiving hos gode venner i New York den sidste uge. Det er årets største højtid for amerikanerne og en enormt stor og dejlig oplevelse for os andre.
Den medbragte foie gras blev konfiskeret i lufthavnen, champagnen havde tolderne heldigvis ikke noget at udsætte på, og den passede glimrende sammen med både erstatnings-patéen og den store fugl.
Et rituelt måltid
Et Thanksgiving-måltid består af helt faste ingredienser, ligesom vi kender det på en dansk juleaften. Man fejrer indianernes venlige velkomst af de første hvide på amerikansk jord (fraset vikingerne). Søfolkene blev budt på den lokale mad: Kalkun, tranebær, græskar, søde kartofler, kartofler og pecan-nødder, og det udgør basis-ingredienserne i måltidet.
Amerikansk kalkun smager fantastisk. Jeg har dem mistænkt for simpelthen at opdrætte bedre kød, fordi sådan en kalkunsteg har jeg simpelthen aldrig smagt i Danmark. Thanksgiving har jeg prøvet to gange, og begge kokke har udtalt, at de ikke har gjort noget særligt for fuglen udover at holde godt øje med den. Disse ord tilegner jeg hermed den amerikanske kalkun.
Taksigelser og julestart
Taksigelserne strømmer også ud af tv til Thanksgiving. Jeg husker bedst den unge pige med leukæmi, der på direkte tv omfavner og takker sin donor for sit liv. Tårerne strømmer naturligvis frit. Man kan kalde det følelsesporno - det gør jeg også - men alle har noget at takke for, og det er værd at huske på at gøre det.
Endelig giver Thanksgiving også bolden op for juleræset (samt Ramadan og den jødiske Hanukkah-højtid). Stormagasinet Macy's store parade gennem Manhattan indleder festlighederne. Den er for børn og barnlige sjæle med alt, hvad den kan trække af messingorkestre, tromme, cheerleaders, klovner, verdens største balloner og - sidst i det to timer lange optog - julemanden selv i sin kane. Transmitteret direkte over hele USA. Vi så det blandt enormt mange mennesker på Manhattans Upper West Side.
En fugl med tynde lår
Bagefter champagne. Hvis man er meget stor i slaget, kan man vælge at oversprøjte kalkunen både ind- og udvortes med indholdet fra en magnumflaske. Først skal fuglen lige proppes ind i en stegepose. Boblerne gør underværker, hedder det i en opskrift på Verdens Bedste Kalkun, der videre indholder smør, æbler, hvidløg, salt og peber efter smag. Men kalkun er drilsk, oplyser opskriften. Brystkødet er færdigt hurtigere end lårkødet. Et problem, man løser ved fortrinsvis at købe fugle med tynde lår. Eller hvad?
Måske skal vi prøve kræfter med en fransk kalkun ved lejlighed. Franskmænd er gode til mad, og det gælder også deres fugle. Champagnen plejer vi godt nok at hælde i glassene i stedet for i maden, selvom vi principielt har nok af den.
Til sidst er blot tilbage at sige tak. Og skål.
26 November, 2007
Skål for Airbus og resten i håret
Den franske præsident og alle hans mænd (og damer) har solgt 160 Airbus-fly til Kina for 10 milliarder euro. Nok en skål værd, selv for Sarkozy, der er kendt for ikke at drikke alkohol.
Det er heller ikke stensikkert, at d'herrer skåler i champagne. Jeg gætter på, at de snarere har hældt kinesiske bobler i kopperne, og konstaterer videre af Reuters foto af Sarko og den kinesiske præsident, Hu Jintao, at kineserne stadig drikker boblevand af lave, skålformede glas.
Ny trend fra de bonede gulve? Eller blot forældede glas? Jeg advarer: Gør ikke som præsidenterne. Man drikker bobler af høje glas, fordi de giver mulighed for at nyde boblernes opdrift og desuden bevarer dem længere. Brug skålene til desserter, lød rådet, da jeg besøgte champagnehuset Lanson tidligere i år. (Mere om Do og dont's.)
Kineserne har ikke lov at læse blogspots. Disse blogs og herunder også min er blokerede. Jeg kan forresten heller ikke kinesisk, men det kan Kim. Og kære Kim, når du nu lige om lidt skal derud og skrive for Berlingske Tidende, kan du så ikke ved lejlighed lade et par ord falde om, at de skal se at få købt nogle ordentlige glas?
Jeg mener, at det må være peanuts sammenlignet med 110 A320 jetfly og 50 A330 dittoer. De store maskiner kommer til gengæld til at pynte svært på både Airbus' og Frankrigs plagede regnskaber. Gad nok vide, hvad der ligger i den del af aftalen, vi ikke får noget at vide om.
Det er heller ikke stensikkert, at d'herrer skåler i champagne. Jeg gætter på, at de snarere har hældt kinesiske bobler i kopperne, og konstaterer videre af Reuters foto af Sarko og den kinesiske præsident, Hu Jintao, at kineserne stadig drikker boblevand af lave, skålformede glas.
Ny trend fra de bonede gulve? Eller blot forældede glas? Jeg advarer: Gør ikke som præsidenterne. Man drikker bobler af høje glas, fordi de giver mulighed for at nyde boblernes opdrift og desuden bevarer dem længere. Brug skålene til desserter, lød rådet, da jeg besøgte champagnehuset Lanson tidligere i år. (Mere om Do og dont's.)
Kineserne har ikke lov at læse blogspots. Disse blogs og herunder også min er blokerede. Jeg kan forresten heller ikke kinesisk, men det kan Kim. Og kære Kim, når du nu lige om lidt skal derud og skrive for Berlingske Tidende, kan du så ikke ved lejlighed lade et par ord falde om, at de skal se at få købt nogle ordentlige glas?
Jeg mener, at det må være peanuts sammenlignet med 110 A320 jetfly og 50 A330 dittoer. De store maskiner kommer til gengæld til at pynte svært på både Airbus' og Frankrigs plagede regnskaber. Gad nok vide, hvad der ligger i den del af aftalen, vi ikke får noget at vide om.
17 November, 2007
Her er jeg, hvem er du?
Velkommen til Bobler.
Barnet blev en blog. Formen var ikke så afgørende. Det skulle bare være nemt og hurtigt, for jeg skulle sitet i gang på nogle timer. Tids nok til at være klar til årets vinhøst i september 2004. De ældre år er fake for at kunne skrive på flere sprog enklest.
Har du brug for min hjælp?
Jeg skriver gerne om champagne eller Frankrig generelt. Jeg hjælper dig gerne med at planlægge din tur. Viser rundt hos os eller hos andre på dansk eller engelsk. Prisen taler vi om. Mail mig her.
Min baggrund:
Faktuel version: LinkedIn
Skønlitterær version:Blog begyndte med vinhøst
Derfor kom jeg til Frankrig
Computere, radio, web
Frankrig, sprog, integration
Champagne er en skøn syntese
Hey, send mig et hej
Blog begyndte med vinhøst
14 år senere spurgte mange venner hjemme i Danmark interesseret til druerne. Vinhøst i Frankrig er stadig eksotisk for en dansker, for de fleste der ikke kommer fra regioner med vin, vil jeg tro. Og jeg tror faktisk ikke, at man ret mange steder i verden kommer mere back to basics end i Champagne, hvor så meget stadig er håndarbejde.
Det begyndte med billeder og dagbog fra min første vinhøst, som jeg uploadede over telefonnettet, siden fik vi ADSL i Verzy, og jeg begyndte at interessere mig mere og mere for champagne. Det blev det første emne, jeg gad læse om på fransk, og har således også været en yderligere indgang til det franske sprog og kultur for mig.
Til toppen
Derfor kom jeg til Frankrig
Jeg kom til Frankrig, da jeg havde barselsorlov med mit første barn. Først boede jeg hos min svigermor, siden flyttede min lille familie til en anden landsby. Jeg fandt ud af, at en landsby i Champagne ikke er noget let sted at holde sig på benene, når man kommer fra byen. Nu er vi imidlertid fire, så det er ikke længere kun mine behov, der tæller. For Clement og Eva, født 2003 og 2006, er her et stille og overskueligt liv, der giver den nødvendige ro til at lære at stå ordentligt på benene.
Her er umådeligt smukt. Solskinsturene i den orange-røde efterårsskov med dens gennemtrængende duft af muld og kulde. Forårsturene i vinmarker med knopper, der er på bristepunktet, og hvor jeg netop aner spidsen af årets første lyserøde blad. Stæreflokkenes kredsen over efterladte vindruer. Morgener hvide af rimfrost.
Historien er broget i Champagne, der har invaderet af stort set alle de plager, der har sat benene i Europa: Hunnere, romere, vikinger, tyskere, russere, englændere og sikkert flere endnu. Hver gang nogen graver mere end 10 centimeter ned i Reims' undergrund dukker der et eller andet frem af så stor vigtighed, at man må skrive et par linjer af historien om.
Frankrig, Champagne er gammelt kulturland på en måde, der ikke findes i f.eks Danmark. Endelig er der jo champagnen og før den almindelig vin, der har præget regionens udvikling i mange hundrede år.
Den slags giver rødder af en anden karakter end mine, der det meste af mit liv har været der, hvor jeg sluttede min computer til. Den moderne verden med andre ord. Der hvor man tjekker sin email mindst én gang om dagen.
Til toppen
Computere, radio, web
Min karriere begyndte som programmør på Philips. Temmelig internationalt og sjovt det meste af tiden. Jeg var nu ikke så interesseret i Philips' mangfoldige maskiner, men jeg trivedes rigtig godt sammen med Philips' mennesker både i København, Oslo, Stockholm, Helsinki, London, Paris og Eindhoven. En god tid.
