Bobleblogs

Franske vinbønder følger i kølvandet af den globale blog feber. De skriver og fotograferer løs i deres vinmarker, haller og kældre. Striber af dem fortæller glade, gerne og endog hyppigt både i dybde og bredde, billeder og film om den passion, de deler med deres kunder: Den gode vin.

I Frankrig foregår det på fransk. Således også disse eksempler fra Champagne:

Franck Pascal: website, blog

Francis Boulard: website, blog

Laherte: website, blog

Benoit Tarlant: website, blog

Cyril Janisson: website, blog

Bevæger vi os ud af Champagne, er der bunker af franske vinblogs her. Denne blog vandt som bedste vinbondeblog på Salon des Vins i Loire i 2007.

Skal det være på dansk - men så bevæger vi os altså fra dyrkning og konstruktion af vine over i smag og køb

Tegn fra jomfruvinen

 

Solsortene har haft travlt i vores jomfruvin, der er stort set støvsuget for bær og snart også for blade.

"2008 bliver et skidt år for vinen," sagde en veninde forleden med noget, der mindede om dommedagsrøst. Hun uddybede:

"Der er ingen druer på jomfruvinen i år, og det er et dårligt tegn for de rigtige druer året efter."

Lyder erfaringen fra repræsentanter for den ældre generation i Vertus i Côte des Blancs og overbragt af vores veninde, der er bogholder for læssevis af vinbønder, datter af en far, der har uddannet andre vinbønder, og selv gift med en. Så hun må vel vide, hvad der er værd at bringe videre.

Arv af iagttagelser
Personligt finder jeg de gamles tommelfingerregler interessante. Selvom de muligvis ikke kan diske op med en videnskabelig begrundelse for, hvorfor de siger det ene og det andet, så har de mange tiårs erfaring og iagttagelser bag sig. Nogle af dem står endog på skuldrene af en bedstefar, der har videregivet denne sin arv af iagttagelser engang for længe siden.

I øvrigt skulle der ikke blive nogen problemer i Montagne de Reims. For førse gang i tre år har vi haft et rend - flyv må det vel hedde - af fugle. De har slet ikke kunnet få nok af bærrene i vores udgave af arkitektens trøst. Må hellere spørge en af Verzys gråskæg, om reglen også gælder her.

Tæt på bladfald i Côte des Blancs

En yderst regnvåd mandagstur gennem Côte des Blancs afslørede, at naturen har fundet tilbage i sin almindelige orden.

Chardonnay-vinstokkene har snart smidt alle kludene. Der sidder ikke mange visne blade tilbage på planterne langs landevejen mellem landsbyerne Oiry og Vertus nu. Skråningerne ovenfor Vertus er ikke helt så langt fremme. I Montagne de Reims står Pinot Noir-vinstokkene stadig for de flestes vedkommende klædt de røde og orange blades finale. Forskellen er slående.

Det pudsige er, at året igennem har vinstokke med blå druer - herunder Pinot Noir - helt udsædvanligt været tidligere udviklet end de grønne Chardonnay, men nu lader naturens almindeligste orden at være genetableret.

Det betyder i øvrigt også, at vinterens beskæring så småt er i gang i Côte des Blancs. Omfanget er endnu ikke stort, men det er markant større, end jeg har set i Montagne de Reims.

En clos må vi også ha'

 

Lanson midt i Reims vil have mest muligt ud af den ene hektar vin, huset selv kan kontrollere: Endnu en clos er på vej. Foto: Hanne Høier, DR.

Huset Krug sender til foråret en ny clos champagne på markedet. Huset Lanson arbejder med at lave samme nummer ud af den ene hektar med vin, der gror indenfor egne mure midt i Reims. Bollinger har sin Vieilles Vignes, og blandt andre Billecart-Salmon, Duval-Leroy og Philliponnat har også egen clos. Overskrift: Tendens med stort T.

I en tid, hvor det ikke er nemt at skrue op for antallet af flasker i Champagne - champagnehusene har svært ved at skaffe flere druer - satser man mere på bedre flasker. Selve filosofien bag clos'en kunne dårligt passe bedre. Ordet betyder simpelthen indelukke, vinstokkene gror på et afgrænset område, typisk bag mure, basta. Så vidt mystikken.

Lov til at lave clos
Man kan til gengæld ikke bare lade sig føre med af tidsånden, bygge nogle mure, plante vin og skrue prisen op. En clos er nemlig kun en clos, hvis den er historisk, og man skal have lov af INAO (den myndighed, der blandt andet holder øje med AOC'erne). Konceptet passer med andre ord perfekt med et eksklusivt image og ønsket om flere særlige og dyrere flasker.

Interessant nok er en clos-champagne lavet af en enkelt vingårds druer, hvilket er stik modsat den almindelige filosofi bag champagne. Normalt er boblevinen blandt af basisvine fra mange forskellige parceller.

 

Philiponnat i landsbyen Mareuil-sur-Aÿ var først med clos-idéen. Foto: Hanne Høier, DR.

Allerførst var huset Philipponat, der sendte sin Clos des Goisses på gaden i 1930'erne. Ifølge Charles Philiponnat er gennemsnitstemperaturen halvanden grad varmere indenfor end udenfor murene, han sammligner den lukkede gårds supermikroklima med Bourgognes.

Med hele fem hektar kan man vel dårligt kalde Clos des Goisses for ligefrem knap. Ikke sammenlignet med nogle af kollegerne. Bollingers to vingårde med gamle, upodede vinstokke fylder tilsammen en lille halv hektar. Billecart-Salmons gård leverer 5.500 flasker - nummerede naturligvis - om året og Krugs berømte Clos du Ménil kan fylde 12.000 flasker fra den 1,85 hektar store vingård, der ligger i selve landsbyen.

Den nye Krug kommer til foråret. Clos'en ligger i landsbyen Ambonnay i Montagne de Reims. Det er en blanc de noirs-champagne - ren Pinot Noir. Altså - må man formode - et modstykke til husets eksisterende blanc de blancs fra Le-Mesnil-sur-Oger i Côte des Blancs. Krugs vane tro - det forhøjer forhåndsforventningerne og fordyber grebet i pengepungen - har man på forhånd afsløret uendeligt lidt om banaliteter som eksempelvis prisen. Blot at filosofien er den samme som for Clos du Mésnil.

Prismæssigt varierer clos-champagnerne her i Frankrig fra omkring 500 euro for de dyreste - det er Krug og Bollinger - til mellem godt 30 og 50 euro for de billigere - heriblandt Cattier, Cazals og Vesselle.

 

En af Bollingers parceller med Vieilles Vignes i landsbyen Aÿ. Sådan så en vingård i Champagne ud før phylloxera-epidemien gjorde på næsten alle andre upodede vinstokke i Champagne. Foto: Solveig Tange.

2003 fra Bollinger

Huset Bollinger har sendt en helt usædvanlig årgangschampagne på gaden. 2003 er navnet, og den må være enestående. Det er i hvert fald første gang, at jeg hører om en champagne af denne art, selvom jeg tidligere har hørt om særlige forventninger til netop 2003 på grund af årets særlige karakter.

Normalt laver man årgangschampagner af druer, der er blevet usædvanlig lykkeligt tilsmilet af vidunderligt vejr. I 2003 spillede vejret fandango med hele armen og de fleste af ekstranumrene: Forårsfrost, haglstorme og voldsom hedebølge med eferfølgende hastehøst.

Også Bollinger havde alt for få druer på vinstokkene det år, og jeg kan have dem mistænkt for at have gjort en dyd af nødvendigheden. Men det er jo underordnet, hvis musikken spiller, som den skal.

2003-champagnen består af 60 procent Pinot Noir fra landsbyerne Verzenay i Montagne de Reims og Aÿ i Vallée de la Marne og 40 procent Chardonnay fra Cuis i Côte des Blancs (Mere hos Bollinger (PDF-fil.))

Netstedet Enviedechamp sælger den for 70 euro, hvilket er et godt stykke over prisen for den skal-vi-sige-almindelige Special Cuvée.

VITeff i 2009

Verdens største udstilling af alt, der er forbundet med mousserende vin og produktion heraf, et netop afviklet i Épernay. Stor succes. 447 udstillere, 20.000 besøgende og 17 delegationer fra udlandet (*). Men ingen fra Danmark.

Danmark figurerer heller ikke på et boblernes verdenskort, hvor selv Kenya ikke er glemt.

Måske er produktionen på steder som Skærsøgaard endnu for lille. Eller har de danske vinbønder blot ikke hørt om VITeff? Trods fri champagnebar og østers en enkelt formiddag. Det havde vores bekendte vinbønder her i området i hvert fald hørt om, og flere af dem henlagde deres besøg på messen samtidig. Det kunne de jo lige så godt.

Næste VITeff finder sted fra den 14. til den 17. oktober 2009. Det bliver den 10. VITeff.

(*) Delegationer fra følgende lande var en tur forbi Épernay: Tyskland, England, Argentina, Australien, Østrig, Bulgarien, Chile, Spanien, USA, Ungarn, Italien, Moldavien, New Zealand, Rumænien, Slovenien, Tasmanien og Ukraine.

Et spørgsmål om diplomati

At vælge sine ord med ypperste omhu må være en af diplomatiets skønneste kunster. Selv topchefer kan komme galt afsted.

Det måtte huset Louis Roederers direktør, Frédéric Bouzaud, sande, da han for et års tid siden i et interview med engelske The Economist lod skinne igennem, at han forståeligt nok ikke bryder sig om at se sit firmas absolutte topprodukt, Cristal, sprøjte ud i amerikanske musikvideoer af gangsta-rap-typen.

Det fik rapperen Jay-Z til - under meget larm - at droppe sit hidtidige yndlingsmærke Cristal til fordel for en anden og mindre kendt champagne ved navn Spar Es. Det er huset Cattier fra kommunen Chigny-les-Roses her i Montagne de Reims, der står bag, og den klarer sig ifølge drvino-bloggen rigtig godt i USA.

At nyrige russere elsker at demonstrere deres formuer med alt, der kan skinne, herunder også champagne, er velkendt. Men enten er der virkelig forskel på show-off, eller også hopper nogle champagnechefer blot dygtigere rundt mellem diplomatiets milimetertynde isflader end andre.

Kommunikationsdirektør Daniel Lorson fra CIVC har ingen problemer med det objektive ordvalg, når han konstaterer, at Rusland er på vej tilbage som en af de nationer, der køber mest champagne:

"Det handler om iøjnefaldende forbrug. De russere, der drikker champagne, er dem, der ønsker at vise, at de klarer sig godt," sagde han for nylig til Drinks International.

Rusland er på vej ind som en af de 10 største eksportlande for champagne. Præcis som i de rigtigt gode gamle dage, hvor den russiske tsar og hans hofs store forbrug af ikke mindst Louis Roederers Cristal bidrog til at skabe det gedigne luksusimage, som boblerne har den dag i dag.

Jeg formoder, at russerne drikker champagnen i stedet for at tage bad i den. Måske ligger forskellen heri.

Første beskæring er i gang

Vinbønderne er begyndt at beskære planterne. I morges så jeg den første lille parcel, uden blade, og skåret ind til benet lige uden for landsbyen Verzenay her i Montagne de Reims. Vi så også en i Côte des Blancs for nylig.

Det er ganske tidligt. Nærmest uhørt tidligt. God takt og tone i vingården er, at planten får fred, til den har smidt bladene. Bladdækket har dette efterår stået usædvanlig flot i de skønneste brændte kulører, og først nu, hvor vi har den allerførste nattefrost, kan jeg se, hvor det hurtigt går mod vingårdens bare vinterlook. Men der sidder altså stadig blade på de fleste planter, det begynder blot at tynde ud nu.

