Papirkonger

Naboen har lige været så venlig løseligt at gennemgå papirarbejdet i forbindelse med produktion af champagne.

Nu er hun også négociant - det vil sige, hun køber andres druer, som hun presser - og har dermed endnu flere papirer at holde styr på, end vi vil få. Fordi vi ikke har ambitioner om at handle druer udover måske engang de fem procent oveni vores eget, som vi under alle omstændigheder har ret til.

I det store skema er for hver marc opført, hvor samtlige dens leverancer stammer fra og med hvor mange kilo. Det er ikke et A4-dokument men snarere det firedobbelte og med kolonner, der skal passe på decimal på kryds og tværs. Den såkaldte carnet de pressoir.

Siden kommer antallet af flasker, lagret, ekspederet, tappet og så videre. Cru'en skal stemme: De har Premier Cru i Deres tanke, hvorfor har De så kun etiketter med Grand Cru? På det tidspunkt havde hun lige købt en Premier Cru-parcel, hvis første udbytte stadig lagrede i kælderen.

Den såkaldte agrément de vins til INAO, som er en kvalitetskontrol, som kvalitetsinstansen foretager inden tapning, og hvor to prøver af vinen skal være i overensstemmelse med den kvalitet, de forventer. Ellers bliver den deklassificeret og ikke godkendt til noget mere avanceret end vinaigre - altså eddike - og til en pris, der formentlig end ikke betaler plukning. Principielt kan der stadig ske mangt indeni flasken, men det er der altså ingen kontrol af.

Et og andet siger mig, at vi skal have et mere avanceret system for opbevaring af vigtige papirer i dette hus, når vi skal kunne føde et så rigoristisk embedsvælde.

Når man alligevel ikke kan være andet end tilfreds, skyldes det, at denne knaldhårde kontrol også leverer en god del af basis for en grundlæggende høj kvalitet af champagne i Champagne. Tillid er jo godt, men det er muligt, at arbejde er af en mere solid kvalitet, når man ved, at skrappe kontrollanter til hver en tid kan kassere flere års arbejde på noget, der kan ligne en detalje.

Som for eksempel en marc, der ikke var noteret, fordi naboen havde et ærinde i de 10 minutter, den næste presse blev fyldt op. Tant pis - bare ærgerligt - kontrolløren vidste jo godt, at hendes business er i orden. Men hun fik en bøde alligevel.

Fire uheldige månedage

Alain er vendt hjem med månekalenderen 2009. Fire gange i januar og februar gør månens stilling dagene uegnede til at beskære i.

Der må være en del, der følger med i denne cyklus. Månekalenderen inklusive hele den biodynamiske inddeling i roddage, frugtdage med flere er til salg i farmershoppen, der ikke normalt fører inspirationsvarer, men kun de basics, folk rent faktisk køber.

Gamle landmænd bruger også månen som en helt naturlig reference. Jeg ved slet ikke, om det er tilfældet i Danmark, hvor jeg aldrig har haft min gang på landet. Men i Nordfrankrig regulerer visse dele af visses liv sig efter månens passage henover himlen. Ingen kvinde i lykkelige omstændigheder bærer for eksempel sit barn i 10 måner.

Hvem ved, hvis Alain arbejder lidt på sagen, og lærer at trykke kasketten ordentligt ned bag ørerne, kan han måske tillære sig evne for lignende poetiske forudsigelser med udgangspunkt i månens bevægelser.

Jeg ved til gengæld ikke, hvordan vi skal måle effekten af at lægge de korrekte arbejdsopgaver på de tilsvarende rigtige dage.

Sort sky i byen

Jeg havde det, som om jeg var med i Hitchocks Fuglene den anden dag.

De stæreflokke, der har hængt over vinmarkerne de seneste uger - eller er det nu oppe på måneder - for at spise restdruer, skal åbenbart ikke trække sydpå i år, som de plejer.

Denne enorme, skrigende sky af vinger og næb havde forvildet sig ind over Verzy, og lejret sig overalt uden for de tre skoler. Hvert træ var befolket med 100 fugle, på hegn og kabler sad de som svaler i gamle dages telefontråde, og udsendte en infernalsk larm. Infernalsk, fordi de var så afsindigt mange.

Da jeg 15 minutter efter gik op ad vejen igen, var de atter væk.

Det er svært ikke at opfatte stærenes forlængede ophold som endnu et tegn på øget opvarmning.

Varme fødder

Det store mysterium om, hvordan man kan holde varmen på arbejde i vingården gennem vinteren, er efter fem års research løst.

Hvis man i stedet for at lumre i huset hver anden dag, er ude hver dag, lærer ens krop at holde varmen.

Samt gode støvler med et lag luft til at isolere - har Doc Martens det? Det har de vel. Godt nok er den slags dyre, fortalte en af nabodamerne. Hele 120 euro. Gad nok vide, hvor hun ellers køber sko. Det får man i hvert fald ikke meget støvle for i damebladene. For mig lyder det som rent røverkøb.

Men farmershoppen plejer heller ikke at tage overpriser. Må ud og kigge på noget Aigle til jul.

Navnet er Tange-Gérard

Alain har hentet vores første etiketter hos trykkeren i dag. Jeg har end ikke set dem endnu, men kors hvor er jeg da spændt.

Ifølge foreløbige udtalelser holder farverne, hvilket har været ret spændende til sidste moment, da vi ikke har kunnet noget testtryk af det endelige resultat.

Det vil sige, at vi kan gå i gang med at klistre etiketter på vores første flasker og have dem med til Danmark i næste uge.

Navnet er Tange-Gérard.

Store dykker, små træder vande

Champagnesalgets fald er en hammer, der foreløbigt primært banker de store.

Champagnehuse og kooperativer mærker faldet, som i årets første 10 måneder er næsten fem procent. I oktober alene et dyk på 16,5 procent. Siden årtusindskiftet har det ellers kun gået op.

Vinbønder, der selv har den direkte kontakt med deres kunder, er foreløbigt mindre ramt. Det har også hele tiden været, hvad jeg kan konstatere. Både hvad angår vores eget salg, og på den mængde af især belgiske personbiler, jeg krydser på vores små kringlede veje ikke mindst i månederne op til jul.

Forklaringen er ifølge CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne), at de store ikke har megen direkte kontakt med deres kunder. Mellemmænd skal kunne finansiere lagre, og de er på vagt og vover ikke investeringer af betydning, forklarer CIVC's kommunikationsansvarlige, Daniel Lorson, til nyhedsbureauet Reuters.

Salget er faldet på næsten alle linjer faldet: I USA, England, EU-landene og Frankrig selv. Dog ikke i Japan, der ligger stort set stabilt.

Gammelrosa

Vi smagte en rosé champagne af ældre dato forleden. Den var ikke længere lyserød, men faktisk ganske gul. Dens bobler var få, små og fine, som de ofte bliver af alder. Den smagte heller ikke så rødt, som den roséer plejer. For Alain og undertegnede var den snarere i familie med andre ældre champagner, vi har smagt sammen. De har nogle særligt ristede anelser af... ja, kaffe var det ikke denne gang, men det var ganske godt til den foie gras, der begynder at dukke op på gæstebordene. Fordi den er lige så julefransk som sild og snaps er juledansk. Året var stort i Europa og verden. 1989. Et særligt triple-årgangssæt, som Veuve Clicquot Ponsardin sendte på markedet i forbindelse med årtusindskiftet.

Business as næsten usual

Verdensomspændende depression eller ej: De vinbønder, vi kender, har travlt med at ekspedere den kommende højtids champagner, og de sælger det, de plejer. Champagneturister fra Belgien triller afsted gennem turistrutens forgreninger, og byens tre grønne mænd har netop monteret den lokale julestemning. Alt står i plejers tegn. Sådan da.

For meldingerne fra oven er mere dystre. Siden oktober en nedgang i det totale salg af champagne på 23 procent. Det er til at mærke, og fra flere huse lyder dystre toner om blandt andet aktionærer, der har svært ved at kapere skiftet fra de seneste års gyldne salgstider og til det aktuelle styrtdyk.

Mange - for ikke at sige alle - har dog brug for at fylde kældrene efter en vild tid, hvor flaskerne dårligt kunne nå at de 15 måneders lagring, der er et mindstekrav i Champagne, før de blev ekspederet. Det bliver derfor først for alvor til næste år muligt at måle krisens kradsegrad.

Rygterne melder om ondt i likviditeten flere steder. Enten fordi aktionærerne stadig skal være glade til jul, eller fordi gruppen er finansieret af banker, der i mellemtiden selv har fået ondt i pengene. Det koster knaster at lægge flasker til side, og selv om den seneste perlerække af gode salgsår har kastet summer af sig, er de ikke nødvendigvis sat til side til magre tider.

Foreløbigt ligner travlheden sig selv hos de små spillere, som vi personligt kender og hører om. Til gengæld er salget af vins sur lattes - i princippet færdig champagne uden etiket - skrumpet ind. Vi og flere andre sælger intet, hvilket kan være et tegn på, at lagre ganske vist skal fyldes op, men ikke polstres. Modsat de seneste meget ophedede salgsår, hvor alt røg afsted stort set af sig selv.

De nye vine fra 2008

Alain var med, da bestyrelse og forskellige medlemmer sammen med stedets ønolog i dag smagte på de nye vine fra den seneste vinhøst.

Der skal meget til, før folk springer rundt i bar jubel. De strak sig dog så langt som til at sige, at årgang 2008 tegner bedre end 2007. Der ikke tegner dårligt, den seneste er blot bedre.

Meldingen passer glimrende med udtalelser fra det traditionelle topmøde mellem champagnehusenes chef de caves midt under vinhøsten, der var præget af stor forhåndsbegejstring.

Udsigterne er dog lange. De forskellige champagner uden årgang med rod i 2008 kommer tidligst til salg sidst i 2010, og der må gerne gå længere endnu, fordi det høje indhold af Chardonnay i vores champagner betyder, at de typisk bliver bedre over tid.

Vingårde vokser fortsat i værdi

Prisen på vinmarker i Champagne er steget 29 procent på to år. Det oplyser Agreste, der formidler statistik fra den franske landbrugssektor.

Eksempelvis er jord i Côte des Blancs ifølge de officielle tal oppe på 950.000 euro per hektar. Mindre eftertragtede zoner går for et sted mellem 550 og 750.000 euro hektaren.

Agreste gør opmærksom på, at der er tale om gennemsnitstal. Det er da også i dag et år siden, at vi hørte om en helt konkret hektarpris på mere end en million euro.

Flere tal hos l'Union eller hos Agreste. Læs også: Skyhøje jordpriser om den forrige statistik.

Beskærersaksen klipper igen

 

Afklippede grene brændes af på stedet. Givry-les-Loisy, november 2003.

Folk er nu i fuld gang med at beskære vinstokke. Både i Montagne de Reims og i Côte des Blancs - sikkert også i Côte des Bars og Vallée de la Marne, jeg har blot ikke personligt været forbi - afslører rustne olietønder på hjul og blå røgsøjler, at der klippes og brændes lystigt.

Små vinbønder som os selv, der klarer det hele selv eller det meste, må tage det meste af vinteren i brug for at blive færdig. De store champagnehuse har mere personale at trække på, og har hidtil typisk ventet til efter jul.

Men i år var sidste blad knap nok nået jorden, før saksene var i gang med at klippe. 2007 står stadig i tydelig erindring, så varmt så tidligt, at planterne var en måned tidligere udviklet end normalt. Og der er ikke normalt en måned med tommelfingertrillen i den anden ende, folk måtte arbejde over i den grad for at blive færdige. Nu planlægger mange anderledes, og hold af beskærere har taget fat på denne kølige tørn.

Selv har vi nu en hektar og godt 300 kvadratmeter at tage os af. Vi begynder næppe før efter jul, men det skulle også være rigeligt, endda selv om Alain kommer til at tage sig af det meste. Jeg er selvfølgelig også med, men er jo ikke netop kendt for at være den hurtigste klipper på disse kanter.

Vi tog os i øvrigt af de første planter forleden. Men mest for sjov og til ære for en dansk fotograf, der tog billeder af os til blandt andet kommende salgsmateriale og website. Den store indsats vil falde efter jul, når Alain bliver vinbonde på fuld tid.

Luftbårne bobler

 

I luftballon over vingårdene i Montagne de Reims. Det var nu mine forældre, der tog turen i maj 2005.

Da jeg var i Danmark for nylig blev jeg spurgt om, hvordan vores champagne klarer servering i luftballon.

I Champagne er der tradition for, at man fejrer den form for himmeldåb med champagne. Men først, når gondolen atter står på jorden, og det er lykkedes den ledsagende firehjulstrækker at finde et spor hen til fartøjet. Det er nemlig bilen, der indeholder køletaske, glas og den fine dug.

Champagne skal normalt behandles roligt inden brug. En tur i luftballon eller for den sags skyld henover markveje i bil, er altså ikke optimal behandling før servering. Men de gør det s'gu' alligevel.

Det eneste, jeg kan komme i tanke om, der snerper derhenad, er, at vores flaske ifølge champagnesablersken Marianne Sass Petersen er god at sable. Hvilket kan hænge sammen med flasken, men også med indholdets alder.

Mit gæt er indtil videre, at den også vil kunne klare en lufttur. Da intet imidlertid slår egen empiri, er der vel ikke andet at gøre end at prøve.

Bobler i Danmark

En veloverstået tur til Danmark bragte mig i kontakt med gamle venner fra det danske online journalistmiljø i DONA.

De synes selvfølgelig også, at champagne er lige i øjet og en fantastisk fest i både glas og gane. Fotos på FlickR både her og der.

Lejligheden var såmænd Dansk Journalistforbunds meget stort anlagte Fagfestival, hvor jeg havde lejlighed til at deltage i DONAs Webcamp som en af de meget tidlige, danske mikroblogs - det er såmænd Bobler i al beskedenhed - som jeg startede i forbindelse med vinhøsten 2004, skrevet på fransk tastatur og før jeg opfandt min egen tosprogede funktionalitet. I mellemtiden afgået ved døden, fordi jeg ikke længere har tid til at oversætte.

På konferencen var der også lejlighed til at servere egne bobler ved et par lejligheder.

Nu er jeg tilbage i Champagne og ved pilleriet med at finde frem til den rigtige etiket til vores egne flasker.

Forslag om forbud mod gratis vin

Først en slurk af standardproduktet, siden - måske - af de dyrere, ofte ældre dråber. Sådan sælger vinbønder over hele Frankrig deres vine. Indtil nu.

Den franske sundhedsminister Roselyne Bachelot har foreslået et forbud mod gratis udskænkning af alkohol med det formål at sælge. Hvilket vil gøre det ulovligt for vinbønder at lade deres mulige kunder smage vinen, inden de køber den.

Frankrig råder over en af den vestlige verdens skrappeste lovgivninger til fremme at et godt helbred. Denne Loi Evin opstiller skrappe krav for blandt andet reklamering for alkohol, hvilket tidligere på året skabte postyr omkring for eksempel franske vinbønders hjemmesider på nettet.

Det nye forslag som er et eksempel blandt flere i en hel pakke sendte torsdag morgen vinfolk overalt i Frankrig på gaden for at protestere. Også i Champagne gik vinbønder og chefer fra champagnehuse ned ad Épernays berømte Avenue de Champagne for at protestere. Vinbøndernes leder, Patrick le Brun (Syndicat de Vignerons) betegner det i den lokale avis l'Union som "aggressivt".

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at besøgende fremover skal betale for smagsprøver, hvad enten de indtages hos en vinbonde i hans baglokale eller på eksempelvis den store Vinexpo-udstilling i Bordeaux.

Det franske parlament vil debattere denne artikel 24 sidst i januar 2009.

Krisen kradser mindre i øst

Krisen kradser løs i den vestlige verdens forbrug. Det ene eksportfald følger det andet på avisernes lyserøde sider. Længere østpå er situationen modsat. I hvert fald hvad champagne angår.

Visse russere, kinesere og indere lider tilsyneladende ingen krisenød. Eksporten af champagne til disse landet er i årets første halvdel stedet 35,3, 10,5 og 49,6 procent sammenlignet med samme periode i 2007. Hong Kong er steget 8,9 procent.

Modsat de traditionelt store, vestlige markeder for champagne - USA, Tyskland og også Spanien - der dykker i kurverne med fald på 22, 18 og 10 procent. I Storbritannien er faldet med 4,8 procent lidt mindre. Englænderne kan åbenbart selv i krisetider ikke holde fingrene helt fra de kendteste, franske bobler.

Selvom om de store champagnehuse de senere år har gjort en del haneben for at komme ind på disse nye markeder, batter det totalt set ikke alt for meget. Rusland, Kina, Hong Kong og Indien repræsenterer bare knapt tre procent af det samlede antal solgte flasker.

Vingårdens poesi

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan her tager nogle af detaljerne sig ud i en vingård i Champagne sidst i oktober. Næste års sovende knopper er klar på grenene. Nye generationer af druer tager de sidste af solens stråler til sig og modner. Andre mister mosten, og er kun kød og kerner. De smager godt, bedre ind til vinhøsten, men vin egner de sig ikke længere til.

Esca-decimering

 

Alain bliver mere og mere indesluttet for hver syg vinstok, han fjerner. Der er mange. Vi fjerner flere hundrede.

Syge vinstokke synes aldrig at få ende i vores parceller. Alt for mange timer er gået med at fjerne sygt grenværk. Selvom solen har skinnet helt fantastisk, selvom efterårsfarverne er fuldstændig vidunderlige og anden generation af druer nu fuldt tilgængelige - vi plukker ikke længere, presser ikke flere - så er det deprimerende at fjerne sit døde produktionsapparat.

Alain bliver mere og mere sammenbidt for hver gren, han klipper af.

Det er der ikke så meget at gøre ved. Esca er en smitsom og uhelbredelig sygdom, der rammer grene og stamme. Selvom det er slemt at fjerne vinstokke, er det værre at fjerne endnu flere året efter, fordi man ikke har været skrap nok.

 

Jeg har nu fået kørekort til brouetten, hvis rygende indre kan ødelægge enhver vejrtrækning på en ellers dejlig oktobersøndag. Jeg lader den hellere stå, og vandrer gerne gennem rækkerne med grene i stedet for at slæbe den med mig. Men det mister jeg naturligvis tid på.

Vi har overtaget den syge parcel i denne forfatning for nogle år siden, og har indtil videre brugt masser af tid på at genoprette udslidte planter og fjerne de døde. Vi går nu og overvejer, om vi skal genplante næste forår, eller vi kan finde knapper til at rydde en del af parcellen og gå i gang med total fornyelse. Hegn og pæle har det heller ikke godt.

Genplantning betyder imidlertid en mindre kvote til den kommende vinhøst, så nu går vi og gætter på, hvornår de sidste års historisk høje kvoter mon vil følge opbremsningen i eksporten. Det vil nemlig være et godt tidspunkt at genplante, fordi nye planter først må give druer i deres fjerde år i jorden.

Efterårsklædte druer

 

Meunier-druer i Loisy-en-Brie, den 19. oktober.

Efteråret har været over os siden vinhøsten. Sådan er det hvert år. Farverne er som altid spektakulære. Især når solens smil lader et køligt blåt himmelhvælv udgøre en kontrast med høj effekt.

Næste hold druer har nået at modne. Det er bær i klaser, dannet på dette års knopper, de såkaldte bouvreux, der kun sjældent bliver høstet. Af og til tror folk fejlagtigt, at mange af Champagnes druer aldrig bliver høstet, men det drejer sig som regel om denne sene generation, der først er modent på et tidspunkt, hvor man normalt er godt i gang eller færdig med at lave druer fra den egentlige vinhøst til vin.

Årets vinhøst i Champagne sluttede officielt i lørdags.

Paller op og paller ned

 

 

Der er mange tunge løft i løbet af en dag. Bærerne deler arbejdet med at anbringe de tunge kasser i bilen. Chefen Gérard befinder sig dog tilsyneladende altid i den ene ende.