Det var også dengang jeg gik i skole hele tiden ved siden af mit arbejde. Filosofi på Københavns Universitet i halvandet år, diverse engelsk- og franskkurser. Tværfløjte. Journalistik.
Netop fyldt 25 år kom jeg ind på Journalisthøjskolen. Boede i Århus. Min by var altid København, sådan er det stadig, og jeg får det altid bekræftet, når jeg bor andre steder. Da jeg startede på DJH, stoppede jeg alle de andre skoler. Journalistik - at søge og ordne viden - var nok i sig selv. Jeg elsker ord.
Efter skolen lavede jeg radio i Åbenrå. At optage og redigere lyd var ligesom at være barn igen. Jeg var også glad for en tid i Sønderjylland, som jeg havde hørt så helt utrolig meget om fra min mormor, der boede der under slut 30'ernes kulturkamp og det meste af 2. Verdenskrig. Et af højdepunkterne fra min tid i Åbenrå var at køre rundt på Løjt Land med hende og prøve at finde de steder, hvor hun havde været med min morfar tilbage i 1944. Til sidst elskede jeg ikke at være langt væk fra mit netværk og søgte tilbage til øerne.
I Odense begyndte jeg at lave netjournalistik som en af de første i Danmark, inden it-boblen bristede og alt det der. På hvad der må være det første længere kursus i Danmark i at skabe indhold på nettet (også kaldet Foliehat) i 1999 var der højt til loftet og plads til solid begejstring.
Jeg var med til at udvikle både det brede nyhedssite på Politiken.dk og arbejder nu selv med det dybe mikrosite på Bobler.blogspot.com. Hvis jeg havde mere tid til at sætte mig ind i sagerne, ville jeg fluks afsøge og udlege mulighederne i de nye sociale tjenester som f.eks. Facebook.
Til toppen
Frankrig, sprog, integration
Mit mål med at være i Frankrig var og er at lære fransk og forstå - forsøge i hvert fald - franskmændene, fordi jeg blev gift med en, og fordi det er halvdelen af mine børns verden og dermed per definition vigtigt for mig.
Alain har dog altid har været lige så internationalt orienteret som jeg, rejst og arbejdet over hele Europa, haft flere sprog i sin hverdag som noget helt naturligt.
Et års barsel var slet ikke nok til at lære det franske at kende. Jeg var dårligt nok begyndt at forstå noget som helst, da det første år var omme. I dag er der stadig enorme mængder, jeg ikke forstår, men jeg føler mig uforstående på et meget højere plan end før, og jeg har lært at værdsætte visse sider af den franske kultur, ligesom jeg har problemer med andre sider. På samme måde har jeg fået det med Danmark i dag. Det er en irriterende følge ved at flytte land, tror jeg nok. Jeg har i hvert fald mødt samme effekt hos andre bi-kulturelle.
I dag håndterer vi tre sprog herhjemme. Det tog et års tid eller to at nå det niveau som noget naturligt. Clement taler dansk og fransk og skifter automatisk. Engelsk kommer formentlig senere, han begynder at kunne nogle ord, men da vi aldrig taler engelsk med ham, kommer det ikke tilflydende af sig selv. Det kan være besværligt både ved middagsbordet og i omgang med andre, men jeg stoler fuldt og fast på, at det er indsatsen værd.
Integration er en yderst interessant sportsgren. Nogen gange kunne jeg ønske mig, at jeg ikke havde hovedrollen. Andre gange sætter jeg pris på det ekstra perspektiv, jeg altid kan give her, og får også på Danmark. Prisen er isolation, jeg fjerner mig fra det jeg kom af men oplever ikke at jeg tilsvarende nærmer mig det, jeg er kommet til.
Til toppen
Champagne er en skøn syntese
Min blog kom dels til at fungere som den kanal, jeg skrev på, i en tid, hvor jeg ikke ret nemt kunne virke som journalist her.
I stedet har jeg målrettet indsatsen mod champagne, hvis historie og arbejde jeg meget tidligt blev fascineret af. Jeg har altid godt kunne lide modsat-rettede dynamikker, i Kbh elskede jeg Christianshavn for dets blanding af rigdom og slum. Champagnes dynamik henter sit spændingsfelt i mødet mellem den meget landlige druedyrkning og de umådeligt rige og globalt orienterede champagnehuse, der er gensidigt afhængige af hinanden og for det meste respekterer denne balance.
Bloggen blev en form for syntese, hvor jeg forener mine tidligere interesser med den nuværende. Den engelske oversættelse var oprindeligt for at også Alain - det går ikke så hurtigt med det danske som jeg kunne ønske mig - kan læse med og rette mine fejl.
Den fungerer både som min dagbog fra vinmarkerne, mine betragtninger, nyheder og kommentarer. Skulle nogen være i tvivl, står det hele naturligvis for min egen regning. Jeg forsøger at være fair, hugger f.eks. ikke andres citater i urimelig grad og aldrig uden at citere og gerne også linke til det relevante sted. Ellers lever nettet ikke, og det går jeg - om nogen - ind for.
Jeg anvender gratis software og har derfor valgt ikke at have reklamer på bobler. Man er hjertelig velkommen til at linke til mig, jeg udlåner også gerne billeder og/eller tekst i rimelig grad. Men i så fald: Spørg lige om lov først, ikk'? Selvom man kan hugge i løbet af to sekunder, findes almindelig høflighed stadig, også i den digitale tidsalder.
Til toppen
Hey, send mig et hej
Kommentarer er rigtig dejlige. Man skal desværre bruge et øjeblik på at oprette sig som bruger i www.blogger.com for at kunne kommentere. Det kan jeg ikke gøre noget ved andet end at opfordre til det, hvis man har noget at sige. Gør det nu. Så kan du fortælle mig, hvad du synes her bagefter.
Til toppen
Barnet blev en blog. Formen var ikke så afgørende. Det skulle bare være nemt og hurtigt, for jeg skulle sitet i gang på nogle timer. Tids nok til at være klar til årets vinhøst i september 2004. De ældre år er fake for at kunne skrive på flere sprog enklest.
Har du brug for min hjælp?
Jeg skriver gerne om champagne eller Frankrig generelt. Jeg hjælper dig gerne med at planlægge din tur. Viser rundt hos os eller hos andre på dansk eller engelsk. Prisen taler vi om. Mail mig her.
Min baggrund:
Faktuel version: LinkedIn
Skønlitterær version:
Blog begyndte med vinhøst
14 år senere spurgte mange venner hjemme i Danmark interesseret til druerne. Vinhøst i Frankrig er stadig eksotisk for en dansker, for de fleste der ikke kommer fra regioner med vin, vil jeg tro. Og jeg tror faktisk ikke, at man ret mange steder i verden kommer mere back to basics end i Champagne, hvor så meget stadig er håndarbejde.
Det begyndte med billeder og dagbog fra min første vinhøst, som jeg uploadede over telefonnettet, siden fik vi ADSL i Verzy, og jeg begyndte at interessere mig mere og mere for champagne. Det blev det første emne, jeg gad læse om på fransk, og har således også været en yderligere indgang til det franske sprog og kultur for mig.
Til toppen
Derfor kom jeg til Frankrig
Jeg kom til Frankrig, da jeg havde barselsorlov med mit første barn. Først boede jeg hos min svigermor, siden flyttede min lille familie til en anden landsby. Jeg fandt ud af, at en landsby i Champagne ikke er noget let sted at holde sig på benene, når man kommer fra byen. Nu er vi imidlertid fire, så det er ikke længere kun mine behov, der tæller. For Clement og Eva, født 2003 og 2006, er her et stille og overskueligt liv, der giver den nødvendige ro til at lære at stå ordentligt på benene.
Her er umådeligt smukt. Solskinsturene i den orange-røde efterårsskov med dens gennemtrængende duft af muld og kulde. Forårsturene i vinmarker med knopper, der er på bristepunktet, og hvor jeg netop aner spidsen af årets første lyserøde blad. Stæreflokkenes kredsen over efterladte vindruer. Morgener hvide af rimfrost.
Historien er broget i Champagne, der har invaderet af stort set alle de plager, der har sat benene i Europa: Hunnere, romere, vikinger, tyskere, russere, englændere og sikkert flere endnu. Hver gang nogen graver mere end 10 centimeter ned i Reims' undergrund dukker der et eller andet frem af så stor vigtighed, at man må skrive et par linjer af historien om.
Frankrig, Champagne er gammelt kulturland på en måde, der ikke findes i f.eks Danmark. Endelig er der jo champagnen og før den almindelig vin, der har præget regionens udvikling i mange hundrede år.
Den slags giver rødder af en anden karakter end mine, der det meste af mit liv har været der, hvor jeg sluttede min computer til. Den moderne verden med andre ord. Der hvor man tjekker sin email mindst én gang om dagen.
Til toppen
Computere, radio, web
Min karriere begyndte som programmør på Philips. Temmelig internationalt og sjovt det meste af tiden. Jeg var nu ikke så interesseret i Philips' mangfoldige maskiner, men jeg trivedes rigtig godt sammen med Philips' mennesker både i København, Oslo, Stockholm, Helsinki, London, Paris og Eindhoven. En god tid.
Det var også dengang jeg gik i skole hele tiden ved siden af mit arbejde. Filosofi på Københavns Universitet i halvandet år, diverse engelsk- og franskkurser. Tværfløjte. Journalistik.
Netop fyldt 25 år kom jeg ind på Journalisthøjskolen. Boede i Århus. Min by var altid København, sådan er det stadig, og jeg får det altid bekræftet, når jeg bor andre steder. Da jeg startede på DJH, stoppede jeg alle de andre skoler. Journalistik - at søge og ordne viden - var nok i sig selv. Jeg elsker ord.
Efter skolen lavede jeg radio i Åbenrå. At optage og redigere lyd var ligesom at være barn igen. Jeg var også glad for en tid i Sønderjylland, som jeg havde hørt så helt utrolig meget om fra min mormor, der boede der under slut 30'ernes kulturkamp og det meste af 2. Verdenskrig. Et af højdepunkterne fra min tid i Åbenrå var at køre rundt på Løjt Land med hende og prøve at finde de steder, hvor hun havde været med min morfar tilbage i 1944. Til sidst elskede jeg ikke at være langt væk fra mit netværk og søgte tilbage til øerne.
I Odense begyndte jeg at lave netjournalistik som en af de første i Danmark, inden it-boblen bristede og alt det der. På hvad der må være det første længere kursus i Danmark i at skabe indhold på nettet (også kaldet Foliehat) i 1999 var der højt til loftet og plads til solid begejstring.
Jeg var med til at udvikle både det brede nyhedssite på Politiken.dk og arbejder nu selv med det dybe mikrosite på Bobler.blogspot.com. Hvis jeg havde mere tid til at sætte mig ind i sagerne, ville jeg fluks afsøge og udlege mulighederne i de nye sociale tjenester som f.eks. Facebook.
Til toppen
Frankrig, sprog, integration
Mit mål med at være i Frankrig var og er at lære fransk og forstå - forsøge i hvert fald - franskmændene, fordi jeg blev gift med en, og fordi det er halvdelen af mine børns verden og dermed per definition vigtigt for mig.
Alain har dog altid har været lige så internationalt orienteret som jeg, rejst og arbejdet over hele Europa, haft flere sprog i sin hverdag som noget helt naturligt.
Et års barsel var slet ikke nok til at lære det franske at kende. Jeg var dårligt nok begyndt at forstå noget som helst, da det første år var omme. I dag er der stadig enorme mængder, jeg ikke forstår, men jeg føler mig uforstående på et meget højere plan end før, og jeg har lært at værdsætte visse sider af den franske kultur, ligesom jeg har problemer med andre sider. På samme måde har jeg fået det med Danmark i dag. Det er en irriterende følge ved at flytte land, tror jeg nok. Jeg har i hvert fald mødt samme effekt hos andre bi-kulturelle.
I dag håndterer vi tre sprog herhjemme. Det tog et års tid eller to at nå det niveau som noget naturligt. Clement taler dansk og fransk og skifter automatisk. Engelsk kommer formentlig senere, han begynder at kunne nogle ord, men da vi aldrig taler engelsk med ham, kommer det ikke tilflydende af sig selv. Det kan være besværligt både ved middagsbordet og i omgang med andre, men jeg stoler fuldt og fast på, at det er indsatsen værd.
Integration er en yderst interessant sportsgren. Nogen gange kunne jeg ønske mig, at jeg ikke havde hovedrollen. Andre gange sætter jeg pris på det ekstra perspektiv, jeg altid kan give her, og får også på Danmark. Prisen er isolation, jeg fjerner mig fra det jeg kom af men oplever ikke at jeg tilsvarende nærmer mig det, jeg er kommet til.
Til toppen
Champagne er en skøn syntese
Min blog kom dels til at fungere som den kanal, jeg skrev på, i en tid, hvor jeg ikke ret nemt kunne virke som journalist her.
I stedet har jeg målrettet indsatsen mod champagne, hvis historie og arbejde jeg meget tidligt blev fascineret af. Jeg har altid godt kunne lide modsat-rettede dynamikker, i Kbh elskede jeg Christianshavn for dets blanding af rigdom og slum. Champagnes dynamik henter sit spændingsfelt i mødet mellem den meget landlige druedyrkning og de umådeligt rige og globalt orienterede champagnehuse, der er gensidigt afhængige af hinanden og for det meste respekterer denne balance.
Bloggen blev en form for syntese, hvor jeg forener mine tidligere interesser med den nuværende. Den engelske oversættelse var oprindeligt for at også Alain - det går ikke så hurtigt med det danske som jeg kunne ønske mig - kan læse med og rette mine fejl.
Den fungerer både som min dagbog fra vinmarkerne, mine betragtninger, nyheder og kommentarer. Skulle nogen være i tvivl, står det hele naturligvis for min egen regning. Jeg forsøger at være fair, hugger f.eks. ikke andres citater i urimelig grad og aldrig uden at citere og gerne også linke til det relevante sted. Ellers lever nettet ikke, og det går jeg - om nogen - ind for.
Jeg anvender gratis software og har derfor valgt ikke at have reklamer på bobler. Man er hjertelig velkommen til at linke til mig, jeg udlåner også gerne billeder og/eller tekst i rimelig grad. Men i så fald: Spørg lige om lov først, ikk'? Selvom man kan hugge i løbet af to sekunder, findes almindelig høflighed stadig, også i den digitale tidsalder.
