Godt: Tradition démi-sec

 

Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.

Denne serie af restaurant Godts bedømmelser af vores champagner begyndte med Tradition, og sådan slutter den sørme også. Vi begyndte med den tørre brut og slutter med den søde demi-sec.

Forskellen er et spørgsmål om dosage i forbindelse med degorgering.

Tradition (démi-sec)
En dyb og gylden farve og med et fint flow, der ender i klart appetitlig mousse. Klar og blank, med modne ferskner, abrokoser, honning, nødder og karamel på næsen. Man fornemmer næsten sødmen i næsen, så duften bliver intensiveret af det mundvand, man producerer i forventning om en oplevelsen.

Den kommer listende med en behagelig sødme, som smyger sig langsomt gennem munden. Sødme begynder altid på tungens front, og smagen eskalerer til de bagerste smagsløg, hvor også bitterstofferne og syrligheden fra Pinot Noir kommer frem.

Meget flot, let sød vin, der på intet tidspunkt bliver for tung.

Den er meget elegant og liflig, og jeg tænker straks på:
Desserter, ikke alt for sødt. Kager med mandler, hasselnødder og gerne valnødder og karamel. Jeg tror, at bitterheden fra dens lidt brændte sukker og tørheden fra valnødder vil være til denne champagne. Eller prøv en helt klassisk Créme Brûlée og et glas champagne eller to. Hold de røde bær og desserter med alt for megen syre væk og tænk i stedet for nød, karamel, ferskner, ananas, abrikos.

Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.

Anledningen er, at restaurant Godt har flere af vores champagner på kortet fra denne sommer.

Læs mere om vores champagner på vores hjemmeside.

Vores serie af champagner omfatter udover Rosé d'Assemblage også:

Tradition
Rosé d'Assemblage
Blanc de Blancs 2002
Selection
Rosé de Saignée

Propskifte og palisering

 

Høj sol i vinen i Loisy-en-Brie, den 22. juni 2010.


Inden døre degorgering.
Uden døre pallisering for fuld skrue.

Alain har også haft traktoren ude for at klippe toppen. Årets første rognage.

Den første parcel er færdig. Den anden efter sigende - jeg har haft fri til at følge børn til aktiviteter i dag - lidt af et vilnis. Gisp. Eftermiddagene i vinen er nu et varmehelvede. Temperaturen indeni en opvokset vinmark må være adskillige grader varmere end udenfor. Varmen bliver simpelthen hængende mellem hækkene.

Lærkesangen er nærmest larmende.

To slags clips

 

En clips og en stump slyngtråd på en wire. Loisy-en-Brie, den 21. juni 2010.

Vinen er en slyngplante af Guds nåde. I løbet af palissagen anbringer vi nogle tusind små nedbrydelige clips for at lade dem holde sammen på sagerne.

I virkeligheden er vi blot inspireret af naturen selv. Vinstokkens slyngtråde snor sig rundt om hvad som helst for at holde hele molevitten fast. Meget dekorativt men kun af og til anvendeligt, da planten ikke skelner mellem en grenstump på jorden eller en stængel fra naborækken og så de wirer, vi foretrækker at se den forene sig med.

Frugt kan følge blomst

 

Vinblomst i bestøvningens sidste stadiere, hvor den lille grønne hætte over det, der skal blive til druen, visner og falder af. Loisy-en-Brie, den 22. juni.

Sommeren er vel egentlig i gang. Selvom temperaturerne svinger op og ned som en yoyo, og påklædningen skifter mellem uldsweater og bikini, så er vores vin godt i gang med at gennemføre blomstringen. Bagefter har vi en idé om dens succes.

Det begynder altid med une belle montre, potentialet på vinstokkene, bagefter viser realiteterne sig. På den anden side, hvornår har man nogensinde hørt nogen kalde begyndelsen andet end belle? Jeg har i hvert fald ikke. Et sjældent eksempel på positiv tilgang.

Avisen l'Union taler i dag om fuld blomst omkring den 20. juni, og mener dermed at over halvdelen af planterne i over halvdelen af Champagnes godt 34.000 hektar er i blomst. Sikkert er det, at blomsterstøvet drysser, når jeg rumsterer rundt med stænglerne, og at der er meget mere af det i disse dage end i sidste uge.

Den bringer samtidig en allerførste mulig høstdato til torvs, og selvom jeg kun har boet i Champagne i syv år, er det alt rigeligt til at gå avisen i bedene.

Den 20. september er, hvad man siger, når man ikke ved noget. Det er heller ikke muligt endnu, hvor sommeren kun stikker tåen i døren. Der kan komme både hedebølger, storme og heftige angreb af de svampe, der er vinbøndernes fjende nummer et, så hvem ved, hvad det ender med?

De fleste af mine nu otte vinhøster er begyndt omkring den 20. september, og de, der allerede har forhørt sig hos mig, har derfor fået samme omend midlertidige svar.

 

 

Hætterne i både det grønne og det brune, det vil sige visne, stadium. Loisy-en-Brie, den 20. og den 22. juni.

Ring i ring

 

To slyngtråde mødes på midten. Ren poesi i Loisy-en-Brie, den 20. juni 2010.

Det er så yndigt at mødes på midten. Også i vingården, hvor jeg i dag mødte disse to stænglers enkle poesi.

Men lige lidt hjalp det deres indviklede stænglen rundt. Vi foretrækker at stænglerne holder sig til egne rækker, og hvis ikke jeg havde skilt dem, gør traktoren det i løbet af næste uge, og det med noget mindre nænne, skulle jeg hilse og sige.

Det er også godt nok med lidt poesi. Det løfter resten af dagen og dens arbejde så fint. Vi er cirka halvvejs med andet løft i den øvre parcel.

 

Godt: Røde bobler. Hvor heldig kan man være?

 

Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.

Af til finder mænd rosé champagne for feminin. Nogle siger ligefrem fesen. De har helt sikkert aldrig smagt Saignée'en. Det har restaurant Godt. Læs med her:

Rosé de Saignée (brut):
"Dybe toner og mørke, gyldne farver. Moussen er helt perfekt, og champagnen har et flow, der bombarderer én med en dyb næse af moden Pinot Noir.

God friskhed i næsen, som spreder forventninger om dybe taniner og en kraftfuld vin.

Forventningerne indfries i smagen, som er meget dyb, meget Pinot Noir. Et meget maskulint glas med lange, dybe taniner. Her er modne bær, blommer og en meget flot velafbalanceret biskuit eftersmag. Dette er ikke rosé. Her er en champagne, som forener en rød vin med bobler. Hvor heldig kan man være?

Derfor passer denne vin perfekt med hovedretter, og de kan have både meget smag og dybde. Jeg er sikker på, at der vil opstå en fin harmoni mellem mad og denne vin. Prøv den også til desserter, hvis de er enkle og rene med røde bær, nødder og ikke for meget fløde og sukker.

Denne champagne er også dejlig uden mad."

Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.

Anledningen er, at restaurant Godt har flere af vores champagner på kortet fra denne sommer.

Læs mere om Rosé de Saignée på Champagne Tange-Gérard.

 

 

Den skrappe pink på vores Rosée de Saignée champagne har vi fundet på spidsen af de nye blade, som de ligger stadig foldet sammen i dagene før de folder sig ud.

Vores serie af champagner omfatter udover Rosé d'Assemblage også:

Tradition
Rosé d'Assemblage
Blanc de Blancs 2002
Selection

Det rene van Gogh

På et tidspunkt i aftes faldt der en henvisning til lyset over en kornmark i det fjerne.

Alle, og vi var trods alt en 15 stykker, strøg hen til balkonen for at se solens absolut sidste stråler oplyse en gul kornmark i det fjerne. Den tog sig helt fantastisk malerisk ud set mod den tusmørke-blågrå aftenhimmel.

