Scandinavia, here we come

Vores fagforening har sendt os en invitation.

De vil lære os mere om det skandinaviske marked, og det kan jo være interessant nok. Vi kender ikke så meget til det norske og det svenske marked og slet ikke det finske - som så godt nok heller ikke er Skandinavien. Alt i alt nok værd at ofre en dag.

Skandinavien fra Frankrig
At og til er det ikke mindre interessant at høre, hvordan franskmænd opfatter Skandinavien. Men det er en helt anden historie. Vi regner med, at de nok har undersøgt sagen i Syndikatet, i hvert fald mindst til det modsatte er bevist.

Det er heller ikke helt uinteressant at møde andre af vores kol-kurrenter. De andre vinbønder, der er eller vil ind i Skandinavien. Vi er både kolleger og konkurrenter.

Hip som hap-prøven
Jeg har flere lakmusprøver. Iblandt dem er om taleren rent faktisk skelner mellem nordmænd, svenskere og danskere. Ofte er vi hip som hap, og hvem har lyst til at være det? Jeg har ikke, og jeg går ud fra, at samme gælder vores kunder.

En med ploven

Naboen i Loisy-en-Brie forsøger sig med at pløje jorden mellem vinrækkerne. En praksis, der har været stort set opgivet her i Champagne, efter at ukrudtsmidlerne blev udbredt i 1970'erne. Og en teknik, vi gerne skulle tilbage til, for at fjerne kemien.

Vi har foreløbig sat dosis ned, hvilket er yderst mærkbart under vinhøsten, hvor druerne nu hyppigt er nærmest filtret ind i grønt værk fra neden.

Nå men, når naboen begynder at binde an, så svinder elefanten på en måde også ind i vores parceller. Skiftet synes mindre uoverkommeligt. Jeg synes i øvrigt, det er et meget positivt naboskab. Det var samme nabo, vi arbejdede sammen med i foråret om sommerfugleforvirringen.

I praksis har det vist sig, at vinrødderne vokser rimelig ordentligt, hvilket Alain konstaterer nu, hvor han går og graver op. En ikke uvæsentlig faktor, for hvis der er for meget underjordisk aktivitet på tværs, er det ikke muligt at pløje.

Næste seriøse overvejelse er, hvor meget risikoen for erosion forøges ved at pløje jorden. Vi fordeler ellers et lag flis, som for det meste hjælper.
Man får ikke mange gratis omgange i denne branche. En ny praksis det ene sted, betyder stensikkert en justering et andet.

Kridt er dyrt

 

Denne bunke kridt og mange flere tog sig i 2008 ud på en anden parcel under fornyelse i Loisy-en-Brie.

Vi har fået vores tilbud på kridt og optrækning af gamle vinstokke.

Kridt er dyrt, og da vi har adgang til en mark, der ikke er dyrket, netop fordi den stort set kun består af kridt, er det sin sag at bestille andres. Men det er også et spørgsmål om tid.

At vi har brug for hjælp til rødderne, er indlysende efter at Alain tidligere på ugen tilbragte en halv dag med at fjerne rødder uden traktor. Ikke helt overraskende er det hårdt.

Parcellen er aldrig gravet igennem som opdyrket land ellers ofte er det, og det betyder blandt andet, at der løber vand ned igennem nogle af rækkerne. Vinstokke bryder sig ikke om at dyppe deres rødder i vand, så det skal vi også gerne have gjort noget ved, når nu entreprenørmaskiner alligevel til foråret skal i gang i den øvre parcel i Loisy-en-Brie.

Næsten helt vemodigt nu, hvor jeg har set, hvor meget godt den rigtige og hårde beskæring gør for en vinstoks vigør. Uanset hvor skrap beskærersaksen er, kan den trods alt ikke opvække levende fra de døde.

Mon ikke der hermed er tale om årets investering?

Læs mere her

Druekilo i 2009

 

Nogle af de mange kilo druer fra vinhøsten i 2009.

I alt 12.276 kilo druer per hektar blev høstet på de 33.077 produktive hektar, som Champagnes vinmarker alt i alt udgør.

Selve kvoten var lav i 2009. De resterende kilo blev i mange tilfælde - og i hvert fald i vores - plukket alligevel og sat til side i form af individuelle og umiddelbart utilgængelige reserver af vin i mængder på op til 8.000 kilo druer per hektar.

Mere fra druehøsten i Champagne i 2009 her.

Den nysgerrige vinbonde

Af og til påstår vi halvt i spøg, at alle her i landsbyen er hinandens fætre og kusiner. Groft sagt er der ikke mere end godt 10 efternavne samt de mulige kombinationer heraf i omløb.

Gennem tiderne er folk blevet på deres bjerg, de har giftet sig med hinanden og - moderne tider eller ej - de bliver s'gu stadig væk på deres bjerg og gifter sig med hinanden.

Af og kommer nye folk til, mennesker der arbejder i Reims eller Chalons-en-Champagne med de forestillinger, byfolk har om hvordan de vil indrette livet. Det forstyrrer ikke landsbyens indre kraft. Den er, som den altid har været. De andre må rette ind eller gå.

De fleste udenbys holder det højst ud i to år. Landsbyens feudale struktur er for stærk en kop the, hvis man ikke er født med den.

Også for mig, men jeg har nu også fundet det interessant at studere lidt fra sidelinjen. Hovedvejen har jeg aldrig fundet ind på, vi - landsbyen og jeg - er for uenige om op og ned og til højre og venstre.

Manglende nysgerrighed
Alligevel er det lidt rystende at høre omverdenens syn på denne le vignoble - det betyder vingård, men det betegner også samfundet i vinlandsbyerne. Som nu i aftes, som jeg højst behageligt tilbragte med dejlig bourgogne - selv i Champagne står der til tider andre geografiske navne på etiketterne - og kloge kvinder.

En af dem sidder centralt placeret i skolemyndighederne - det kan ikke rigtig oversættes til dansk, sådan et tilsyn findes mig bekendt ikke i Danmark - og hun fortalte, at eleverne på det, der svarer til mellemskolen, i netop le vignoble klarer sig ringere end selv elever i de såkaldte ZAP - zone avec problemes, etagebyggeri med socialt svage familier. Der er tale om dårlige skoler eller måske snarere dårlige læremiljøer.

Og hvorfor så det? Ifølge denne dame, fordi disse børn i le vignoble ikke er nysgerrige. Mange af dem mangler den mest grundlæggende motivation for at sætte sig ind i noget.

Jeg kan skrive under på, at mange af de voksne bestemt heller ikke er nysgerrige. Det er vel også derfor, de bliver på deres bjerg, og forklaringen på, at andre forlader det. Tant pis - pyt - så er der bedre plads til os.

Hvem forlanger mere af oktober?

 

 

Alt tyder på rigtigt gode Chardonnay

 

Chardonnay fra vinhøstens sidste morgen, hvor vi så solen stå op over parcellen les Crochettes.

Foreløbigt tyder alt på, at vi har høstet rigtigt gode Chardonnay-druer. Også de mere generelle meldinger for 2010 lyder samstemmende på rigtigt gode druer.

Fra den traditionelle chef de cave-sammenkomst under vinhøsten lød det fra den vel mest centralt placerede person overhovedet - det er den tekniske chef i den centrale organisation, CIVC, Dominique Montcomble - at det er for tidligt at begrave muligheden for at lave årgangschampagne: "Dér, hvor det er godt, er det rigtig godt," sagde han sidst i september til den regionale avis, l'Union, der også altid er til stede ved denne bedste lejlighed for at snuppe et generelt snapshot fra vinmarkerne.

Nu hører man normalt heller aldrig noget dårligt om druerne, og guderne skal vide, at mange var bekymret for botrytis'en op til vinhøsten. En kombination af hård sortering , muligheden for at supplere med kilo fra den individuelle reserve for dem, hvis man ikke har kunnet plukke sunde druer nok, og måske også en vis korrektion for vinbønders af og til generelt negative indstilling til det modsatte er bevist har ændret billedet i mere positiv retning end lige før vinhøsten.

