Champagnesituationen på Bjørnø

 

Et af vores mål hver sommerferie er at se en ny, dansk ø og med omkring 1500 af slagsen er der nok at tage af.

I år sejlede vi til Bjørnø fra Fåborg. Det tog 30 minutter, og så var vi i den anden verden resten af eftermiddagen.

Minutterne tikker på en anden måde på en ø. Feriemåden, hvor tiden går i et med evigheden. Eller hvad det nu er.

Jeg synes også, at jeg af og til oplever det samme i de bedste champagne-stunder. Den samme vin smager bedre, når jeg mærker at alle tilstedeværende nyder oplevelsen af vinen og selskabet sammen.

Intet er imidlertid bedre når vigtige elementer går op i en højere enhed. Stor var derfor min tilfredshed, da årets ø-ekspedition blandt andet afslørede et par detaljer i den lokale champagnesituation.

Sjældne stengærder
Øen var helt ærligt overraskende befolket, da vi ankom.

Vi strøg igennem landsbyen forbi den gamle skole, der ikke længere er i brug. I dag bor her kun 29 mennesker fast, og de har da i øvrigt gratis færge til Fåborg nogle gange om dagen. Den er dem vel undt.

 

 

Vi noterede os de mange og smukke gamle stendiger i Bjørnø By.

Andre steder i Danmark - og det må være de fleste - er digerne væk. Fordi jeg tidligere på året var utroligt svineheldig at finde en billig og flot udgave af Erik Aalbæk Jensens værk "Livet på øerne" ved jeg at mange af de øvrige diger blev brudt ned og brugt ved vejbyggeri.

Det behøvede de ikke på Bjørnø der er velsignet fri for biler. Vi kunne derfor uden videre sende ungerne - seks og ni år - afsted på deres cykler.

Målet var at nå den anden side af øen. Finde en strand hvor vi kunne lufte de medbragte badebukser.

 

 

Undervejs mødte vi både et par heste. En flok køer, og et kæmpestort indianertelt.

På den anden side af øen var ingen hjemme i ishuset eller hvad det var. Vi snuppede lidt mere frokost.

Vejret var nu ikke rigtig til at hoppe badetøjet, så vi fortsatte langs kysten, vel mod sydøst. Hele tiden akkompagneret af lyden svirrende bier og med duften af vilde sommerblomster i næsen.

Glade børn på eventyr, og den mindste af og til lidt presset af at cykle gennem tæt græs i stedet for det et mere fast underlag som asfalt eller fortovsfliser.

 

Vi nåede øens ene spids. Turde ikke satse på, at vi kunne nå ud på den meget lange spids - er det mon den slags der hedder en krumodde? - og stadig sidste færge hjem til Fyn.

I stedet tog vi en tur ud på broen for at måle vandets dybde.

 

 

"Jeg har bund", mente den ni-årige, der dog alligevel ikke havde helt lyst til at bade.

Men så er det undersøgt til en anden god gang.

Den ene champagnesituation
Vi fortsatte tilbage mod Bjørnø By, og nåede stort set og akkurat byens eneste iskiosk da en kraftig sommerbyge besluttede sig for at hælde hele sit våde indhold ud over os.

Kold dag eller ej. Det blev dermed istid. Vi kunne konstatere, at champagnebrus er udødelig i Danmark, også navnet, hvilket vi har talt om det rimelige i gennem en del år efterhånden. Som god champenois huer det ikke helt min mari, der som sine landsmænd mener at det ord kun med rimelighed må betegne vores regionale og boblende produkt som vi godt nok serverer afkølet. Men aldrig til frysepunktet.

Champagnebrusens smag er der til gengæld stadig ikke noget i vejen med, og dermed må det være på sin plads at lade den udødelige ispind tegne sig for den første halvdel af champagnesituationen på Bjørnø.

Isbodens indehaver spurgte mig, om jeg så kan finde mig til rette dernede i Frankrig. Det er jo et stort spørgsmål men jeg kan efterhånden godt levere et rimeligt og dækkende svar på nogle minutter. Frankrig er et stort land, og jeg har ingen ambition om at passe ind i det hele. Det har for mig handlet om at finde et sted jeg kan være uden forbehold, både i landet og blandt menneskene, og det har jeg fundet.

Fra trækronerne fulgte vi dagens sidste færge bevæge sig fra Fåborg mod færgelejet. Ingen vej udenom resterne af regnbygen.

 

 

Men inden vi nåede ud til færgen var regnen holdt op, og vi bordede. Denne gang i planlagt rækkefølge fordi mange passagerer og en hel del oppakning også skulle have plads.

Madresterne fra det større menneskelige møde der var i gang da vi ankom, og som vistnok var enten resterne af årets ølejr eller fra dagens øfest for en nybygget lade.

På madvognen befandt sig også anden halvdel af champagnesituationen på Bjørnø. En tømt magnumflaske fra et hus, jeg ikke kendte, og umiddelbart til min overraskelse.

Og så dog alligevel ikke.

Øer og champagne
Selv er jeg længe kommet på øer. Sammen med Alain og børnene fortsætter jeg, vi sætter begge pris på det. Tempoet er helt anderledes. Bådturen er en rejse, der lang eller kort undervejs stemmer mit sind til noget andet.

Det passer overraskende godt sammen med at spise og drikke godt. På en ø kan vi ikke bare stryge en tur i Bilka, og vi tænker os derfor om på forhånd.

Jeg kan næsten ikke forestille mig et bedre set-up for champagne og nu ved jeg heldigvis hvor fire mennesker sover for 250 kroner per nat.

Til gengæld er det ikke sikkert, at vi når til Bjørnø igen med det første. Vi har altid en del udeståender på andre øer.