En overlever blandt roser

 

Forrige år prøvede vi noget nyt og fint:

Vi plantede tre roser i parcellen les Crochettes i Soulières.

Stor var min glæde forleden, da det gik op for mig, at kun to af de tre har lidt frostdøden. Oprindeligt plantede vi en rød, en gul og en orange, og sørme om ikke der stadig er liv i den gule.

Roser i vingårde har en fortid som biologiske sladrehanke. Roser bliver nemlig ramt førstaf de svampesygdomme, som også plager vinstokke. På den måde kunne vores forgængere i vinen se, hvornår det var tid at sprøjte vinen med svovl og kobber i form af bouillie bordelaise, på dansk kendt som Bordeaux-væske.

I dag planter vi roser, fordi det er smukt.

Men ikke overalt, fordi vi har brug for at kunne manøvrere traktorer i begge ender. Derfor er vi endnu ikke færdige med at diskutere, hvor mange roser vi kan finde plads til i Les Crochettes.

Den lille gule må derfor foreløbig klare sig på egen hånd. Alt tyder foreløbig også på, at den er en overlever i det grønne.