Tidligt forår i tre lieu-dits

Et lieu-dit er et matrikel-navn fra gammel tid.

Lieu betyder sted, dit betyder sagt eller siger.

Vi tager os selv at et antal parceller på tre forskellige lieu-dit. Jeg refererer til dem hele tiden. Nu vil jeg gerne have lov at præsentere tre matrikler, der er klar til foråret. Beskæringen er slut, og det er første gang på denne tidlige side af den 1. marts.

Mine damer og herrer: 1) Les Crochettes.

Matriklen ligger i kommunen Soulières. Vi deler cirka en hektar med familien.

 

2) Belles Feuilles

Matriklen ligger mellem kommunerne Givry-les-Loisy og Soulières. Vi deler cirka en hektar med familien.

 

3) Vieilles Grandmères.

Matriklen ligger i kommunen Loisy-en-Brie. Vi dyrker cirka to hektar.

 

Sneen var knapt nok smeltet, før disse mælkebøtter allerede lyste op som bunddække i abildgården nedenfor Soulières.

 

Siden har vi haft endnu et snefald, der er stort set smeltet endnu en gang. Jeg tror stadig på foråret, endda selvom jeg stadig ser den sidste sne pudre parcellerne i Montagne de Reims hvide.

Vinteren har været lang denne sæson 2013. Men evig er den trods alt aldrig. Forår på vej.

Brændende kærlighed

 

Vores yngste er seks - undskyld seks og et halvt - vores nabo er over 60. Det er de vist allesammen. Mindst.

Men den ene, der har fortalt mig om sin opvækst i vinen, beskrev engang, hvordan det var vedkommendes opgave at følge faderen i vinen for at samle de afskårne grene sammen. Der blev ikke spurgt til lysten. De to søskende kunne gøre, hvad de ville. Dette var vedkommendes job fra de helt unge år. Begyndelsen på at blive vinbonde.

 

Vores børn synes, det er nærmest fantastisk at samle træ og smide det i brouetten's gløder.

Fordi de ikke skal, bliver muligheden for at komme med pludselig helt anderledes dejlig og interessant, end naboen beskrev sin tvangsudskrivelse.

 

Normalt er Alain ene om tjansen.

Vinterferien gør det imidlertid muligt for børnene at være med. De bruger gladeligt tre timer i bidende kulde på at samle grenstumper. Vi brænder det hele straks for at få grene og eventuelt smitte fra sidste sæsons sygdomme helt væk

En ryddet vingård er nemlig grønt lys til de næste arbejdsopgaver, og vi har nu næsten beskåret alle vinstokke. Målet er nær.

Trådrullerier

 

En af vinmarkens mere ydmyge opgaver er at vedligeholde wirer og pæle. Et par dage hvert år plejer at være nok.

Pæle er knækket, fordi de er spist op af rust siden sidst. Og wirer af samme grund. Eller fordi vi idiotisk har klippet dem, da vi beskar.

Så hiver vi karrusellen frem.

 

Et praktisk, metallisk apparat, som jeg først ruller den rustne wire op på.

I dette tilfælde - den øvre Pinot-parcel i Loisy-en-Brie - er hver wire op til 100 meter lang. Den er derfor ganske tung at promenere op gennem rækken med. I stedet vandrer den ene af os afsted for at sætte wiren fri, hvorpå den anden ruller den på på karrusellen.

 

Den nye wire kommer fra en sølvskinnende rulle seriøst, tyk tråd. I alt er den en kilometer lang. Og tung.

Den anbringer vi også på karrusellen. Det gælder om at holde tungen lige i munden. Sådan en rulle har nemlig både en indre og en ydre ende, det er ikke altid helt let at se, hvordan den skal foldes ud.

Får vi fat i den forkerte ende først, ruller rullen ud på en måde, der meget let laver knuder. Hvis nogen ellers skulle være i tvivl, er det ufedt i helt urimelig grad at stå med en halv kilometer wire, der skal bringes i orden. Det kan godt betale sig at være lidt omhyggelig forinden.

 

Den ene spadserer derpå afsted med wire i hånd, mens den anden passer karrusellen.

Egentlig er modellen lavet til at dreje rundt aldeles selvstændigt. Men erfaring viser igen, at det betaler sig at vogte over den. Lidt knas i skridtkadencen kan nemlig få den til at køre ganske let ad sporet, så en vinding lander forneden eller foroven, et forkert sted, der får hele molevitten til at knudre sammen.

