Det danske vinland

 

Nogle få pionerer dyrker allerede vin i Danmark. Om nogle få tiår vil det danske vejr være så meget varmere, at mere omfattende vindyrkning end i læ på sydvendte skråninger vil være muligt.

Det siger en begejstret agrarøkonom, Jørgen E. Olesen fra Århus Universitet, til Foodculture.

Det er ikke første gang, at jeg læser budskabet her fra denne mand, og jeg synes måske, at han indtil videre er lidt alene. Men på den anden side, vinstokkene er der jo, og selvom de står spredt i Danmark, er det vist ingen tvivl om, at der kommer flere og flere hvert år.

Maritimt, kontinentalt
Varmere vejr er jo helt sikkert en faktor.

Til gengæld har vi aldrig helt forstået, hvorfor ingen taler om nedbør. I Danmark er klimaet maritimt. Det regner mere end i et kontinentalt klima. Som i Alsace, som meget ofte er referencen, hvor klimaet desuden er helt specielt, fordi området er en dal mellem to bjergkæder, Vogeserne på den franske side og Schwartzwald på den tyske.

Men ok, umuligt, er det jo ikke, selvom man er tæt på havet. I Bordelais-området, lige ved siden af Atlanterhavet, bliver der som bekendt lavet ganske glimrende vin ;-D

I øvrigt sætter vi selv stor pris på vores kontakter med jer, danske vinbønder, så kom da endelig bare i gang.

Så må vi andre rette blikkene sydpå, og flytte vores parceller fra skråningerne ned på fladt land. Kunne det give os lidt flere hektar i produktion, ville det passe os fint.

Mere om et af flere, gode besøg i det danske vinland. På det mere professionelle plan har vi da forresten også besøgt Lone og Søren i Østjylland. Selv på Bogø har vi denne sommer byttet vin.

Copenhagen Champagne Day

Vi har ikke været ret meget i vinen den seneste tid.

Her er én af grundene.

Vi har skaffet nogle kasser champagne til København i passende tid inden den 1. november. Copenhagen Champagne Day.

Blanc de Blancs i Torvehaller
Ole og Sylvain fra le Petit Vinbar i Torvehallerne har sat en solid omgang Blanc de Blancs 2006 til omgående afkøling, og resten er vel så egentlig op til alle jer, der når forbi stade E5 førstkommende fredag.

Og til alt held også alle andre dage fremover. Alain og jeg har tjekket tirsdag og onsdags-stemningen, og den er helt i top. Men det forlyder, at fredag er noget ganske særligt, og jeg synes bestemt ikke, du skal tage mine ord for det. Hvad med Spiselivs?

Hvis du synes, at dette indlæg er en værre gang selvsmageri, vil jeg godt afsløre, at vinbaren fører andre champagnemærker, og de smager også godt. Deres øl er forresten også helt i orden. Jeg har - igen - tjekket hele vejen igennem.

Jeg vil være så meget med i ånden. Kødet må ved cirka samme tid beskæftige sig med fransk samtidshistorie i Århus, og et godt gæt er, at Alain vil befinde sig et sted mellem Soulières og Loisy-en-Brie iført fornuftigt fodtøj, hue og kædesav. Vi har nogle tusinder vinstokke, der skal have klippet toppen.

Topsmagernes vinvalg

Smag og behag og pengepung er jo meget forskellig.

Selvom denne boldgade ikke er vores, synes jeg alligevel, det er helt sjovt at se, hvilke vine andre vælger.

Ja eller nej til nørderi

 

Der var en gang, hvor en flaske champagne var en flaske champagne, og det eneste, du og jeg fik ud af at kigge på den, var dens år eller mangel på samme, dens hus og dets adresse og dens sødmegrad.

På dette trin af oplysningsstigen har champagnehuset Krug stået fast og længe.

Men nørder vil vide meget mere.

De vil vide, hvordan champagnen er sat sammen af forskellige vine fra forskellige steder. De vil vide, hvilke processer vinenehar været igennem. Så meget som muligt, og det har flere og flere givet. Skrevet mere på etiketten.