Pressede Pinot'er
I øvrigt er det et meget tidligt tidspunkt at udtale sig på. Det gør ingen normalt særlig skråsikkert endnu, og det er da vist også kun Veuve Clicquot's vinchef, der ret bestemt allerede har afvist at lave årgangschampagne fra 2010. Nu anvender dette hus også rigtig mange Pinot Noir-druer i sine blandinger, og lige netop Pinot var forholdsvis hårdt ramt af svamp i år.

Det så vi også selv. Her fra Verzy - med suverænt flest Pinot Noir - har vi nu også hørt om gode udbytter af gode druer, så billedet tegner ret komplekst. Selv baserer vi os jo i høj grad på Chardonnay, og kan dermed bedre leve med kun at hive få Pinot'er hjem i visse år.

Omend det er ærgerligt, at der ikke kommer nogenSaignée - en 100 procent Pinot champagne - i 2010, så fylder de Chardonnay-baserede champagner mere i vores regnskaber.

 

De nye vine fra vinhøsten ligger blandt andet på disse tanke.

De første stjerner
Foreløbigt er det halvanden uge siden, at vi sluttede vinhøsten. Den første, alkoholiske gæring er ved at være gennemført, og det vil sige, at de nye vine årgang 2010 nu ligger på tankene.

De første stjerner er allerede sat til side. Andre vine, som vi allerede nu ved passer os og vores champagne-stil dårligere, er solgt videre til det brede udvalg af champagnehuse og store kooperativer, der normalt køber vores vine.

Vinene er jo helt unge og derfor stadig meget ustabile. De ændrer sig fra uge til uge, og vi venter derfor på, at de i det nye års første måneder normalt vil være så stabile, at det giver mening at smage dem systematisk for at danne sig mere faste meninger om deres endelige sammensætning (assemblage).

Vi har sendt kridt med mere i udbud

 

Gennem efterårsløv på en Pinot-plante aner man en bunke af det gode kridt.

Siden vinhøsten har Alain fjernet døde vinstokke og talt huller, hvor døde planter allerede er væk. Lidt af en øjenåbner i den øverste parcel med Pinot Meunier i Loisy-en-Brie.

Godt hver femte plante mangler.

Sådan går det i en vinmark, der får lov at klare sig selv i 15 år. Vi har gjort, hvad vi kunne for at genoprette den, siden vi overtog i 2006.

Men vi kan jo trods alt ikke bringe tilbage fra de døde, så nu har vi bedt om et økonomisk overslag på, hvad det koster at fjerne halvdelen halvdelen af planterne, nivellere - hedder det vist - samt tilføre et ekstra lag af det gode kridt.

 

Der skal rigtig mange kilo kridt til en hel parcel. Dette er ikke vores, men en anden parcel i området, der undergik en behandling, som den vi nu efterspørger, for et par år siden.

Den anden halvdel af parcellen må vi tage os af, når den første vil være i produktion om tidligst fem år. Dette forudsætter, at hr. Leclerc og hans firma kan udføre dette omfattende entreprenørarbejde for os allerede til foråret.

Jeg drømmer om en enkeltmarks-champagne. Der bliver foreløbigt ved med at trænge sig andre projekter foran. Men vi er da i gang med at rydde op i det meget store rum, hvor vi kan finde plads til blandt andet en tank eller to.

Foreløbigt er det vigtigst at sikre produktionen af det, der skal i tankene.

 

I den rygende trillebør brænder resterne fra døde Pinot Meunier-planter fra tidligere år. I baggrunden ses en anden parcel med bunker af kridt, der siden er blevet gravet ned.

Ansøger til jobbet som chauffør

 

Hele holdet - eller det meste - på den sidste høstdag i uforbederligt flot vejr.