Til toppen
Hey, send mig et hej
Kommentarer er rigtig dejlige. Man skal desværre bruge et øjeblik på at oprette sig som bruger i www.blogger.com for at kunne kommentere. Det kan jeg ikke gøre noget ved andet end at opfordre til det, hvis man har noget at sige. Gør det nu. Så kan du fortælle mig, hvad du synes her bagefter.
Til toppen
15 November, 2007
Kitsch og ko. fra Piper
Okay, det er lækkert på den overdrevne, småvulgære måde, som kun et champagnehus kan vælge at anslå med en effekt, der lægger lidt til et i forvejen glamourøst image snarere end at ødelægge det. Et point til Piper-Heidsieck for den bedrift.
Desværre er Viktor & Rolfs reklamesite for Piper Heidsiecks Rosé Sauvage så fortænkt, at jeg ikke lige kunne finde ud at komme ind i det på de par minutter jeg gad bruge på eftersøgningen. Jeg spørger mig selv, hvem gider så? Jeg har trods alt min på forhånd givne interesse for alt om champagne.
*** Dagen efter, at jeg skrev disse ord, prøvede jeg igen, og så virkede sitet. Så gumpetungt, som dets natur tillader, for det består stadig af en hel masse tidskrævende marengs udenom ingenting. Det er forresten også en forbrydelse at åbne for sit site uden at gøre sig den ulejlighed at undersøge, om det virker. Helt ærligt, Piper-Heidsieck. Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg overveje, om I mon også gør sådan med jeres champagne. ***
Superhus
Imidlertid ved jeg heldigvis godt, at Piper Heidsieck er et superhus, selv om det ikke optræder helt så tit på den store verdensscene som nogle af kollegerne. Men det skal man ikke lade sig gå på af. Køb den alligevel.
Også selvom de har forbrudt sig mod internettet med endnu et rigtig irriterende, tungt og ubrugeligt website. To gange oven i købet. Idéen med at vende alt på hovedet har trods alt sin charme.
Farvet med rødvin
Den vilde rosé er altså en assemblage, hvilket betyder, at den er farvet med rødvin, der har lagret to år. Den dufter af frisk rød frugt med noter af mandarin og grapefrugt samt hint af kanel og figen. Den smager af røde blommer, clementin og blodappelsin samt en anelse pistache.
De har forresten også lige installeret 50 ståltanke à 50 hektoliter til at opbevare reservevine på. Men dem er der intet lækkert over. Det er bare praktisk. Modsat Viktor & Rolfs form for kommunikation.
Veuve Clicquot Ponsardin anslog i øvrigt samme tone i deres lyserøde kampagne for et års tid siden.
Desværre er Viktor & Rolfs reklamesite for Piper Heidsiecks Rosé Sauvage så fortænkt, at jeg ikke lige kunne finde ud at komme ind i det på de par minutter jeg gad bruge på eftersøgningen. Jeg spørger mig selv, hvem gider så? Jeg har trods alt min på forhånd givne interesse for alt om champagne.
*** Dagen efter, at jeg skrev disse ord, prøvede jeg igen, og så virkede sitet. Så gumpetungt, som dets natur tillader, for det består stadig af en hel masse tidskrævende marengs udenom ingenting. Det er forresten også en forbrydelse at åbne for sit site uden at gøre sig den ulejlighed at undersøge, om det virker. Helt ærligt, Piper-Heidsieck. Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg overveje, om I mon også gør sådan med jeres champagne. ***
Superhus
Imidlertid ved jeg heldigvis godt, at Piper Heidsieck er et superhus, selv om det ikke optræder helt så tit på den store verdensscene som nogle af kollegerne. Men det skal man ikke lade sig gå på af. Køb den alligevel.
Også selvom de har forbrudt sig mod internettet med endnu et rigtig irriterende, tungt og ubrugeligt website. To gange oven i købet. Idéen med at vende alt på hovedet har trods alt sin charme.
Farvet med rødvin
Den vilde rosé er altså en assemblage, hvilket betyder, at den er farvet med rødvin, der har lagret to år. Den dufter af frisk rød frugt med noter af mandarin og grapefrugt samt hint af kanel og figen. Den smager af røde blommer, clementin og blodappelsin samt en anelse pistache.
De har forresten også lige installeret 50 ståltanke à 50 hektoliter til at opbevare reservevine på. Men dem er der intet lækkert over. Det er bare praktisk. Modsat Viktor & Rolfs form for kommunikation.
Veuve Clicquot Ponsardin anslog i øvrigt samme tone i deres lyserøde kampagne for et års tid siden.
