12 June, 2012

Knækbold

 
Posted by Picasa
Den, der ikke bryder sig om bold, går trange tider i møde frem til den 1. juli.

Danmarks sejr forleden er ikke gået ubemærket hen blandt vores kreds. I aftes kunne Frankrig ikke levere samme standard mod England, men det gik glimrende med champagnen alligevel.

To flasker Tradition, fulgt af Tradition Noirs & Blancs og sidst en flaske Rosé de Saignée til desserten.

Vi spiste først efter fodboldkampen - dampet fisk med sandjordskartofler og grønne asparges - og som akkompagnement til de manglende mål spiste en hel masse knækbrud med pistache-pesto. Det smager super med champagnen uden at tage livet af den.

Knækbrud og pistachepesto
Knækbrøddene bager jeg af en almindelig gærdej tilsat diverse korn og kerner, eventuelt drysset med revet ost og derpå ultratyndt rullet ud og bagt under pres til det har fået god farve. Bagefter brækker jeg fladbrøddet i brud. Pestoen består af usaltede pistacher, grønne oliven, parmesan, basilikum, olivenolie og peber.

Til dessert spiste vi rabarberkage med frugtsalat af melon, fersken, jordbær, blåbær, grapefrugt, æble og hvid fersken. Melonen var fejlcastet, dens sødme er farlig i selskab med et glas brut champagne. Men dens orange kød er godt nok nydeligt sammen med røde jordbær og blåbær, og man kan jo vælge at lade sit glas vente til sukkeret er sunket.

Denne aften var Alains fødselsdags-vennemiddag. På fredag lader vi bolden rulle videre hos et andet vennepar. Det er efterhånden blevet hyggelig tradition at se Frankrigs EM- og VM-kampe sammen, og der er jo da mindst to muligheder endnu.

No comments: