23 August, 2012

Sommeren tog hver tredje vindrue

 
Posted by Picasa
Druerne skifter farve, men de fleste sidder desværre ikke så tæt i flok som på billedet. Sådan som vi er vant til.

Vi har gået og studeret mængden det meste af sommeren, og nu kan vi for alvor se, at klaserne hænger tyndt og spredt.

30 procent mindre
Så meget mere spredt at vi generelt set kan forberede os på et udbytte der er en tredjedel mindre end normalt. Det siger CIVC, og de bygger selvfølgelig deres udtalelser på hvad vinbønder over hele området har talt op de seneste par uger.

For os betyder det helt konkret, at det høsthold som vi for så vidt har ansat kan gå hen og være lovlig stort. Vi skal helst have arbejde i en uge, og det er der i hvert fald ikke til et hold af vanlig størrelse. Det tygger vi lige lidt på. Folk har jo nemlig planlagt nu, og vi undgår helst at skuffe nogen.

Sin i år 1997
De gamle siger i øvrigt, at udviklingen minder om 1997.

Det er året før Alain tog fat i sin første vinmark. Derfor bygger vi på andres erfaringer med sygdom og de druer det endte med. Nu er naboen i nabovinmarken tilbage fra ferie, og så kan vi forhåbentlig gå på opdagelse i hans memoirer.

Erfaringer der kan vise sig nyttige når vi skal beslutte en præcis høstdato, hvordan vi skal forholde os til Pinot og Chardonnay og deres forskellige modning og selvfølgelig også hvilke slags vine vi kan forvente.

No comments: