Sol, vind og vand

 

Nu skinner solen i Champagne.

Det øverste lag jord i vinmarkerne er krakeleret i nydelige geometriske former.

Det er vinden, der puster overfladen og i øvrigt også alt andet så tørt, at man næsten lige skal knibe sig en gang i armen for at huske, at vi altså i den grad har set vand dette kolde forår.

 

Det er ikke engang en uge siden, at jeg så vand på de flade marker mellem mellem floden Marne og landsbyen Oiry. Det er her, floden spreder sig, når den er fuld nok.

Den lille skov flere hundrede meter fra floden sopper i det tidlige forår i så meget vand, at det ser ud som om, at træerne vokser i vand. Mindre almindeligt er det at se vandet stå højt sidst i maj.

Floder oversvømmer
I Tjekkiet, Østrig, Tyskland og Schweitz er floderne så fulde af vand, at myndighederne har måttet evakuere mennesker, lukke metrostationer med mere. Flere mennesker har mistet livet i flere lande.

De store centraleuropæiske floder har ikke noget med os at gøre, men der har også været overraskende meget vand her.

Byen Troyes i den sydlige ende af Champagne var ramt af svære oversvømmelser for nogle uger siden, da Aube, en biflod til Seine, gik over sine bredder. Selvom vandet med problemer var varslet - man har vel ikke for ingenting en falckredder i familien - kunne tv vise knugende billeder af ulykkelige mennesker med oversvømmede stueplan. (Flere billeder.

Vinden sletter alle spor i vinen, og en lille spadseretur i rækkerne vil kalde ordet tørke frem før regn. Men det er blot vinden fra Palmesøndag, dimanche des Rameaux, årets vind, fortæller svigermor.

Ligesom de andre gamle holder hun øje med Palmesøndags vind, fordi den ifølge gamle vejrvarsler angiver det kommende års overvejende vindretning. Det er der også andre, der gør, og hvis personens optegnelser er korrekte, kan det godt betale sig at gøre ligesom de gamle. De sidste 10 år har fire år holdt 90%, tre år har holdt 75%, et år 50% og de sidste to år et rundt og rungende 0. Her i Champagne kommer vind fra vest overordnet set med maritimt og blidere vejr fra havet og vind fra øst med kontinentets excesser, det vil sige hedebølge om sommeren og hård frost om vinteren.

Den dag var vinden altså i øst, siger svigermor, og det kan meget vel være, at der er hedebølge i Moskva men mandag i Soulières var østenvinden så kold, at snottet hurtigt blæste op i næsen - en meget klar indikator på kulde - og sommergearet blev dækket under vinterens store fleecetrøje. Sol over Champagne eller ej.