14 November, 2007
Cool... Ros til Eustache
Foreløbig dyrker jeg alene vindruerne, og lader den professionnelle vinmager på vores kooperativ om champagnen, men det interesserer mig naturligvis, at vores produkt også glæder andre end vores familie, venner og hvem, vi ellers støder ind i, der handler med os.
For jer, hvis skolefransk er lidt støvet, kan jeg oplyse, at vores brut uden årgang får positiv omtale blandt sin gruppe. Den er blevet smagt sammen med i alt 49 champagner af forskellig type. Det fremgår ikke, hvor mange af dem, der er brut'er. Kan man på forhånd bestille en plads i top 3?
Barn af Vertus
Eustache Deschamps er opkaldt efter digteren af samme navn, der virkede i det 14. århundrede (Fransk wiki her). Han var født i Vertus og i sine digte besang han blandt andet vinen fra sin fødeby. Han stod blandt andet i den franske konges tjeneste, men havde også tid til at skrive en meget omfattende samling af digte, herunder utallige drikkeviser.
Åh ja, Eustache. Din champagne er ikke så kendt, for kooperativet ønsker ikke at konkurrere med sine medlemmers champagner, markedsfører den derfor ikke og sælger den kun fra Vertus. Den er med andre ord lidt hemmelig. Det vil vi gerne gøre noget ved, og jeg lover dig, vi arbejder på sagen. Vinene fra Vertus er bestemt stadig værd at sætte tænderne i.
13 November, 2007
Casting
Der er ikke krav til hverken benenes længde eller deres smækkerhed, de nævner heller ikke noget om eventuel kavalérgang i annoncen. SGV (vinbøndernes forening) leder efter en passende viticultrice med lysblondt hår (der står ikke noget om, at det skal være ægte) og en alder på mellem 35 og 45 år.
De skal bruge damen som frontfigur i deres næste reklamekampagne, og da hun skal være ægte - okay, så dur farvet hår nok ikke - skal hun også have sin egen hvælvede vinkælder med korridorlængde nok til at lave billeder med ordentlig dybde. Det kommer sg'u nok til at knibe for denne dame. Vores vinkælder kan ikke rigtig knibe sig op på mere end 1,5 m gange 3.
Jeg stiller mig naturligvis til disposition. Målene er 1,74 meter, 62 kilo, 50 procent hvidt i det lysblonde og B-skål (men det er kun i Frankrig).
11 November, 2007
Forbeskæring
I år har vi besluttet os for at forbeskære vinstokkene.
Idéen er, at man med en maskine vandrer op og ned gennem vinrækkerne og simpelthen skærer alt det grenværk af, der stikker ovenover den øverste række tråd.
Når vi så til december skal i gang med den egentlige beskæring, gør det arbejdet med at hive vinstokkens grene fri af trådhegnet lettere. Sådan lyder i hvert fald teorien.
De fleste vinbønder, vi kender, forbeskærer, og min holdning er altid, at travle folk normalt prøver at indrette deres arbejde så effektivt, som de overhovedet kan, og at det måske derfor er værd at prøve også for os. Alain mener, at det er spild af tid.
Vi får se.
Idéen er, at man med en maskine vandrer op og ned gennem vinrækkerne og simpelthen skærer alt det grenværk af, der stikker ovenover den øverste række tråd.
Når vi så til december skal i gang med den egentlige beskæring, gør det arbejdet med at hive vinstokkens grene fri af trådhegnet lettere. Sådan lyder i hvert fald teorien.
De fleste vinbønder, vi kender, forbeskærer, og min holdning er altid, at travle folk normalt prøver at indrette deres arbejde så effektivt, som de overhovedet kan, og at det måske derfor er værd at prøve også for os. Alain mener, at det er spild af tid.
Vi får se.
08 November, 2007
Modern manners, darling
Okay, jeg har også sagt det her. Flere gange, både samlet og spredt ud i posterne gennem de seneste tre år. Men jeg har ikke ægte britisk punch, og jeg er ikke The Times guide udi moderne etikette.
Det er Philip Howard, og han skriver for eksempel, at man skal nyde champagne, endelig ikke spilde og ikke nødvendigvis købe de store og dyre huses produkter.
Supermarkedschampagne er god. I hvert fald i England, hvor de store supermarkeder sender indkøbere til de rigtige steder i Champagne for at handle. Mit gæt er, at det ikke er tilfældet i Danmark, hvor udvalget normalt er temmelig pauvert.
Læs resten her.
Hele Amerikas Martha Stewart har også beskæftiget sig med boblernes etikette. Læs hendes råd suppleret med mine (Martha ved nemlig ikke det hele) her. Skal man være lidt sej, sabler man sin egen champagne. Man kan hyre Marianne Sass Petersentil instruktionen.
Måske skal man også tjekke andre vinanmeldelser end McQuitty i The Times.
Det er Philip Howard, og han skriver for eksempel, at man skal nyde champagne, endelig ikke spilde og ikke nødvendigvis købe de store og dyre huses produkter.
Supermarkedschampagne er god. I hvert fald i England, hvor de store supermarkeder sender indkøbere til de rigtige steder i Champagne for at handle. Mit gæt er, at det ikke er tilfældet i Danmark, hvor udvalget normalt er temmelig pauvert.
Læs resten her.
Hele Amerikas Martha Stewart har også beskæftiget sig med boblernes etikette. Læs hendes råd suppleret med mine (Martha ved nemlig ikke det hele) her. Skal man være lidt sej, sabler man sin egen champagne. Man kan hyre Marianne Sass Petersentil instruktionen.
Måske skal man også tjekke andre vinanmeldelser end McQuitty i The Times.
07 November, 2007
100.000 tons druerester
Champagnes eneste distilleri - Goyard, der holder til i landsbyen Aÿ lige uden for Épernay - har taget sig kærligt af hele 100.000 tons aignes under vinhøsten, der lukkede helt den 29. oktober.
Aignes er den fælles betegnelse for restprodukter fra områdets mange pressehuse. I alt 430 presser har leveret vin af sekundær kvalitet og mere fast materiale i form af kerner, stilke og skind.
Distilleriet laver alkohollerne Fine og Marc de Champagne af mosten Læs mere her. Det smager skønt, og er i familie med den italienske Grappa. Mere om Goyard her.
06 November, 2007
Overskudsdruer
Den 29. oktober var hvinhøstens definitive dag i Champagne. En uge senere så der sådan ud i nogle af vingårdene i Verzy. Disse Pinot Noir tilhører den sene generation af druer, som er modnet siden den store vinhøst, og som ofte ikke bliver plukket. Til trods for at de ofte er virkeligt smagfulde.
Jeg kan undre mig over synet. De store producenter skriger efter flere druer, og alle - store huse som selvstændige vinbønder - sælger deres champagner så hurtigt, at nogle kun lige akkurat kan overholde de lovpligtige 15 måneders lagring i kældrene før salg.
"Moralsk pligt"
Ingen plukker imidlertid de sidste, ekstra druer Sådan spiller klaveret nemlig ikke i AOC-land, hvor alt er styret til mindste detalje. Vinbønder har lov at vinificere og siden champagnificere et bestemt antal kilo druer per hektar. Resten får lov at rådne op.
Med mindre man som en af områdets chef de caves - meget tiltalende synes jeg forresten - opfatter det som en "moralsk pligt" at bjærge alt. Det betyder blot ekstra udgifter. Til nytår må han rydde op i sine tanke som alle andre. Det er den officielle skæringsdato, hvor mængden af hektolitre i tankene skal svare til det antal hektar, han modtager druer fra.
Rester eller ej
Nu er det selvfølgelig ikke altid, der er en rest. For vores eget vedkommende havde vi i år kun akkurat nok druer, fordi familiens Chardonnay-vinstokke kunne supplere vores Meunier-vin, der ikke gav ret godt. Vi købte også druer fra et andet medlem af kooperativet, der havde leveret for mange.
Den sene generation af aromatiske druer kan vi sjældent bruge, fordi kooperativet ikke åbner for presning og vinificering, med mindre mange har brug for det.
Men i øvrigt er årets høst i Champagne blevet udråbt som en rekordstor rekordhøst, og det er selvfølgelig også rigtigt, at en rekordstor kvote svømmer rundt i tankene i disse måneder. Rekorden hænger dog primært sammen med, at kvoten i år var hævet, og ikke at der var ekstra mange druer på vinstokkene. I stedet var vi en del, der kun med hiv og sving fik landet de mange druer i et år med det mest mystiske vejr i manges minde.
Citat fra avisen l'Union.
04 November, 2007
Bobleblogs
Franske vinbønder følger i kølvandet af den globale blog feber. De skriver og fotograferer løs i deres vinmarker, haller og kældre. Striber af dem fortæller glade, gerne og endog hyppigt både i dybde og bredde, billeder og film om den passion, de deler med deres kunder: Den gode vin.
I Frankrig foregår det på fransk. Således også disse eksempler fra Champagne:
Franck Pascal: website, blog
Francis Boulard: website, blog
Laherte: website, blog
Benoit Tarlant: website, blog
Cyril Janisson: website, blog
Bevæger vi os ud af Champagne, er der bunker af franske vinblogs her. Denne blog vandt som bedste vinbondeblog på Salon des Vins i Loire i 2007.
Skal det være på dansk - men så bevæger vi os altså fra dyrkning og konstruktion af vine over i smag og køb
I Frankrig foregår det på fransk. Således også disse eksempler fra Champagne:
Bevæger vi os ud af Champagne, er der bunker af franske vinblogs her. Denne blog vandt som bedste vinbondeblog på Salon des Vins i Loire i 2007.
Skal det være på dansk - men så bevæger vi os altså fra dyrkning og konstruktion af vine over i smag og køb
Subscribe to:
Posts (Atom)