En skål til de små grå

 

Torsdag læste jeg om en meget kendt japansk skuespillerinde netop har modtaget champagneprisen for sin livsglæde. Det er nok sådan en image-ting. Ligesom den med rotterne.

Rotter husker tilsyneladende bedre, hvis de blot indtager en passende mængde champagne.

Gennem seks uger fodrede en engelsk professor i biokemi rotter med foder iblandet lidt champagne, og sendte dem derpå gennem en labyrint. En kontrolgruppe fik ikke champagne i maden, og forsøget viste, at langt flere gnavere på champagnediæt huskede vejen ud.

Dr Giulia Corona, fortæller til Winespectator, at resultatet er spændende, fordi det viser, at et moderat indtag af champagne har potentiale til at påvirke for eksempel hukommelsen. Det interessante er, om resultatet kan overføres til mennesker.

 

 

 

 

Det er den kemiske komponent polyfenol, som man finder i rødvinsdruerne Pinot Noir og i Pinot Meunier, der foreløbig i hvert fald booster rotters hukommelse. Polyfenoler findes i langt større mængde i rødvin og af en anden type end den i champagne.

Rotteforsøgene kan ikke umiddelbart overføres til mennesker, men vi har da tænkt os at fortsætte den nuværende praksis. Vi er begge i 40'erne, det kritisike årti, hvor demensen så småt sætter ind, og jo tidligere man begynder, jo bedre skal det være.

Det er ikke første gang jeg læser om kombinationen rotter, champagne og demens. Jeg har en fornemmelse af, at der hvad hukommelsen angår vil være mere potentiale i rottehistorien end den japanske diva. Jeg har aldrig hørt om hende, men det er nok bare mig. Livsglæden får under alle omstændigheder lidt hjælp af det daglige glas, og hvis nydelsen ligefrem opbygger hukommelsen i stedet for at nedbryde den, tager vi også det med et smil. Og måske også et glas mere for en sikkerheds skyld.