Vores vinhøst handler rigtig meget om paller. Alain mumler og memorerer konstant, hvor mange druekasser, der står ovenfor parcellen, og hvor mange, der står nedenfor. Målet er et multiplum af seks. En palle med andre ord.

To paller er rumfanget i firmaet SCEA's Belles Feuille's ramponerende kassevogn. To paller svarer til 12 af de karakteristiske plastickasser, der hver rummer 50 kilo druer. To fyldte paller får fartøjet til nærmest at slæbe sig henover først grusveje og siden asfalt på pendulfarterne mellem landsbyerne Loisy-en-Brie, Soulières og Vertus. Dér hvor vi har vores parceller med Chardonnay, Meunier og Pinot Noir-druer, og dér hvor vi får dem presset.

 

 

Vindruerne ankommer på palle til koop'en, og de forlader den ikke, før robotten tipper dem ned i pressen.

Bønder elsker maskiner, har jeg hørt fra en, der ved noget om den slags.Kooperativet har for nogle år siden investeret i et apparat, der tømmer druekasserne ned i presserne. I år fungerer den stort set, hvilket har elimineret en væsentlig manuel arbejdsopgave ved de presser, der rummer hver 8000 kilo.

De andre år har to gange to mand tippet hver 90 kasser per par ned i pressen. Nu klarer en robot de 180 kasser à 50 kilo de to-tre gange om dagen, hvor de syv presser kører. Mænd med store gummiforklæder, matchende rustikke gummistøvler og rå muskelkraft er naturligvis meget mere malerisk. Robotten øger ikke ligefrem romantikken i den i forvejen ret industrielle pressehal.

 

 

Vindruerne ankommer på palle til koop'en, og de forlader den ikke, før robotten tipper dem ned i pressen.

Rationalisering er imidlertid på dagsordenen her som alle mulige andre steder. Det er en af de skruer, vi kan lirke på, for at holde prisen på en flaske champagne roligere end ellers. Druepriserne kan vi ikke gøre så meget ved. Trods afmatning er salget fortsat i plus, og druerne forbliver verdens dyreste.

Det kan man godt lige sende en tanke derude i rækkerne. Det gør jeg nu ikke. Men jeg har fået betydeligt mere omsorg for druerne, og samler minutiøst selv små klaser op, der af en eller anden grund ligger fortabt under en plante i stedet for i en spand. Det handler mere om respekt for det store arbejde, som selv små klaser er resultatet af. Jeg er blevet både forbrændt i juni og forfrossen i januar af at bære disse bær frem, så jeg ser dem gerne ende på en palle.

Belles Feuilles og ditto druer

 

Francis og David med Chardonnay-druer fra Belles Feuilles-parcellen.

Les Belles Feuilles er navnet på en af de tre parceller med vinstokke, vi netop har høstet frugterne fra. Skønnt frugter vel at mærke. Denne parcel lever altid op til sit navn - de skønne blade - og den bliver plukket, når den skal. Også dens druer er gode og sunde.

Det er i øvrigt ikke alene disse druer, der tegner godt. Champagnehusenes kældermestre har netop holdt deres traditionelle midtvejsevaluering af vinhøsten - der stadig er i fuld gang i departementet Aube og under alle omstændigheder åben til den 18. oktober - og de kan næsten ikke få hænderne ned.

Det ser foreløbig ud til, at årgang 2008 har alt, hvad den trække af det, der skal til, og desuden den syre, der er nødvendig for at en champagne kan udvikle sig over lang tid. Dem, der siger noget, tænker tilbage på 1990'ernes superår. Dem, der tør sammenligne, kommer i tanke om især 1998. (Læs mere i l'Union)

Hvad der lignede ganske tåkrummende umodenhed en tidlig morgen for nu snart to uger siden, kan dermed gå hen og udvikle sig til noget rigtig stort. Jeg har endnu aldrig stået med en mulig supermillésime af den omtalte karat i hænderne før. Jeg har derfor tænkt mig at lade indtrykkene prente sig ganske grundigt, så jeg har en chance for at genkende dens første, spæde tegn allerede i marken en anden god gang.

Superhøst

 

Plukkere og bærere i aktion under dette års vinhøst i parcellen Les Vieilles Grandmeres i Loisy-en-Brie i Champagne.

Årgang 2008 er i hus.

Vores bidrag er i hvert fald, og vi er nærmest lykkelige. Det trak nemlig ud, der var en hel del flere kilo, end vi havde regnet med. Endsige turdet håbe på.

En uges forventet arbejde forvandlede sig til 8 og en halv arbejdsdag.

Jeg vil skyde på, at vi har landet omkring 40 ton Chardonnay, Meunier og Pinot Noir i vores sorte spande. Det er da meget pænt for tre parceller fordelt på tre hektar og fra pænt aldersstegne leverandører, plantet fra sidst i 1960'erne til sidst i 1980'erne. Endnu uden de store tegn på træthed, selvom man siger udbyttet går ned for vinstokke, der er ældre end 35 år.

Vi havde med andre ord rigeligt. Både til at levere den tilladte og meget høje kvote på 13.600 kilo per hektar (*). Dertil druer til reserver til dårligere år end dette og oven i købet lidt ekstra. Pessimismen har indtil videre trange kår.

Det er mit indtryk, at det store høstryk er omme nu. Traktortrafikken er atter sparsom. Men druehøsten i Champagne fortsætter officielt til den 18. oktober.

(*) For de meget interesserede: Hvorfor gøre det enkelt, hvis man kan sikre sig en masse bureaukrati og administration ved at komplicere tingene? Altså: I 2008 havde vinejere i Champagne lov til at lave vin af 12.400 kilo druer/ha, plukket direkte på planterne, og desuden 1.200 kilo/ha fra de såkaldte reserver, som er vin, lavet af druer fra andre år. Reserverne kan vi udbygge med en bestemt mængde kilo/ha hvert år indtil vi når et loft på i alt 8.000 kilo/ha. Disse reserver må kun tages i brug med særlig tilladelse fra myndighederne, f.eks. i år, hvor forårsfrost ødelægger en del af de knopper, der skal give årets vindruer.

Nu skal trykkeren jonglere

Vi har været til møde hos en trykker i Épernay. Udvekslet en masse løse idéer om, hvordan vores egen etiket kunne indeholde. Nu er det hans tur til at jonglere ´med idéerne og prøve at samle dem i en eller anden foreløbig syntese.

Vores forberedelser har primært bestået i at løbe tusinder af eksempeler på champagneetiketter igennem. Den ene ligner den anden, og derfor har vi prøvet bagefter gennemsynet at tænke tilbage. Hvad huskede vi stadig.

Der var især to etiketter blandt de mange tusinde, vi kunne huske. Dem nævnte vi selvfølgelig for den flinke mand.

Ikke overraskende fortalte han om den ene - meget spektakulære - etiket, at den boostede vinbondens salg, efter at han begyndte at bruge den. Den har også det hele: Den er anderledes, den har sin egen historie, den er smuk, den respekterer traditionen, samtidig med at den genopfinder den.

Nu sælger en smuk etiket næppe en dårlig champagne i længden. Men den har en bedre chance for at hive flere hen til flaskerne, hvilket trods alt er første skridt på vejen.

Høst fra den 18. september

 

En plukkemoden Chardonnay-klase ved vinhøsten 2007, der helt usædvanligt fandt sted sidst i august.

Vi begynder årets vinhøst i Champagne den 18. september. Nu ligger det endeligt fast.

Den kommende weekend har vi afsat til at klare de sidste forberedelser i vingårdene. Det vil sige fjerne så mange syge planter, vi kan nå, og studse de vinstokke, der gror for hver ende. De har altid flere grene, og hvis vi på forhånd soignerer dem, undgår vi stort set, at den maskine, vi bruger til at transportere druer under høsten, kommer i karambolage med uheldige grene.

Resten - klargøring af vores vendangeoir, kasser, tøj og andet materiel samt at kontakte plukkere og bærere - er endnu ikke vores ansvar. Det tager Alains grandfætter og hans kone sig af.

Vi skal sådan set bare stille torsdag morgen.

Stille forventning før høststart

 

Vores Meunier-druer i Loisy-en-Brie tegner godt.

Vi befinder os i dagene, før årets vinhøst åbner i Champagne.

Teknikere har siden sidst i august fulgt druernes modning i de fire departementer tæt. Med få dages mellemrum modtager vi CIVC's samlende statistikker fordelt på druetype, departement og en stribe tekniske resultater.

Jeg læser dem spændt som nogen krimi.

Vi tjekker vindruerne sideløbende, smager et bær hist, tjekker klaser under bladene her, og det bekræfter. Enten at se sine tanker skrevet sort på hvidt eller at få dem udfordret, hvis vores iagttagelser ikke passer med de generelle. Hvilket sagtens kan ske. Statistik fortæller om en generel tendens set gennem den gennemsnitlige og ikke den yderlige vinkel.

Nu passer sagerne imidlertid helt fint med, hvad vi selv har set gennem sommeren og især de seneste uger.

Druernes kvalitet tegner foreløbig rigtig fin. Nogle taler allerede nu om mulig millésime og enkelte vover endog at håbe på den helt perfekte balance mellem syre og sukker. 10/10. Hvilket refererer til mængden af sukker og syre Det er første gang nogensinde, jeg har set nogen ytre den slags før en vinhøst. Den seneste superårgang af denne type var i 1996.

 

Chardonnay-klaser, som de tog sig ud den 8. september i Loisy-en-Brie.

Vi følger også den trend, der peger mod et lavere udbytte end de sidste par år, der ganske vist også åbnede med en rekordstor kvote. Flere huse forventer ifølge Decanter 10 procent færre druer. Flere store huse peger på Chardonnay som det svage led. I vores vinmarker er det Meunier, og vi sætter bl.a. vores lid til at have mere Chardonnay end nødvendigt.

Vi får se.

Den fastsatte kvote - 13.600 kilo druer per hektar - er ifølge CIVC nok til at fylde over 360 millioner flasker. Sidste års salg var knapt 339 millioner flasker champagne. Den første del af 2008 er salget bremset voldsomt op, sommerens salgstal har til gengæld pyntet gevaldigt på sagerne, og nu håber vinbøndernes formand, Patrick le Brun på at lande år 2008 på to passende procent. Passende, fordi det er en vækst, hvor vinbønder og champagnehuse stadig kan følge med efterspørgslen.

Vejret viser sig i øvrigt fra sin skønneste side. Vi har Indian Summer og håber vildt på, at den kan holde den ellers varslede regn stangen. På vinstokkene begynder de første blade at tage efterårsfarverne på. Skidt så med, at aftegningerne i virkeligheden fortæller en historie om sygdom eller mangel. Den første tåge hyller bakkerne i de tidlige morgentimer. Alt er med andre ord præcis som de andre år i dagene op til høststart.

Druerne

 

Meunier i Loisy-en-Brie, den 7. september.

 

Chardonnay i Loisy-en-Brie, den 7. september.

Nogle dage med fint vejr er netop det sidste især de blå Meunier-druer har brug for. De grønne Chardonnay virker stadig temmelig umodne, og vi er spændt på at se, om de to typers modenhed mødes så meget, at vi kan plukke alt indenfor den uge, vi har til at afvikle vinhøst.

Det er et generelt træk i år, at Meunier er den mest udviklede af de tre typer.

Hos os fandt blomstring og bestøvning ikke sted under de allerbedste vilkår, hvilket vi kan se på mængden af druer i især den øverste parcel. Altid vores problembarn. Færre druer betyder også en hurtigere modning. Vinstokken kan simpelthen koncentrere kræfter, når der er færre druer.

Kvaliteten af begge typer er rigtig fin. Vi havde tendensen til vinmeldug for nogle uger siden, men det har heldigvis ikke bidt sig fast. Det, vi har, er godt, så vidt vi kan se.

I aften er der stormøde i CIVC, torsdag er der møde på vores kooperativ, og derfra kender vi startdatoen. Højst sandsynligt begynder vi onsdag den 17. september.