Når det endelig sker, spilder vi så meget tid på at folde ud igen, at det motiverer for at passe på i de 99 procent af tiden, hvor der ingen problemer er.

Men vi lander da til sidst med en ladning gammelt jern.

 

Skrot tænker du vel, og det kan være rigtig nok.

Alt afhænger jo imidlertid af øjnene, der ser, og på disse egne har vi folk, der ser penge der, hvor andre ser gammelt, rustent jern.

Sådan en fyr kommer kørende med en lastvogn med åbent lad, hvor han allerede har en samling jernskrot. Nu kan han så tage lidt mere, mens han lystigt beretter om tyverier af landbrugsredskaber diverse steder, han også kommer. Man kan få tanken at han sikrer sig klienter, men hvem ved.

Vi er godt tilfredse med at vores jernskrot forsvinder uden at vi behøver gøre noget. Han er godt tilfreds med affald, der er penge i. Alle ånder uden tvivl både seriøst ud og letttet op, da han først er kørt sikkert ned gennem vinmarkerne og ud på landevejen. Hans bil udsender så store mængder blå røg, at det mere ligner ildebrand under udvikling end skrottransport. Men det er åbenbart bare mig, for han kører lystigt videre mod Soulieres, hvor vi har en rustbunke mere liggende til ham.

Gendarmer søger flasketyve

Vi er altid ret omhyggelige med at få vores flasker af vejen, når vi har fået dem klædt på. Med god grund.

Siden nytår møder vi betragteligt flere gendarmer på småvejene mellem vinbyerne her i Montagne de Reims.

- De har nok fået penge på kontoen siden årsskiftet, tænkte jeg først.

Men forklaringen er en anden. Alain fik den forleden af hestens egen mund. Han blev stoppet af en patrulje i en af byerne på bjerget, og bedt om at vise bilpapirer samt lade bagegagerummet tjekke for eventuelle tyvekoster.

Champagne-tyverier
Siden den regionale tv-station France 3 var med i baggrunden, forklarede gendarmen grunden til tjekket: Der bliver stjålet stadigt flere flasker champagne.

Da flaskerne sjældent står klar til afhentning, men typisk må hentes op fra kældre eller ud af et lager over jorden, kræver et succesfuldt tyveri forberedelser. Man skal skaffe sig adgang til flaskerne, og bagefter enten have adgang til gaffeltruck eller lignende, der kan køre en palle, eller gå en masse gange med kasser. Til en bil, der har plads til gods.

Til jer, der er særligt Champagne-by-night- og/eller gendarm-interesserede har jeg fundet denne patrulje-video. Der er nok at holde øje med for landpolitiet med i hvert fald 5.000 selvstændige champagnemærker fordelt på mange hundrede landsbyer. De har også en hel del andet at lave, og forståeligt nok opfordrer gendarmernes kaptajn folk til at investere i en alarm.

Vi har selv aldrig mere liggende, end hvad vi ekspederer i løbet af nogle uger.

Hvordan omsætter tyvene så deres stjålne flasker. En af mulighederne er direkte salg på for eksempel supermarkedsparkeringer. Forvent derfor ugler i mosen, hvis du nogensinde bliver tilbudt champagne til fem euro under markedsprisen.

Til 1200 deblokerede flasker

 

Måske husker du vinhøsten 2012?

Fantastisk flot kvalitet. Men vi manglede vindruer til at lave det antal flasker, vi må.

Nu er det sådan at vi her i Champagne har et særligt system, en form for forsikring i den slags tilfælde.

Systemet tillader os at sætte en vis mængde vin til side hvert år, hvis vi ellers har vindruer nok. Det er vin, som vi ikke umiddelbart har lov til at bruge løs af. Vi siger, at vinen er blokeret. Kun hvis vi får myndighedernes - CIVC i samarbejde med det officielle Frankrig, jeg er ikke helt klar over om niveauet er statsligt, regionalt eller deparmentalt - tilladelse, må vi røre de blokerede tanken.

Sådan en tilladelse hedder en deblokering.

Sådan en har vi, og alle andre med kvotekvaler, for så vidt haft siden vinhøsten.

Kooperativet står for det administrative, og vi ved nu så meget som at deblokeringen svarer til 1.200 flasker for os. Ikke noget ubetydeligt bidrag fra året 2012. Hvilket det så netop ikke er. Men vi snupper dem alligevel. Hver og én. Med en vis taknemmelighed mod de mennesker, som det er lykkedes at få et sådant system i gang.

Af al-Frankrigs mange vingårde har kun Champagne dette særlige system. Men også kun Champagne-regionen tilvirker mig bekendt som udgangspunkt vine, hvoraf de fleste netop ikke repræsenterer året men snarere en bestemt stil.

Champagne til din Oscar

 

Ja, vi er jo altså ikke officiel champagne til Oscar-festen på søndag nat.

Det blev Champagne Thiénot. Såmænd i sig selv lidt af en begivenhed. Normalt har Moët & Chandon haft dominans.

Intet bør imidlertid hindre den gode smag.

Hvis du har mere lyst til at smage på os end på Thiénot, er du velkommen til at kontakte Champagneselskabet, så du kan få en flaske på køl inden søndag. Thiénot kan du købe hos Theis Vine, og Moët & Chandon mange forskellige steder.

Imens jeg tænker lidt over, hvordan det mon er lykkedes det knapt 30 år gamle Thiénot at skubbe det flerhundredårige Moët ned ad piedestalen, kan du overveje, om du vil følge "A Royal Affair's" videre vej gennem kampen med eller uden Bobler.

Foto: Magnolia Pictures

Stille steg la Marne

 

Et af senvinterens spektakulære scenerier i vores del af Champagne er Marnes grænseoverskridende optræden.

Floden går over sine breder. Den slags ser man jo. Men Marne breder sig over ganske mange hektar. Til den ene side forhindrer Montagne de Reims' alleryderligste skrænter vandet i at flyde længere vestpå. I stedet søger det mod øst, og i øjeblikket står et område på mindst en halv kilometer fra floden under vand.

 

Kolonihaver, skov, topbilledets lille hus og marker, som vandet har tromlet stort set så flade som havbund. Når jeg ser Marnes vinterlige afvaskninger, forstår jeg, hvordan jordprofilen er blevet så tæt på perfekt jævnet.

Af gode grunde har ingen bygget langs floden. Af indlysende grunde er landevejen anlagt på en dæmning.

 

 

Den blå sø her er kun på gennemrejse. I baggrunden troner nogle af Épernays boligkomplekser, og det er til at forstå, at der er bygget på byens bakker.

Det er ikke bare regn og lokalt, smeltet is, der fylder floden op.

I år er der faldet en hel del sne i Vosges-bjergene mellem Lorraine og Alsace. Når den smelter, ender vandet blandt andet i floden Marne, der transporterer en del af det med til os i Champagne og skaber sin egen våde vintertilstand. Svanerne og i øvrigt også andre fugle dypper skyndsomst svømmefødderne i midlertidighedens vande. Om nogle uger kan det være slut.

 

Beskæring på hæld

 

Vinterferiens første uge kan meget vel byde på det endelige farvel til den sne og is, vi har haft siden januar.

Temperaturerne har svunget op og ned. I denne uge er der meldt mellem syv og 10 grader om dagen. Selv med den lovede nattefrost er syv streger om dagen mere end rigeligt til total nedsmeltning. Jeg holder med foråret nu. Forventer fuglesang.

Fire måneder
Vi nærmer os den sidste vinstok, og det gør vores nyansatte - fra dette efterår - også. En halv Crochettes-parcel skal stadig under saksen for vores vedkommende. Vi har klippet siden november - ikke hver dag - men det viser alligevel, hvor omfattende en opgave beskæringen er.

Men det er også her, at alle gode vindruer begynder deres eksistens, og derfor er det nok værd at have helt styr på. Vi har efterhånden arbejdet os igennem alle tre hektar nu, og det betyder, at alle vinstokke efterhånden er trimmet, som vi vil have det. Hårdt. Vi er kun interesseret i at have akkurat de druer, vi har brug for.

Slut betyder ikke færdig. Det betyder blot, at vi kan gå i gang med det tidlige forårs sysler. Binde vingrene op og holde spalieret ved lige. Det foregår som regel med tørre fødder og lune fingre, så vær velkommen Herrens vår.

Tid til at besøge vinen

 

I efteråret 2012 fik vi sendt en hel del ord ud i universet. Med mulighed for at skylle efter. Det hører sig ligesom til i Champagne.

Visse perioder har vi dårligere tid til at vise rundt. For eksempel i november og december, hvor vi har travlt med de sidste af årets ekspeditioner, og samtidig indleder årets mest omfattende opgave i det fri, vinterens beskæring.

 

Det er så den, vi med noget nær olympisk disciplin er ved at fuldføre i disse dage. Bliver vi så også færdige med spalierer, opbinding, gødning og måske ligefem en tur med ploven inden foråret, vil der ikke være et øje tørt på denne side af... Overvejelsen er 100 procent retorisk. Vi bliver altid færdige, men det sker, at vi har mere travlt, end vi bryder os om.

