Kør med TGV til Champagne

 

TGV'en passerer Beaumont-sur-Vesle nedenfor Verzy. Toget kører 320 km/t på den nye Est-strækning mod 300 km/t i resten af Frankrig og 250 km/t i Tyskland.

TGV Est er en daglig realitet. En togtur fra Paris til Strasbourg varer dermed to timer og 20 minutter mod tidligere fire timer. De hurtigste afgange forbinder banegården Paris Est med det centrale Reims på 45 minutter, en halvering. Man kan også snuppe toget direkte fra Charles de Gaulle, Paris' største lufthavn, og med de bedste forbindelser nå Reims på en halv time.

Turistindustrien kan slet ikke få hænderne ned. Selv mange franskmænd ved ikke, hvor det Champagne, hvor man laver den noget mere kendte drik af samme navn, befinder sig på landkortet. Le comité régional du tourisme (CRT) de Champagne-Ardenne har sikret sig, at man ikke kommer i denne ubehagelige situation overfor britiske livsstilsjournalister.

Welcome brits
Det britiske marked er det største eksportmarked for champagne. Britiske turister tegnede sig for hele 40 procent af overnatningerne i området sidste år, og man modtager meget gerne flere.

For en sikkerheds skyld lod Marnes turistindustri deres gode vilje akkompagnere af handling, og inviterede sidste år britiske livsstilsjournalister på middag på Ritz i London. Kokken kom fra Reims' trestjernede Les Crayères-restaurent, maden blev ledsaget af topchampagner. Ærgerligt, man ikke slog sig på livstilsjournalistik i Storbritannien i tide ;-)

Endestation Berlin
De fleste af TGV Ests første passagerer var nu nok franske. De prøvekørte de nye vogne, med indretning designet af Christian Lacroix i søndags, og nu venter vi så alle spændte på sommerens horder af turister her i departementet Marne.

Det nye hurtigtog skal efter planerne føres helt til Berlin. Foreløbigt rækker de tyske forbindelser til Frankfurt og Stuttgart. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg syntes rigtig godt om disse perspektiver, da vi købte vores landlige idyl i Verzy med 20 minutter til nærmeste TGV-station i Bézannes for nogle år siden.

Lovens lange arm er dyr

Myndighedernes næve lander temmelig hårdt og kontant, hvis vinbønder snyder.

Forleden var det med avisen l'Unions udtryk "journée des viticulteurs" ved retten i Reims, så nu ved jeg mere konkret, hvad dommerne takserer diverse brøder til.

Tolderne fandt blandt andet 500 liter vin, 97 flasker rødvin og 1.321 flasker mousserende vin i kældrene hos en vinbonde fra Aÿ. Den uheldige indvendte, at det drejer sig om vin til hans eget forbrug, men domstolen takserede de ulovlige procenter til en bøde på 16.752 euro.

En vinbonde i Villers-Allerand tilplantede i 2003 en halv hektar med vin på jord, der er omfattet af delimitationen, og altså er godkendt til champagnedruer. Personens ret til jorden var imidlertid mere uklar, vinplanterne blev fjernet og vinbonden er efter besøget ved domstolen 450 euro fattigere.

Nabo og familie
Man kan spørge sig selv, hvordan myndighederne overhovedet finder ud af den slags. Svaret er blandt andet, at naboer, familie og venner, der pludselig er blevet uvenner, er flinke til at indrapportere uregelmæssigheder. Det gælder også historien om vinbonden fra Villers-Allerand.

I en lidt anden kategori husker jeg selv, hvordan en maskinstation et år begyndte at høste en parcel et par dage for tidligt, fordi forskellige druetypers forskellige begyndelsesdato ved et uheld blev blandet sammen. Druerne blev kasseret.

Den form for kontant og sikker afregning er også en måde at holde moralen og kvaliteten høje på.

De bedste tyske vinsites

I dag faldt jeg over denne afstemning hos Deutsches Weininstitut. Her kan man stemme på det bedste af 12 tyske vinbondesites, og ved I hvad? Hjemmesiderne er så flotte, at jeg er nødt til lige at dele linket med jer.

Jeg ved således ikke engang, om der skulle gemme sig noget sekt på nogle af disse sider. Så for en sikkerheds skyld kommer lige standardbesværgelsen: Husk champagne finder man kun i Champagne og så videre. Man finder til gengæld også tonstunge monstrøse flash-animationer, der overtager total kontrol med ens tid i større og mindre grad, hvis man forvilder sig ind i cyberspace hos et af de store huse.

Tyskerne spilder selvfølgelig ikke min tid, men giver mig lækre billeder af både vinen, og de oplevelser, der knytter sig til den. Vinturisme. Noget, der kun har taget nogle første meget spæde skridt her i Champagne.

Mens vi er ved det med afstemninger, har du husket din champagneblog i dag? Jeg bruger jo nemlig heller ikke flash, hverken i går, i dag eller i fremtiden (tror jeg), så du kan trygt stemme på mig hver eneste dag her. Selvom det principielt er en flintrende, ligegyldig afstemning, medgiver jeg gerne, at jeg finder det vældig morsomt at tjekke min blogs placering på hitlisten.

For en sikkerheds skyld skal jeg måske lige skrive, at jeg ikke er imod Flash eller lignende, hvis det har en mening, der rækker videre end rent blær.

Måske skal jeg også lige skrive, at jeg selv foreløbig kun skriver en blog, da der skal være lidt mere forretning end vore nuværende druedyrkeri, førend et ordentligt designet website kan se dagens lys. Når det sker, vil jeg helt sikkert besøge nogle af disse tyskere og hente inspiration også her.

Slut

 

Pæne og ryddede rækker med vin i Loisy-en-Brie.

Så er det s'gu alligevel lykkedes at blive færdig med at løfte tråde i hegnet og putte vinranker på plads. Alain afsluttede arbejdet i den nederste af vores to parceller i eftermiddags.

I mellemtiden er de allermindste vinranker i den øverste parcel vokset så meget, at der nu igen udestår nogle timers spadseretur foroven, men lad det nu ligge i dag, hvor status for første gang denne måned er, at traktorerne nu omsider kan komme igennem og skære toppe af alle planter.

Slut med australsk champagne

Australske vinmagere dropper hidtidig praksis med at udstyre visse, lokale boblevine med den geografiske betegnelse champagne.

Til gengæld får Australien anerkendt og beskyttet egne stednavne, der betegner vine. Også visse teknikker, som australske vinmagere anvender, bliver godkendt, og papirarbejdet i forbindelse med salg af vin til Europa bliver forenklet. Det er alt sammen resultatet af en aftale, som EU-kommissionen indgik i aftes i Canberra.

Australske vine er populære i EU-landene, der importerer for 868 millioner euro australsk vin om året. Der ryger vine for en - i sammenligning - bagatel af 62 millioner euro den modsatte vej, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Aftalen skal godkendes af Australien og af EU's 27 medlemsstater, før den kan træde i kraft om et år.

Mere om forsvaret af champagne her
Mere om handel mellem EU og Australien her

Dårligt vejr giver dårlige druer

 

Chardonnay i blomst i Loisy-en-Brie.

Mens de sidste blomster blomstrer af, går vi så småt og venter på resultatet. En god bestøvning giver mange druer. Vejret er joker.

Venligt lod det smukke, stille solskinsdage akkompagnere de allerførste blomster nederst på planterne, hvor vi nu kan se de første, små druer. Mere lunefuldt skruede det ned for varmen og op for vind, regn endog storm, da blomsternes antal tog til.

Der er kontant afregning, når blomstringen er slut. I år har den varet længe, fordi vejret har været utidigt. Det kan betyde både færre druer, mindre druer og millerandage - drueklaser med druer af forskellige størrelse. Et fænomen, som vi begynder at holde udkig med. Tilsvarende i Verzy. Hvor forventningerne til en stor høst, hvad kvantitet angår, heller ikke er i top.