Jeg var slet ikke klar over, at vinbønder overhovedet ser det omkringliggende landskabs poesi. Selvom det godt nok var en kone, der mig bekendt ikke har noget med vinen at gøre, der søsatte bemærkningen, fandt jeg den rørende alligevel.

Ren van Gogh.

Jeg havde ikke mit kamera med, men jeg kunne nok alligevel ikke have fotograferet det. Men tænk på hans lysende gule marker og den dystert blågrå himmel. Det var præcis, hvad vi så i det fjerne.

Rabarber i hjørnerne

 

Set ganske tæt på kan vinstokkens sprøde stængler godt minde om rabarber. Men det er kun for tiden. De bliver brune, når de hærder.

De spøjse røde hjørne er dukket op i meget god tid i år. Det er de såkaldte entre-coeurs - sideskud - som vi ser mange af allerede nu, og det er lidt usædvanligt.

Stænglerne vokser fra deres yderste spids. For tiden propper vi dem på plads bag en wire, hvilket får dem til at pege opad. På et tidspunkt - snart - begynder vi at klippe vinstokkene i toppen, hvilket skaber ensartede, grønne hække.

En vinstok er imidlertid lidt af en vækstmaskine. Når vi forhindrer den i at vokse opad, begynder den bare fra siden i stedet for. Sideskuddene tager fart, og dem klipper vi også, fordi de er golde, og altså uønsket vækst, der tager kraft fra druerne. Den nederste del af dem må vi klippe manuelt med hækkesaks, så vi ønsker os altid, at de ikke har alt for travlt.

Men i år er sideskuddene altså allerede dukket op, endda inden vi har klippet en eneste top. Det tyder på stor vækst i sideskud og mere klippearbejde, end vi plejer. Sådan er det så.

Hække under konstruktion

 

Champagnes grønne hække, og sådan kommer de ikke til at se ud af sig selv. Dette er 2009-udgaven. 2010 er endnu ikke så langt.

Vi palisserer hver dag i øjeblikket, og det ser foreløbig ud til at ville vare en rum tid. Det er de karakteristiske grønne hække, vi er i gang med at konstruere. Både omkring os i Loisy-en-Brie og hele vejen hjem gennem Côte des Blancs ser vi større og mindre hold bevæge sig gennem vinmarkerne med samme mål som os.

At palissere betyder sådan set bare at anbringe stængler - skøre og skrøbelige grønne skud - imellem den dobbelte wire, der på fransk hedder fil releveur.

Dermed kommer skudspidsen i den yderste ende at stænglen til at pege lodret op. Klar til få klippet spidsen om en tid.

Nogle af disse skud skal samles op på jorden, andre kan blot stikkes ind fra almindelig gå højde. Det betyder, at jeg tilbringe dagen med at spadsere op og ned gennem rækkerne, mens jeg kigger efter vildfarne stængler, og går op og ned i knæ:

(1)De kan være blæst ud af wiren. Intet holder dem fast endnu.
(2)De vokser måske fra foden og skal så samles op for at de ikke - så tæt på jorden - skal holde på fugt og dermed øge risiko for svamp
(3)De kan vokse ved siden af wiren, og skal så hjælpes ind i den.

Arbejdet er blevet lettet en hel del af, at vi selv beskærer alle planter. Det betyder bedre beskæring, og bedre beskæring betyder, at færre stængler sidder dårligt placeret. Dermed vokser flere indenfor wiren, og vi har dermed mindre arbejde med at stikke på plads. Men helt slipper vi ikke.

Da knopperne har foldet sig ud på forskellige tidspunkter - knopper folder sig stadig ud her to måneder efter den allerførste - har stænglerne mange forskellige længder. Vi kan derfor forvente mange ture gennem rækkerne før alt er på plads. Først da kan vi sætte de clips på, der vil holde det hele sammen gennem sommeren.

I dag nåede vi igennem den ene parcel. Så mangler den anden, og når den er klar, kan vi formentlig begynde forfra i den første. 2010-udgaven af dette job tenderer til at blive langvarigt.

Vinen i blomst

 

Denne kommende klase er endnu ikke i blomst, Loisy-en-Brie, den 14. juni 2010.

For en uge siden så jeg den første blomst i vinen. I dag er mange flere kommet til. Fuld blomst er det dog først, når over halvdelen af de kommende klaser på over halvdelen af planterne blomstrer.

Som sædvanlig er vejret dårligt.

Den slags lejrer sig i hukommelsen, fordi perioden er så vigtig. Sol, varme og en smule vind er optimalt. Regn og kulde det stik modsatte. Med kulde trækker blomstringen ud. Regnen skyller det fine støv af. Derfor sidder den slags vejr i erindringen, og det er åbenbart tit sådan i juni.

Vinstænglerne har ikke vokset meget på denne uge. Det kan ikke betale sig at løfte tråd til andet hak på pælene endnu. Væksten er ret ujævn, og derfor er det faktisk nødvendigt at spadsere en tur gennem hele molevitten for at stikke stængler ind bag dobbeltwiren.

Det er hæsligt. Egentlig kan jeg meget godt lide dette arbejde. Det trækker imidlertid temmelig meget ned, at det gør Alain mildt sagt pirrelig. Stænglerne er utroligt skrøbelige, og de knækker meget nemt, når vi roder med dem, og så stopper deres vækst. Det er en klar fordel med en forholdsvis blid håndføring med intuitiv finmotorik, hvis den slags findes.

Så gæt en gang, hvem der knækker 10 procent af stænglerne, og hvem, der holder sig under en. En sand byge af eder og forbandelser følger dette arbejde dagen lang i den ellers grønne, skønne vin. Jeg foretrækker så afgjort at arbejde alene, og det skal jeg heldigvis i dag.

 

Vinen i Loisy-en-Brie den 14. juni 2010.

Urnestilen begynder nu

 

Vinstokkens slyngtråde danner de mest forunderlige spiraler, når blot de får lov.

Her i juni begynder de grønne, sprøde stængler for alvor at få længde, og dermed behov for støtte. Slyngtrådene er følsomme. Så snart de støder ind i noget, snor de sit straks rundt om.

Med sensommerens og efterårets forvedning hærder de til de skønne spiraler, jeg støder på under vinterens beskæring. Champagnes svar på urnestil.

 

Som grønne æbler

 

Disse små grønne knuder venter på at blive bestøvet, så de kan vokse sig store og blive til rigtige vindruer. Jeg har set de første små blomster ved enkelte Chardonnay-fødder.

Vi andre går og venter på, at de stængler, de sidder på, lægger nogle flere centimeter til længden, så vi kan begive os ud i vinen og løfte wirerne et hak op. Først så begynder vi at palissere.

Det vil sige, det hedder det ikke på dansk. Jeg ved ikke, hvad det hedder, men jobbet går ud på at stikke stængler ind bag dobbelttråden og bagefter hægte den sammen med små nedbrydelige clips. Men det bliver først i næste uge.

I mellemtiden klistrer vi etiketter, vasker flasker og pakker kasser, og det er såre skønt. Vi har fået en rigtig dejlig ordre, som skal afsted med det vuns, og den er lige ved at være klar.

Nu skal vingården passe sit arbejde også. Blomstre og vokse.

Viagra og champagne

Champagne rummer utroligt mange facetter. Det er blandt andet derfor, det er så vidunderligt et felt.

Blandt trivia er en stribe kendte citater, der bliver luftet med jævne mellemrum i alverdens livsstilstillæg på lige så mange sprog og så i mere og mindre kulørte magasiner for kvinder og mænd, om mad, mode, livsstil, rejser, Frankrig eller vin.

Det britiske blad Decanter handler om vin.

"Champagne er en opnåelig luksus, der gør det muligt at opføre sig som dronningens af England i en time." sagde Pierre-Emanuel Taittinger på Reuters Global Luxury Summit ifølge Decanter.com,

Ifølge Taittinger er Viagra champagnens eneste konkurrent, og om man kan lide det eller ej, så er der ikke ret meget Tante Lily tilbage. Grænsen mellem elegant og plat er jo hårfin, og jeg kan ikke helt greje, om isen bærer.

