The baby eventually came out as a blog. Its kind was not very important to me. It had to be fast and easy, since I had only few hours to set it up to be ready for the grapeharvest in September 2004. Older entries are a fake-solution I have made to be able to run the blog in several languages.
Do you need my help?
I am pleased to write about chamagne - it's obvious, I hope - or France in general. I can help you plan your trip. Show you around at our place or at other's places in Danish or English. We talk about the price. Mail me here.
My background:
Factual version: LinkedIn
Litterary version:
Blog began with grapeharvest
I came to France on maternity leave, with 15 years of work experience mainly from Danmark to start all over again at my first grapeharvest in September 2004. Picking grapes is rather exotic for a Dane, only now you hear about vineyards here and there on particular sunny slopes, there was certainly none when I grew up. Now I'm pretty
convinced that you don't find many wineregions in the world, that harvest and grow the grapes in a more back to basics-way than you'll find in Champagne. So much of the work is still completely manual.
So the blog began with pictures and diary from this first grapeharvest of mine. I uploaded everything via the phoneline. Since then we have installed a fast connection, thank God.
Already pushing the stroller of my son through the neighbouring vineyards I begain to get interested in the work. I wondered. What were all these men and women doing, day after day all winter, all spring. They cleaned, they pruned, they attached. And later I learned to do it as well.
Gradually, as I got better in French, I began to read about to theory of the vineyards, the impressive history of the development of champagne and the history of this great very wartorn region. It was the first subject in France, that challenged me so much, that I basically learned French, because I just had to read it. So it became my gateway into French language, French culture and French way-of-thinking.
To the top
That is why I came to France
I Jeg havnede i Frankrig efter at have stået imod i 12 år. Med god grund. En fransk landsby er ikke noget let sted at holde sig på benene. Nu er vi imidlertid fire, så det er ikke længere kun mine behov, der tæller. Jeg kom i begyndelsen af min barselsorlov efter at have født Clement i 2003. Det var især Clements og nu Evas, og for dem er det godt, at vi er her.
Nogle gange hader jeg det. Nogle gange nyder jeg det. Solskinsturene i den orange-røde efterårsskov med dens gennemtrængende duft af muld og kulde. Forårsturene i vinmarker med knopper, der er på bristepunktet, og hvor jeg netop aner spidsen af årets første lyserøde blad. Stæreflokkenes kredsen over efterladte vindruer.
Den brogede historie i dette land, der har invaderet af alle de plager, der har været i Europa: Hunnere, romere, vikinger, tyskere, russere, englændere og sikkert flere endnu. Hver gang nogen graver mere end 10 centimeter ned i Reims' undergrund dukker der et eller andet uvurderligt frem af så stor vigtighed, at man må skrive et par linjer af historien om. Dette er gammelt kulturland på en måde, der ikke findes i f.eks Danmark. Endelig er der jo champagnen og før den almindelig vin, der har præget regionens udvikling i mange hundrede år.
Den slags giver rødder af en anden karakter end mine, der det meste af mit liv har været der, hvor jeg sluttede min computer til. Den moderne verden med andre ord. Der hvor man tjekker sin email mindst én gang om dagen.
To the top
Computers, radio, web
Min karriere begyndte som programmør på Philips. Temmelig internationalt og sjovt det meste af tiden. Jeg var nu ikke så interesseret i Philips, deres salg og sådan noget, men jeg trivedes rigtig godt sammen med Philips' mennesker både i København, Oslo, Stockholm, Helsinki, London, Paris og Eindhoven. En god tid.
Det var også dengang jeg gik i skole hele tiden ved siden af mit arbejde. Filosofi på Københavns Universitet i halvandet år, diverse engelsk- og franskkurser. Tværfløjte. Journalistik.
Netop fyldt 25 år kom jeg ind på Journalisthøjskolen. Boede i Århus. Min by var altid København, sådan er det stadig, og jeg får det altid bekræftet, når jeg bor andre steder. Da jeg startede på DJH, stoppede jeg alle de andre skoler. Journalistik - at søge og ordne viden - var nok i sig selv. Jeg elsker ord.
Efter skolen lavede jeg radio i Åbenrå. Jeg ELSKEDE også at lave radio, og at optage lyd. Det var ligesom at være barn igen. Jeg var også glad for at få en tid i Sønderjylland, som jeg havde hørt så helt utrolig meget om fra min mormor, der boede der under slut 30'ernes kulturkamp og det meste af 2. Verdenskrig. Til sidst elskede jeg ikke at være langt væk fra mit netværk og søgte tilbage til øerne.
I Odense begyndte jeg at lave netjournalistik som en af de første i Danmark, inden it-boblen bristede og alt det der. På hvad der må være det første længere kursus i Danmark i at skabe indhold på nettet i 1999 var der højt til loftet og plads til begejstring.
Jeg var med til at udvikle både det brede nyhedssite på Politiken.dk og det dybe på Bobler.blogspot.com. Hvis jeg havde mere tid til at sætte mig ind i sagerne, ville jeg fluks afsøge og udlege mulighederne i de nye sociale tjenester som f.eks. Facebook.
To the top
France, language, integration
Til Frankrig kom jeg, fordi jeg ville give det en chance, lære fransk og forsøge at forstå franskmænd, inklusive Alain, der dog altid har været lige så internationalt orienteret som jeg, rejst og arbejdet over hele Europa på flere sprog.
Det ene år, jeg havde barsel med mit første barn fra mit job i Danmark var ikke nok til at lære det franske at kende, og det var vigtigt for mig, fordi vi jo som familie på godt og ondt må leve og bo i to kulturer. Jeg vurderede meget tidligt, at det ikke er muligt at forstå den franske landkultur uden at tale fransk og bo i den. Den er meget lukket. Selv for franskmænd fra byen, har jeg efterhånden lært.
Desuden har jeg to børn, der skal lære dansk, hvilket ikke er noget, der kommer af sig selv, har jeg fundet ud af. Men foreløbigt kommer det, min søn er tosproget og håndterer uden problemer samtaler på to sprog ad gangen. Vi andre har også efterhånden lært at håndtere tre sprog i hovedet af gangen. Det tog lang tid at lære. Det er besværligt både ved middagsbordet og i omgang med andre, men jeg stoler fuldt og fast på, at det er indsatsen værd.
Integration er en yderst interessant sportsgren. Nogen gange kunne jeg ønske mig, at jeg ikke havde hovedrollen. Andre gange sætter jeg pris på det ekstra perspektiv, jeg altid kan give her, og får i Danmark. Prisen er isolation, jeg fjerner mig fra det jeg kom af men oplever ikke at jeg tilsvarende nærmer mig det, jeg er kommet til.
To the top
Champagne is a great synthesis
Min blog kom dels til at fungere som den kanal, jeg skrev på, i en tid, hvor jeg ikke ret nemt kunne virke som journalist, fordi jeg ikke kunne fransk nok til at lave egentlige historier herfra.
I stedet har jeg målrettet indsatsen mod champagne, hvis historie og arbejde jeg meget tidligt blev fascineret af. Jeg har altid godt kunne lide modsat-rettede dynamikker, i Kbh elskede jeg Christianshavn for dets blanding af rigdom og slum. Champagnes dynamik henter sit spændingsfelt i mødet mellem den meget landlige druedyrkning og de umådeligt rige og globalt orienterede champagnehuse, der er gensidigt afhængige af hinanden og for det meste respekterer denne balance.
Bloggen blev en form for syntese, hvor jeg forener mine tidligere interesser med den nuværende. Den engelske oversættelse var oprindeligt for at også Alain - det går sgu ikke så hurtigt med indlæring af dansk som jeg kunne ønske mig - kunne læse med og rette mine eventuelle brølere.
Den fungerer både som min dagbog fra vinmarkerne, mine betragtninger, nyheder og kommentarer. Skulle nogen være i tvivl, står det hele naturligvis for min egen regning. Jeg forsøger at være fair, hugger f.eks. ikke andres citater i urimelig grad og aldrig uden at citere og gerne også linke til det relevante sted. Ellers lever nettet ikke, og det går jeg - om nogen - ind for. Jeg anvender gratis software og har derfor valgt ikke at have reklamer på bobler. Man er hjertelig velkommen til at linke til mig, jeg låner også gerne billeder og/eller tekst i rimelig grad. Men i så fald: Spørg lige om lov først, ikk'? Selvom man kan hugge i løbet af to sekunder, findes almindelig høflighed stadig, også i den digitale tidsalder.
To the top
Hey, mail me
Kommentarer er rigtig dejlige. Man skal desværre bruge et øjeblik på at oprette sig som bruger i www.blogger.com for at kunne kommentere. Det kan jeg ikke gøre noget ved andet end at opfordre til det, hvis man har noget at sige. Gør det nu. Så kan du fortælle mig, hvad du synes her bagefter.
To the top
No comments:
Post a Comment