Vi har selv nok placeret os et sted midt i mellem. Skrevet flere informationer end traditionelt, men ikke dænget jer til med de tekniske detaljer, som nørder elsker at svinge rundt med blandt andre nørder. Det overrasker jer vel ikke alt for meget, når jeg fortæller, at der er ret skrappe regler for, hvad vi overhovedet må skrive på etiketterne.

Krug gav efter for nørderne i 2012. Nu kan man via bagetiketten komme videre til husets website, hvor man kan finde alskens godt.

Spørgsmålet er så, hvad man skal bruge det til? Kan den begavede champagneelsker bruge dybe detaljer fra tilblivelsesprocessen til noget relevant? Det spørger huset Krugs nuværende chef om i magasinet Decanter.

Smagning af unge vine
Et eksempel, der efter min mening demonstrerer dilemmaet, er når vi smager vins clairs, årets nye vine.

Jeg mindes f.eks. at have læst en dansk vinjournalists beskrivelse af netop en sådan smagning hos Moët & Chandon. Ærligt fortalte han, hvordan han blandt de hampre vine - den slags vine er supersure - fandt én, han kunne lide lidt mere eller måske snarere lidt mindre dårligt, end de andre. Hvorpå han af husets chef de cave fik beskeden: Den vin er den mindst egnede til champagne.

En historie, jeg husker, fordi jeg selv har haft nøjagtig samme oplevelse, når vi smager de nye vine. De vine, jeg bedst kan lide, finder de mere erfarne ofte mindre egnede til champagne. Fair nok, man har brug for en anden erfaring i champagnens maskinrum end i dens saloner. Mit spørgsmål er så, hvem har den erfaring, udover dem, der laver vinene og champagnerne?

Derfor kan vi selvfølgelig godt dele... men jeg synes, det giver god mening at stå fast på, at mange af champagnernes nydere ikke vil kunne bruge disse oplysninger til særlig meget.

Hvad mener du?

Generel sukker og god syre

 

Vinhøsten i Champagne er slut nu, men de unge vine er knapt nok klar til de første spæde skridt i deres karriere som kommende champagne.

Den store generelle melding fra CIVC, der samler viden op fra alle, lyder, at alt overvejende er godt.

De mange mostliter ligger i snit på næsten 10% vol, hvilket er fint på vejen mod de 12% vol, vi gerne slutter med. Også syren ligger fint med et snit omkring de 8,5 g H2SO4/l i snit.

Kloge folk med længere overblik end os tænker tilbage på årgange som 1983, 1988 og 1998. Det, håber vi, de har ret i, men der vil gå en hel del år, før vi får vished om det.

Blanc de Blancs i årgangen 1998 har jeg nået at smage, da jeg kom hertil for 10 år siden. Jeg husker, at det var en anelse trist at skifte over til 2002, og den tænker jeg nu ellers tilbage på med både glæde og godt mundvand.

Palle er snart på vej til Kbh

 

Her ser I dejlig champagne, og den skal snart til en bar i København, hvor den vil blive solgt glasvis.

Det glæder jeg mig til at fortælle mere om. Når jeg har set stedet, som er så centralt og dejligt som Torvehallerne.

Århus og Åbenrå
Hvorfor nu ikke Århus, spørger du måske? Det gjorde min søster.

Jamen, det håber vi da også vil ske på et tidspunkt snart.

I mellemtiden må du køre sydpå. Det er ikke nødvendigt at fortsætte til Champagne, du kan stå ud allerede i Åbenrå.

Stubbestympere skal væk

 

Med mere efterår følger mere oprydning.

Hver sommer sine faldne kæmper, og det gælder om at få de døde vinstokke trukket op, så vi hurtigst muligt kan få efterfølgeren i jorden. Vi genplanter ikke lige med det samme. Men jo hurtigere vi fjerner, hvad der er dødt, jo hurtigere er jorden klar igen.

Mønsteret er ret klart.

De få, de mange
I Soulières er der forholdsvis få. Dem klarer Alain og traktoren alene. I Loisy ser sagen anderledes ud, så der går jeg med, for at han kan blive på traktoren, mens jeg klarer kædetrækket på jorden.

Det er som ofte før den øvre Pinot Meunier-parcel, der gør knuder. Vi er gået i gang med at genplante den med Pinot Noir. Med det tempo, i hvilket de andre forgår, skulle det vare omkring 10 år. Det bliver skønt nok at få flere af dem. Vi er vist forbi grædepunktet, der er ikke så meget andet at gøre end at spytte i næverne, så det gør vi.

Hvert efterår skal stubbene væk. Hvert forår skal nye efterfølgere i jorden. Og så får den store genplantning vel en ende en dag, når vi har vores første store parcel med Pinot Noir.

Grenklip gennem rækkerne

 

Nogle år kan vi lige nå at strække ud, inden det går løs igen i vinen.

Ikke i år. Sen vinhøst betyder også, at efterårets oprydning har fulgt stort set direkte i hælene på vinhøstens oprydning.

Jeg mener, de sidste af vinhøstens lagner er ikke tørre endnu, og Alain er allerede tilbage for at forbeskære vinstokkene. Vi har haft lidt svært ved at tørre lagner, ikke fordi det regner, vejret er blot blevet mere fugtigt siden høsten.

Grentoppe forsvinder
Den går ud på at klippe vingrenene af lige over den øverste wire. Så får vi mindre besvær med at trække resterne ud fra den dobbelte wire, vi ellers bruge mange mange timer på at stikke den i mellem om sommeren.

De 10 centimeter ekstra per gren er til at mærke, når hele arbejdsdagen består i at beskære.

Grenresterne ligger i en lind strøm op og ned gennem rækkerne.

Den egentlige beskæring hører til vinterens langstrakte fornøjelser. Den begynder vi først at tage os af, når bladene falder efter den første nattefrost. I næste måned lyder et rigtig godt gæt.

 

En hun efter smagen af efterår

 

Nogle år er efteråret fantastisk smukt på disse kanter.

Vinbladene i alle former for brændte kulører fortæller godt nok først og fremmest deres historier om karens, mangel på det ene eller det andet mineral, men det kan vi jo for en kort stund være ligeglade med, når vi har de æstetiske briller på. Det vil sige, det er nok mere mig end Alain, der tager lige dette sæt briller på.

Årstiden, hvor naturen begynder at pakke sammen og forberede sig på vinteren, smager også godt på tallerkenen.

Svampe, røgede charcuteri-varer, rillettes, nødder og æbler er blandt de gode sager, der dukker op på vores tallerkener i denne tid. Dertil passer vores årgangschampagne Selection (2005). Den kan du få fingrene i hos Champagne-Selskabet eller her hos os. Så er det sagt. Rilletten køber du lige her i nærheden, den findes ikke bedre nord for Loire. Det er jeg sikker på, selvom jeg ikke kender alle de andre.

Det eneste, du skal foretage dig videre, er at køle champagnen, riste brødet og svampene, og tilberede en efterårssalat, og så har du allerede sikret dig en herlig weekend.

Fra flasker på bordet til i kassen

 

En uge senere: Vinhøsten er so last week.

I denne uge pakker vi flasker i kasser.

 

Vi bruger vores lokaler ret alsidigt.

Med sommerens firmafusion har vi endelig fået et lager af flasker, som vi er nødt til at forholde os til. Der er noget at sælge, og dermed altså også en hel del, der skal gøres i pæn stand først.

Det gør vi så. Mens det regner.

Efterhøsten

 

 

 

Måske synes du, at der blev lidt stille ovenpå vinhøsten?

Her er forklaringen.

 

 

 

Efter festen følger oprydningen.

Jeg har haft sådan en lyst til at holde en høstfest i år. Men realiteterne efter høstarbejdet er, at vi faktisk er temmelig trætte, og vi kan ikke sådan lige melde os ud af hverdagen med en uges ferie. Så den lyst var stærkest før vinhøsten.