Sidste år fik ganske mange ganske travlt med at blive færdig med beskæringen, fordi alt udviklede sig en måned tidligere end almindeligt. Jeg formoder, at det i år får flere til at føle sig presset. Vi har i hvert selv talt om, at vi i år ikke har tænkt os at følge traditionen med at vente til efter Sankt Vincent sidst i januar.

Trækfuglene, hvis formationer jeg altid har så stor fornøjelse af at se og beskrive, har også vendt næb og vinger mod varmere regioner end vores. Vi er også begyndt at snakke om forbeskæring af vores egne planter. Med andre ord det lakker ad vinter til.

Udvidelsesfeber

 

Pløjemark i Soulières - ikke en af vores - der måske kan blive vingård i fremtidens delimitation.

Udsigten til at kunne skifte sommerens solsikker eller vintersæden ud med noble Chardonnay eller Pinot Noir-vinstokke kan få temperaturen til at stige et par grader hos en og anden jordejer i Champagne.

Det er sikkert og vist, at arealet med vinstokke vil blive udvidet i løbet af de næste 10 år. Det er lige så sikkert og vist, at der bliver kamp om rettighederne til at plante vin. Og at der bliver lagt i ovnen til det slagsmål i øjeblikket.

Ekspertbeslutning
Netop derfor er hele udredningsarbejdet lagt i eksperthænder. Geologer, der vurderer undergrunden, men også historikere, der tager hensyn til om der tidligere har været vinproduktion af en vis kvalitet på stedet. Den endelige beslutning vil blive truffet i 2009 af det såkaldte Conseil d'Etat, som er en særlig fransk form for lovforberedende råd.

Nogle kommuner har i over 40 år løbet myndighederne i INAO på dørene for at komme med i delimitationen, som betegner det område, hvor vi dyrker vindruer til champagne. Nogle af dem har tidligere - det vil sige før 1927, hvor arealet blev fastsat per lov - haft vinproduktion. Andre er behageligt overraskede over at stå opført på den foreløbige liste over 40 nye kommuner, som blev trykt i vores lokale avis l'Union i sidste uge.

Overraskelse eller års arbejde
Borgmesteren i landsbyen Champfleury, der ligger på det let kuperede land nedenfor Montagne de Reims, siger således til avisen, at han personligt har arbejdet på denne sag i 15 år, og at hans forgængere de seneste 40 år har forsøgt at få lov at plante vin ligesom i begyndelsen af det 20. århundrede.

Omvendt blev borgmesteren i landsbyen Baslieux-les-Fismes "behageligt overrasket" over at stå opført på listen over foreslåede kommuner. Der har tidligere været dyrket vin i kommunen, men p.t. er der "rødbeder og korn" i stedet for vinbønder.

Nuværende kommuner kan også vokse
Også jord i de over 300 kommuner, der i dag udgør Champagne Viticole, kan komme i betragtning i forbindelse med udvidelsen. Vi har jord, der grænser op til vinmarker i Soulières, og det ville da være en overmåde velkommen overraskelse, som vi dog ikke arbejder aktivt på.

Jeg tror heller ikke, at det gør den store forskel. Udvælgelsesarbejdet ligger i eksperthænder, og - må man formode - absolut uvildige eksperthænder. Ellers bliver der ballade, og det gør der måske også alligevel, når de heldige bliver overmåde velhavende, fordi de tilfældigvis ejer jord det rigtige sted, mens andre må fortsætte med sukkerroer og majs.

Læs mere om udvidelsen i l'Union.

Fuglesky/Cloud of birds

 

 

 

 

 

Stæreflokke, den 20. oktober/Starlings, October 20th.

Enorme flokke af trækfugle på jagt efter mad i vingårde og pløjemarker ved landsbyerne Taissy og Sillery nedenfor højdedraget Montagne de Reims.

Huge flocks of migrating birds looking for food in the vineyards and ploughed fields of villages Taissy and Sillery in the rather flat land at the feet of the Montagne de Reims.