Det er vejrets skyld. Vi venter alligevel endnu lidt med atter at istemme, hvad folk her godt ved: At "blomster i maj er aldrig godt". Men vi ved godt, hvad vi regner med, gør vi.

Sukkerfri til de bikinibevidste

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan kvinder, der skal og/eller vil holde linjen, kan vælge champagner uden sukker. Med et glimt i øjet... for helt ærligt... man kan også springe chokoladebaren over og drikke det glas, man har lyst til, i stedet for.

Nå, men markedet for ultra brut, brut sauvage, zéro dosage og hvad de nu hedder allesammen, er skam ment alvorligt nok og det er en tendens på vej op.

Sukkerfri champagner
Flere store champagnehuse har på det seneste sendt produkter på markedet, der udmærker sig ved at være helt uden dosering. Det betyder, at den liqueur d'expédition, som justerer den færdige champagnes smag og sødmegrad, kun indeholder vin og ikke sukker som normalt.

Ayala har sendt en sukkerfri (naturligvis) Cuvée Rosé Nature champagne på markedet for de bikinibevidste. Et glas indeholder 65 kalorier mod 89 kalorier for et almindeligt glas Ayala rosé champagne. Huset er ikke klar med den lyserøde produktbeskrivelse endnu, men den klare Nature er beskrevet her. Laurent-Perrier har en anden med lignende lavt kalorieindhold.

De sukkerfri champagner smager efter sigende bedst efter nogle år på langs. De er med andre ord dyrere end de andre. Men til gengæld kan man jo så købe en mindre bikini... i England og Skotland, hvor den sukkerfri Ayala har haft sin debut, bliver idéen modtaget med kyshånd.

Læs også EU vil af med sukker i vin

EU vil af med sukker i vin

 

Den færdige champagne får tilsat liqueur d'expédition - en blanding af gammel vin og sukker - det er her, man justerer champagnens endelige sødmegrad.

Den europæiske vinsø skal drænes. Det er faldet i den danske EU-kommissær for landbrug, Mariann Fischer-Boels, lod at finde en løsning. Et af forslagene: At holde op med at blande sukker i sure vine og i stedet bruge druesaft, kan få direkte betydning for den måde, man har lavet champagne på i generationer.

Champagne ligger jo vinmæssigt højt mod nord, 150 kilometer øst for Paris. En beliggenhed, der traditionnelt er på den klimatiske grænse for, hvor vinproduktion i større stil overhovedet kan betale sig.

Sukkerbrug i Champagne
Champagne har gennem historien kun lige akkurat kunnet præstere det antal soltimer, der var nødvendige for stort set at modne druerne. Der finder man en af hemmelighederne bag champagners særlige friskhed.

Imidlertid var druernes naturlige sukkerindhold oftest ikke højt nok til at give en eftersøgt alkoholprocent på omkring 12, og man har derfor fået lov til at chaptalisere, altså tilsætte sukker, allerede når man efter presning opdager, at druemosten ikke er sød nok til at nå de færdige champagners facit, som er en alkoholprocent på 12,5 procent. Det tilsatte sukker vil i forbindelse med den første gæring blive omdannet til alkohol.

Det er det franske landbrugsministerium, der stort set hvert år udsteder til tilladelse til at chaptalisere i Champagne. I øjeblikket er tilsætning af sukker den eneste tilladte metode. Man kan altså ikke p.t. her i Champagne vælge i stedet at bruge druesaft, som et af forslagene fra EU går ud på.

Likører
Sukker dukker op yderligere to gange i forbindelse med tilvirkning af en flaske champagne. Først sammen med gær i form af liqueur de tirage for at styre og igangsætte den anden gæring, hvor boblerne udvikler sig. Sidst i form af liqueur d'expédition, der er en blanding af vin og ofte sukker, og som tilsættes lige før, at flasken er parat til salg. Det er på dette tidspunkt, at man justerer flaskens endelige sødmegrad (brut, sec, démi-sec og så videre).

Basis i disse likører er altid vine fra Champagne. At tilsætte vand er - naturligvis - forbudt. Der findes vinproducenter, der holder deres alkoholprocent nede ved at blande vand i deres vin. Det har dog næppe aldrig været tilfældet her i Champagne. Dels er kontrollen stærk, og nabojustitsen stor. Dels er høje alkoholprocenter normalt aldrig et problem i kølige områder. Men sukker kan måske blive det.

Foreløbigt har de senere års varme somre modnet champagnedruerne langt mere, end de har været tidligere. Tendensen de seneste 10-20 år har været stadigt flere millésime-år. Sødere druer betyder også mindre brug af chaptalisering. Så det kan være EU i sidste ende bliver overhalet af det varmere vejr.

Læs mere om bl.a. chaptalisering i Champagne påchampagnehusenes fælles site.

Weekend i vingården

 

Vores nederste parcel i Loisy-en-Brie.

 

Vinrankerne hægter sig fast i hvad som helst med disse gribetråde.

 

Plasticklemmerne holder den dobbelte tråd sammen og vinrankerne imellem på plads.

 

Vinstokkene blomstrer stadig.

Halvanden dag i den nederste parcel med Meunier-vinstokke. 15 rækker er helt færdige. Det vil sige:

Dobbelttråden er løftet.

Eventuelle løse vinranker er bragt på plads.

Plasticklemmer er anbragt.

Fødderne er renset for tværsgående skud.

Udestående er dermed 21 rækker, lidt mere end halvdelen af jordstykket i og med, at rækkerne ikke er lige lange.

Vi går ind i en uge med fortsat lune temperaturer og risiko for storme. Det kunne sørme være dejligt snart at blive færdig med det her...

Oprydning mod uret

 

Hvis vinrankerne ikke er blevet samlet op, når man hæver dobbelttråden, må man stikke dem ind manuelt bagefter.

Humøret skifter mellem fortrøstningsfuld optismisme à la "vi skal nok nå det" til sort fortvivlelse "jeg har aldrig set noget lignende".

I år er intet normalt, og derfor er vinen vokset som død og helvede mellem det første løft, der fandt sted i nogenlunde ro og orden, og det andet, hvor på høje tid for længst er passeret. Læs mere løft.

Det betyder dels, at vinrankerne er blevet så lange, at de meget let knækker, når man manipulerer dem, dels at de to parceller er alt for sårbare og ubeskyttede, når sommerens tordenvejr passerer med deres blandede bolscher i form af blæst, regn og hagl. Vi har allerede haft de første par stykker. Heldigvis uden ødelæggelser på vores parceller.

 

Vinrankerne har vokset sig så lange, at rækkerne er meget uordentlige.

Alle mulige tidspunkter - det vil sige, hvor det ikke regner - er vi i vinen for at løfte tråde, stikke vinranker på plads og de små plasticklemmer, der holder sammen på hele molevitten.

Ingen stængler på tværs
Vinrankernes længde er for manges vedkommende op imod og over halvanden meter. Nogle af dem vokser pænt langs hegnet, andre arbejder sig på tværs af rækkerne i et forsøg på at gribe fat i nabohegnet. Stængler, som det også er på høje tid at fjerne nu. Ellers kan de traktorer, der så snart som muligt skal klippe planternes toppe, ikke komme igennem.

Den sidste arbejdsopgave er at anbringe små plasticklemmer, hvor det er nødvendigt. Normalt en per plante, det vil sige for hver meter til halvanden. De klemmer de to tråde i samme højde sammen, og det holder vinstænglerne på plads. Først når klemmerne er sat på, har vinden mindre frit spil til at løfte trådene af krogene, hvilket gør vinrankerne meget udsatte for ødelæggelser.

 

Vinranker med kurs mod naborækken, i spidsen sidder de følsomme gribetråde, der, når de støder på en forhindring, straks griber fat i denne.