Andre citater om champagne.

Godt: Selection er superdelikat

 

Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.

Her kommer den fjerde i serien af champagnebedømmelser fra restaurant Godt i København.

Selection (brut):
"Superdelikat. Fantastisk mousse og et flow der danner fine perlerækker i glasset, som bliver ved og ved, selv om champagnen efterhånden har nogen alder. Dyb farve og indbydende, dybe toner.

Næsen er helt utroligt aromatisk, masser af biskuit og let, ristet brød, indbydende løfter om efterår, modne pærer og nødder, abrikoser og ferskner med en snert af honning og blomster.

Vinen har samme, komplekse smag, som næsen har ladet ane. Fantastisk velafbalanceret, med let ristede nødder. Dyb og eftertænksom og med stor kompleksitet, der overrasker ved hver mundfuld, og et flow, der bliver ved til sidste dråbe, og giver vinen friskhed midt i al fylden.

Denne vin skriger på mad, og den kan uden problemer klare også de tungere retter. For eksempel lyst kød og gerne i selskab med vilde svampe. I vintermånederne ville jeg bare gemme mig med en flaske af denne vin og en helt perfekt modnet Vacherin/ Mont d´Or."

Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.

Anledningen er, at restaurant Godt har flere af vores champagner på kortet fra denne sommer.

Læs mere om Selection på Champagne Tange-Gérard.

 

 

Den brune farve finder man på vinstokkens nye grene, når de hærder fra bløde grønne skud til grene fra sidst på sommeren.

Vores serie af champagner omfatter udover Selection også:

Tradition
Blanc de Blancs 2002/2004
Rosé d'Assemblage

Hektarpriser

 

Jorderne ved den gamle mølle udenfor Verzenay i Montagne de Reims er blandt de kendteste i Champagne. Maj 2010.

Økonomisk verdenskrise er barsk men trods alt midlertidig. Jord er til gengæld evig. Én gang bonde, altid bonde. Jeg kender pensionister på næsten 80, der stadig køber jord, når de kan. I Champagne stiger hektarpriserne stadig på vinmarker. Omend med andre procentsatser end i de gyldne rekordår.

2009 - fremgang på 2,5 procent
2008 - fremgang på 15 procent
2007 - fremgang på 14 procent

Gennemsnitspriser i departementerne:

Marne: 906.000 euro
Aube: 718.000 euro
Aisne: 667.000 euro

Tallene stammer fra Safer, som er en organisation, der tager sig af køb, salg og leje af landbrugsjord i Frankrig.

Godt løftet

 

I går og i dag har vi løftet det hele såmænd.

Det er gået fint.

Definitionen er, at vinstænglerne endnu ikke er vokset så meget, at de har nået at gribe fat de steder, hvor vi ikke ønsker dem. I naborækkerne for eksempel, da det blokerer en række. Men de må heller ikke være for korte, da de så falder ud igen, og siden må puttes pænt tilbage bag wiren per håndkraft.

 

Alt er stadig meget løst, og der skal ikke meget storm til at rumstere stænglerne ud igen. Det er først, når vi har lavet det andet løftet, og fået alle stængler på plads, at vi sætter små klemmer på, der holder den dobbelte wire i hegnet sammen, og så er det helt slut med at forlade spalieret.

Blomst

 

Her er de så, årets første vinblomster.

Det er konfirmationstid, vi har i den anledning tilbragt en god del af dagen med familien, og der var naturligvis blomstersnak.

Men det var først på min søndagscykeltur gennem vinmarkerne mellem Verzy og Villers-Marmery, at disse små gullige streger dukkede op. Helt i bunden bevares, der begynder blomsterne altid. Det vil sikkert vare en uge eller to mere, før alt er fremme. Men blomsterne er begyndt. Sjovt nok skrev jeg præcist det samme fra vores egne parceller for et år siden. Se selv.

Mandag står den på løft med alle husets arme, og så kan jeg jo kigge efter flere blomster.