Den plejer at stå i en krog i garagen. I dag skulle familiens enjambeur - sådan hedder vintraktoreren på det høje ben - hives af stalden, og med Alain ved rattet.
Jeg synes i forvejen ikke fantastisk godt om idéen. En aftalt testkørsel med fætteren i sidste uge var ikke blevet til noget, og da min svigermor så ved frokosttid afslørede, at han faktisk aldrig har kørt dyret, og langt mindre klippet vintoppe med den, syntes jeg faktisk overhovedet ikke særlig godt om planen. Uanset den maskinstation, der har klaret jobbet hidtil, har ødelagt alt for mange wirer og planter undervejs. Det er jo derfor, vi har droppet dem.
Nevø David var så venlig at hænge ud, mens Alain trillede rustbunken ud af garagen, og gassede op på gårdspladsen. Med nyreparerede bremser, siden Alain nu skal til at køre den. Gérard er åbenbart vant til at gennemføre turen uden bremser.
Det lykkedes da også Alain at bringe dyret til Loisy-en-Brie i fin stil og trille den op gennem parcellerne. Så nu har vi også kørt den første rognage, sommerens grønne beskæring, i fin stil, og er dermed næsten på omgangshøjde med naboerne. I år med minimal indsats, fordi alle opgaver er udført med nærmest 100% perfekt timing.
Vi er nu færdig med løftene, og går blot og sætter de korteste stængler på plads bag wirerne, som vi også gør endelig fast med cirka en plasticklemme per plante. Så er der heller ikke et øje tørt, ingen løse og da slet ingen knækkede stængler. I hvert fald ikke på grund af traktoren.
(Der burde have været billeder, men vi er ramt af kameradøden i øjeblikket. Her i huset overlever et digitalt kamera kun to år).
No comments:
Post a Comment