Gæster, gear og gummistøvler
I marts begynder vi at få gæster igen. Meget passende nu, hvor opgavernes tyngde letter, hvorfor vi er bedre gearet til det. Gummistøvler i alle størrelser står klar. Der skal gode grunde til ikke at blive slæbt med ned i vinen, hvor det meste begynder, og hvor vi lægger så mange af vores kræfter.

Derfor synes vi selv det er netop der, vi kan bidrage med vores version af den store fortælling om champagne. Få er små som os, og vi har valgt at gøre en dyd ud af nødvendigheden, og rent faktisk vise jer hvad vi laver.

For eksempel

i den danske vinterferies uge 8 eller den franske, ugerne 8-9-10.

marts måned. F.eks Skærtorsdag eller Langfredag, men ikke påskeweekenden den 30.-31. marts og den 1. april.

ellers den første halvdel af april.

Mandag, tirsdag, torsdag eller fredag mellem kl. 10 og 12 eller 13.30 og 15.30.

 

Men efter aftale, ikke?

Vi sidder aldrig og venter på besøg, og som de indviede allerede ved: Mobilen har ikke signal overalt i vinen. Vi er med andre ord ikke særligt kontaktbare, når vi først er taget afsted.

Send en mail eller ring i forvejen, hvis du interesserer dig mere end almindeligt meget for champagne.

Assemblagens forsøgsvise sammensætning

 

Vi har fortsat 2012-vine i glasset cirka en gang om ugen.

Det drejer sig dels om at finde den rigtige assemblage, som jo danner grunden for vores Tradition. Dernæst årgangschampagnerne.

Solgt videre
Godt 1,2 millioner kilo druer røg igennem en af de syv presser under vinhøsten 2012. Det gav godt 8.800 hektoliter most, hvoraf 60 procent allerede er solgt videre til de store champagnehuse og kommercielle kooperativer.

Forinden nåede vi i oktober at smage omkring 25 tanke, og var nogenlunde enige om, hvad der var interessant for os.

Det er de vine, der nu danner rygraden i de forskellige serier af assemblage-forslag, som vi smager.

Reserver, forskellige tanke, med og uden fad
Princippet er forskellige procentuelle fordelinger sat sammen med forskellige reservevine, hvis årstal igen kan varieres. I år optræder også en smule fadlagret reservevin.

Idéen i smagningen er nu - og her tager en del dygtige smagefolk af og til fejl - at finde den vin, der vil være god om fem år. Det er bestemt ikke meningen at vine skal please lige nu. Gør den det, er der al god grund til at tro, at den vil være på vej ned, når den ellers bør være på vej op.

Men hvordan skal den så være?

Assemblage

Syre, så vinen udvikler sig over adskillige år.

En vis variation i duft og smag.

God og frisk start og fylde i munden.

Gerne lang eftersmag.

I år er der som forsøg noget mere reservevin i assemblagen end tidligere. Helt op til 30 procent i forsøgsblandingerne. Men ved bordet her er smagen yderst konservativ, og det er ikke nemt at fjerne den mindste del Chardonnay. Men måske går det bedre, siden reservevinen - der jo er vin af ældre årgang end 2012 - også Chardonnay.

De forskellige muligheder for Blanc de Blancs er meget syrlige. Det betyder en god, lang udvikling, som der nok skal komme gode sager ud af, men det tager tid. Vi husker ikke tidligere at have smagt så meget syre. Nu har vi selvfølgelig kun smagt siden 2008, hvilket ikke er lang tid. Andre ved bordet har smagt i 30 og 40 år.

Men vi har efterhånden erfaring for at syren med den nødvendige tid aftager, og det, der venter på den anden side, er værd at vente på. Et skift, der kan komme ret pludseligt. Vi har for eksempel oplevet det med Blanc de Blancs årgangene 2002 og 2004, der begge er rigtig gode årgange i champagne.

Smagningen sluttede i øvrigt med en flaske Vrankens Diamant fra 2003. En årgang, der jo typisk mangler syre på grund af det meget varme vejr. Den fungerede godt efter serien af yderst syrlige vin clairs. Men det er nok et godt tegn på, at jer, der stadig har 2003'ere liggende kan overveje, om det snart er tid at nyde dem. Selv har vi vist kun enkelte Selection tilbage for sportens skyld.

Næste smagning er tirsdag aften.