Vi har jo et ledigt chaufførjob til næste vinhøst - det er egentlig ikke slået op - men i aftes meddelte en meget kær ven, at det vil han gerne tage sig af. Når blot vi leverer den ægte høststemning. Eller gider han ikke, og i Montagne de Reims, hvor han har sine kammerater, er det slut, lød hans mening.

Det ved jeg ikke. Her er stadig mennesker i landsbyernes vendangeoirs, men det er da tydeligt nok, at færre vinbønder ønsker alt det besvær, der følger med indkvartering af mennesker. Mange har også problemer med at efterleve de krav, der er, til kvadratmeter, antal brusebad med mere. Stemningen kan jeg kun gisne om, jeg er jo altid andet steds.

Jeg læste lige om en ny dansk bog om de brune værtshuse - steder jeg selv har værdsat, siden jeg var helt ung på grund af de mulige møder dér, de mange historier dér - og hvordan de udgør en af de sidste lommer, hvor man kan møde nogen, der ikke er som en selv.

Det er jo rigtigt: Efter folkeskolen møder man stadigt færre, der er anderledes end en selv, hvilket ofte er usundt for ens generelle tolerance mod det, der er anderledes. Well, vinhøst er netop et sådan sted, og er bliver ens tolerance også af og til prøvet. Og rummeligheden grundigt afprøvet. Ens menneskelighed risikerer til gengæld også at få et kys på panden, og det er det hele værd.

Det er selvfølgelig derfor Jean-Luc godt gider i stedet for at hellige sig sin kommende pensionist-tilværelse 100 procent. Han sagde endda selv de magiske ord, da han foreslog sig selv som chauffør: Jeg kan godt losse kasser. Det er lige præcis grunden til, at jeg ikke selv kan køre druerne til pressen. Jeg kan ikke i en snæver vending løfte kasser med 50 kilo druer hverken den ene eller den anden vej.

Vores ven er stærk, også i personligheden. Varme og favnende mennesker hænger ikke på træerne her i området. Hvilken gevinst det vil være at få ham med på holdet. Jeg er helt begejstret.

Den halve flaske

 

Den halve flaske ved siden af den hele, som jeg her og nu ikke engang råder over i fyldt tilstand. Størrelsesforholdet er imidlertid godt nok, og dugen er skam da William Morris.

Vi har to af vores champagnetyper på vej i halve flasker. Velkommen til champagne på en helt almindelig mandag. Vi drikker i hvert fald aldrig selv en hel med en enkelt undtagelse.

Nå, men begge de to små er brut'er - Rosé d'Assemblage og Tradition - og jeg har netop smagt den halve rosé for første gang.

Mere frugt eller sukker
Champagnen er jo nøjagtigt den samme som den på 75 cl-flasken, men vi var alligevel to - ud af fire, hvoraf de to ingen mening havde - der alligevel oplevede den en anelse anderledes.

Sødere - "er den doseret anderledes?" - spurgte den ene. Mere frugt, mente jeg, selvom jeg godt ved, at det er samme vin, samme dosering, samme alder.

En anden flaskestørrelse
Det er imidlertid ikke samme flaske, og netop kombinationen halv flaske og rosé champagne udvikler sig mere uforudsigeligt end klar champagne på 75 cl-flaske. Forskellen hænger blandt andet sammen med, at der er forholdsvis mere luft i en halv flaske i forhold til mængden af vin.

Forstå mig ret: Smagen er i top. Det er blot ikke denne flaske- og champagnetype, man skal gemme under sofaen i halve eller hele år.

Undtagelsen? De hverdage, hvor naboerne kommer forbi til en lille en, og hvor en hel flaske under alle omstændigheder ikke er nok.

Mængden følger snarere karruselturs-princippet: Første tur får man bare, anden flaske ledsages af en bemærkning om, at efter denne følger den sidste tur, og så er er normalt ikke brok, når den trejde tur er slut.

Og hvad venter vi så på? Vi skal lige have trykt etiketter i halv størrelse.