Du har godt nok kun fulgt Alain siden 1997. Men det er jo altså kun en brøkdel af dit lange liv, der begyndte sidst i 1960'erne. Ligesom mit, der altså dermed også rækker frem mod de 50.
Nå, men dengang var du noget af det dyreste og smarteste udstyr, man kunne forestille sig i en vinmark i Champagne.
Du var alt for dyr en dame for sådan nogle som vores familie.
De kunne klippe med en hækkesaks, kunne de, og da det på et tidspunkt blev muligt at investere i en af dine kollegaer, blev det i mange år på deleplanet med resten af familien.
Med årene, med arbejdet, med udviklingen kom du ned i pris, og vi fik dig i stald. Du har været en trofast hjælper lige siden.
Selvom jeg må indrømme, at jeg af og til har fundet dig noget lunefuld,i hvert fald siden vi fik ansvaret og æren. De senere år har du haft det med at gå i stå de ubehageligste steder, og altid når Alain har været længst væk. Hvorfor kunne du for eksempel ikke have strejket i Soulières lige ved gården og bilen i stedet for i Loisy-en-Brie fem kilometer væk?
Nå, lad det nu ligge. Du skal ikke høre hårde ord fra mig på sådan en dag, du er blevet solgt som gammelt jern. Afskedens time er næsten talt.
Det blev til 50 euro.
Altså tak for alt. Vi snupper en skål for dig senere.
No comments:
Post a Comment