Det er i virkeligheden nok det gode tidspunkt at afvikle den slags. På den anden side... en vis tristesse følger ofte høsttiden, der er så fuld af mennesker. Det kan godt føles lidt tomt den første uge bagefter. Kan man forestille sig bedre kur end en lille fest?

Det ligner til forveksling en efterhøst. Som billederne viser.

Vores vinhøst set fra oven

 

For en halv uge siden plukkede vi årets sidste drue.

I alt 10.000 kilo per hektar samt 3.100 kilo per hektar til den såkaldte individuelle reserve giver for vores vedkommende knapt 40 tons mulige druer. Så mange kunne vores parceller ikke levere.

Se flere billeder af lidt af det hele på vores Facebook-side.

Få Chardonnay, mange Pinot
Normalt plejer Chardonnay-planterne at dække Pinot'erne ind. De første bærer som oftest mange og store klaser, de andre formentlig lige så mange men meget mindre klaser. Men som I ved, skal vi altid passee på med at læne os for langt op ad plejer, for han er en lunefuld fætter i længden.

I år havde han besluttet sig for at spille Chardonnay et puds og lade dem lege vinter til helt ind i juli, hvor han sendte tropiske temperaturer. De tidlige Chardonnay blomstrede derfor under svære forhold, hvilket har givet en dårligere bestøvning og færre druer i klaserne. Omvendt blomstrede Pinot'erne under perfekte forhold, og aldrig har vi set så mange og store klaser. En generel effekt.

Varme, fugt, Indian Summer
Tropevarmen varede til september, hvor et kort mellemspil med lidt regn fandt sted, inden varmen vendte tilbage, og stort set holdt sig til i hvert fald vi var færdige med at vinhøste. En hjertelig tak herfra til vejret.

For det lidt regn, september kom med, var for så vidt godt nok for at druerne kunne vokse lidt, men også skidt, fordi det gav gråskimmelen mulighed for at installere sig. Den mærkede vi også.

Eksponentiel spredning
På vinhøstens første dag havde vi meget få druer med råd, men allerede på tredjedagen var gråskimmel mærkbar i den største af vores Pinot Meunier-parceller. Den spreder sig eksponentielt, så fra nærmest ingenting den første dag, bliver spredningen meget hurtigt mærkbar, hvis man vi ikke kan plukke meget hurtigt.

Det kommer I aldrig til at smage, for vi klipper rådne klaser ned. Til gengæld betyder det noget for vores samlede mængde druer. Der altså kom en smule til kort.

Men alt andet var så fint og flot, at vi ikke kan være andet end glade og tilfredse.

Vineriet arbejder på fuldt tryk.


Læs om champagnehøsten generelt hos Decanter.com

Vinhøsten 2013

 

Vinhøst er så meget.

Først og fremmest druer selvfølgelig. Most og derefter vin.

Men også mennesker. Mad. Samvær. Udveksling. Drengestreger. Fodbold.

Se flere billeder af lidt af det hele her

Team Vendange 2013

 

La bonne bouffe...

 

God mad, som mormor lavede den, som mamie laver den, bliver sværere og sværere at finde til vinhøst i Champagne.

Der er mange små tegn.

Kæmpedåser med 10 kilo ravioli i supermarkedet Carrefour i dagene op til høststart.

Forespørgsler fra folk, jeg ellers ville forvente nogenlunde forbundet med miljøet, om høstplads til næste år til datteren eller nevøen. Dem, der har prøvet vinhøst på gammeldaws vil gerne sikre næste generation samme oplevelse.

Og så avisen "...les traditions se perdent un peu."

Det er nemmere at hyre et hold, der klarer sig selv, end at stå med folkehold på tyve ekstra sæt hænder og munde i en uge eller to. Til gengæld mærker man langt mindre, hvad vinhøst også er: Mennesker, der mødes på kryds og tværs af sociale og regionale skel.

Indsats og gevinst
Det eneste krav er, at man er social. Ellers kan de færreste holde ud at arbejde, spise, sove, slappe af, køre igennem sammen med mennesker, de ikke selv har valgt til.

Det er kunsten. Indsatsen og gevinsten.

Jeg er rigtig stolt af, at vi fortsat evner at holde fast i traditionen, og at vores vinhøst dermed har et menneskeligt indhold, som er helt særligt hvert år.

Menuen er den samme: Foreløbig har vi mødt soupe a l'oseille, la quiche Lorraine, le gratin aux courgettes, la mousse au chocolat, le bouef carottes, og så kan man jo nogenlunde sjusse sig frem til, hvad der er i vente de sidste to-tre dage. Se listen her. Velbekomme.

Vores første parcel-cuvée

 

Vi har taget springet, klaret mosten, og her er den så. Sådan ser den ud.

Den vin er vores første 100% egen most, presset af druer, som vi med vores gode team har fået i kasserne. Det kræver nemlig mere end en almindelig arbejdsdag at fylde en presse på 8.000 kilo.

Især da et år som 2013, hvor Chardonnay-druerne har haft hårde vilkår. Så meget så de kloge i avisen taler om to høststarter.

Det kan vi såmænd godt bekræfte set ude fra parcelperspektivet.

Chardonnay-kulde og Pinot-varme
Chardonnay - det ved I jo - er vores early bird, der er først fremme med knopperne, bladene og blomsterne. I år under vinterlige forhold i stedet for de milde sommertemperaturer, der befordrer en god bestøvning. Mængden er der ikke noget i vejen med. Der er det antal klaser, vi plejer at se, men de er meget mindre end normalt.

Pinot-planterne derimod ventede kløgtigt med at hænge blomsterne frem, til vejret havde vendt sig først i juli. Fra kolde og halvvåde dage fik vi bagende varm sommer i to måneder.

Forskellen kan vi tælle. Pinot-klaserne hænger store, flotte og tætte på planterne.

Chardonnay derimod klipper vi så mange gange, som vi plejer, men vi lægger en tredjedel færre kilo i vores spande, og så behøver man vel ikke den udvidede prøve i noget som helst for at gennemskue, at det dermed tager længere tid at nå op på de 8.000.

 

Skurkene hedder coulure og millerandage, og vi tilslutter blot alle de andre vinbønder i Côte des Blancs med lignende problemstillinger. Det ene fænomen betyder, at et antal bær i en klase ikke udvikler sig fra knappenålsstadiet, og det andet, at det, der skulle blive til bær, simpelthen falder af.

Vi klarede det altså alligevel, og så er resten jo lige meget. Vi er meget glade.

Mosten er rig. Den indeholder den mængde sukker, vi har brug for til vin. Tung, sagde en af de kloge i cuverie'et.

 

Det ved jeg ikke.

Men jeg ved, at dem, der passer godt på deres vin, går og venter og venter på det rigtige tidspunkt for at lande på noget, der minder om dette resultat.

Det er ikke helt enkelt, fordi vi ikke måler hver dag, fordi vi skal have et hold plukkere på plads i én uge og ikke i tre, og fordi vi endelig ikke kan forudsige forholdene og den virkning, de vil få, indtil vi når præcis det tidspunkt, hvor druerne vil lande i kasser.

Men sådan er netop kunsten i det her.

Chardonnay overhalede indenom
Chardonnay-druerne lå bagefter Pinot'erne et stykke tid. De hårde forhold i år og alt det der, men de har så alligevel evnet at overhale i en hård slutspurt og komme foran Pinot'erne i modenhed. Helt enkelt fordi der er så mange færre Chardonnay-klaser, og så kan de modner meget hurtigt til allersidst.

 

Fredag stod vores most i débourbage-tanken. Her står den et halvt til et helt døgns tid, mens de større sedimenter som druesten og den slags synker til bunds.

I dag bliver den pumpet herover, hvor der er gjort klar.

Om 10-14 dages tid vil vi have en ganske ung vin. En Blanc de Blancs fra 2013, som er gæret af most fra vores tre lieu-dits parceller.

Det er svært ikke at trække smilebåndene op. Selvom ventetiden vil være lang.

Skål fra Champagne og god weekend.