Første tur i vinen efter en ferie er altid spændende. Selvom venner og naboer holder et halvt øje på klem og giver besked hvis der virkelig er ballade, får vi af og til en arbejdsmæssig overraskelse.
Principielt forventer vi jo at vinrankerne stort set har vokset sig lange og bredde nok. De fleste er allerede klippet af både i toppen og i bredden men helt sikre er vi aldrig, og på min søndagscykeltur gennem nogle af vinmarkerne på Montagne de Reims' nordlige skrænter, kan jeg se, at andre kolleger stadig er på ferie.
En vinmark der ligner en velpudset villahavehæk er som den skal være. Meningen er ikke at vinranker skal mødes med hinanden på halvvejen eller at spidser skal stikke op eller til siden nogen steder undervejs. På den måde kommer maskiner og mennesker let igennem rækkerne når det om nogle uger trækker op til vinhøst i Champagne.
Trist traktor
Vores egne tre hektar nåede Alain igennem allerede sidste uge i løbet af et par dage med traktor og hækkesaks. Det værste er efterhånden maskinen selv-
Desværre er det efterhånden altid spændende om den starter eller ej. Skal man spadsere, bliver fem kilometer alligevel lange. Så nu venter vi sørme igen på at mekanikeren med de gyldne fingre og den magiske intuition vender hjem fra ferie. Temmelig irriterende, da traktoren er en af firmaets nyinvesteringer. Godt nok er den gammel, men vi havde nu bestemt regnet med at få fornøjelse af den og dens plovjern.
Nu tænker vi i stedet helt vildt meget over fremtidens maskinpark. Og efterhånden også over den forestående vinhøst.
No comments:
Post a Comment