28 May, 2010

Godt: Smuk og afbalanceret rosé

 
Posted by Picasa
Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.

For en uge siden underholdt jeg med restaurant Godts bedømmelse af vores assemblage, Tradition. Her kommer fortsættelsen, og nu er det jo næsten sommer, så op i glassene med roséen:

Rosé d'Assemblage (brut):
"Smuk vin. Festlig i glasset og med en fin, lyst pink mousse, som holder sig perfekt og indbyder til en skål for at fejre. Fint flow og meget ren og klar farve.

Næsen snyder, for den er dybere, end man umiddelbart regner med. Dejlige toner af røde bær fra Pinot-druerne og fine, røde æbler fra Chardonnay-druen. God tørhed i næsen og løfter om en god balance mellem frugtsyre, blomster og dybere smagsnuancer som nødder og ristet brød.

Smagen er meget afbalanceret. Her er en rosé, som er meget enkel på den positive måde. Ikke for frugtig og kedeligt ”tyk”, men langt mere dyb og ærlig overfor druerne, som kommer flot til deres ret i dette glas.

Den oplagte velkomstdrik, som kan fortsætte over i forretter. Jeg vil gerne drikke den med røde skaldyr som en perfekt kogt hummer. Med stenbiderrogn om foråret, så behøver man ikke mere. Det skulle da lige være et stykke Chaource-ost."

Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.

Anledningen er, at restaurant Godt har flere af vores champagner på kortet fra denne sommer.

Læs mere om Rosé d'AssemblageChampagne Tange-Gérard.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Vi har fundet etikettens dybrøde farve blandt de brændte nuancer på Pinot-vinstokkenes efterårsløv.

Vores serie af champagner omfatter udover Rosé d'Assemblage også:

Tradition

No comments: