Meunier i Loisy-en-Brie, den 7. september.
Chardonnay i Loisy-en-Brie, den 7. september.
Nogle dage med fint vejr er netop det sidste især de blå Meunier-druer har brug for. De grønne Chardonnay virker stadig temmelig umodne, og vi er spændt på at se, om de to typers modenhed mødes så meget, at vi kan plukke alt indenfor den uge, vi har til at afvikle vinhøst.
Det er et generelt træk i år, at Meunier er den mest udviklede af de tre typer.
Hos os fandt blomstring og bestøvning ikke sted under de allerbedste vilkår, hvilket vi kan se på mængden af druer i især den øverste parcel. Altid vores problembarn. Færre druer betyder også en hurtigere modning. Vinstokken kan simpelthen koncentrere kræfter, når der er færre druer.
Kvaliteten af begge typer er rigtig fin. Vi havde tendensen til vinmeldug for nogle uger siden, men det har heldigvis ikke bidt sig fast. Det, vi har, er godt, så vidt vi kan se.
I aften er der stormøde i CIVC, torsdag er der møde på vores kooperativ, og derfra kender vi startdatoen. Højst sandsynligt begynder vi onsdag den 17. september.
No comments:
Post a Comment