Himlen over Champagne

 

Der er så dejligt på landet. Men en gang i mellem skal man alligevel huske at lægge nakken tilbage og skaffe sig et andet perspektiv på tingene.

Dette er himlen over Les Belles Feuilles.

Ikke helt ueffen at holde skovtur under. Eller weekend.

Med bobler til selvfølgelig.

Jo surere begyndelse jo bedre

 

Det kan være en surprise at smage champagnernes fundament. De såkaldte stille vins clairs hører til den slags oplevelser, der snører munden effektivt sammen i et snuptag.

Den uøvede gane skal ikke regne med at få en større vinøs oplevelse. Altså udover dét at have prøvet. Også mere øvede ganer kan overraskes. Det fremgår i hvert fald af denne artikel af dagbladet Børsens vinskribent.

Champagne-vinene har en hel del år foran sig. Så længe de er sure - her i Champagne siger vi hellere at de har en god syre, men lad det nu ligge - udvikler de sig stille og roligt på den gode måde på samme måde som en god gryderet skal simre i stedet for at koge.

Flere år gamle vine
Traditionelt er også ikke-årgangs champagner blevet solgt med en del år på bagen. Den Gule Enkes almindelige assemblage blev for eksempel for bare nogle år siden først solgt når de var tre-fire år gamle. Vi sælger først vores i det femte år efter vinhøsten, og især Chardonnay-champagnerne udvikler sig endda stadig i yderligere nogle år.

Det kræver altsammen sin syre, og det tager man højde for i sit valg af de vins clairs der skal udgøre champagnernes fundament og krop.

Læs mere om sammensætningen af vores champagner her.

Pilgrimmen har passeret Bourges

 

Måske husker I også vores ven her?

Pilgrimmen fra Holland som var på en tilfældig visit i vores liv for en måneds tid siden.

Forleden sendte ham mig en hilsen. Han er nu nået forbi Bourges og forbi Maria Magdelenes åndelige højborg i Bourgogne - Vezelay. Det endelige mål er Santiago di Compostela i Nordvestspanien.

Reference for børn
Jeg har lovet at hente et par af hans ting i Chalons, og i øvrigt har besøget da også haft præcis den effekt, jeg håbede på.

For mine børn er det at vi kunne møde et andet og totalt ukendt menneske på denne måde blevet en form for naturlig reference. Det hænder nu at vi taler om den onsdag hvor vi så en parcel i Verzenay blive pløjet af tre flotte heste, og hvor vi senere mødte Leo. Vi taler om hvor langt han mon er nået på sin tur, og hvem han mon ellers har mødt.

Det kan vi spørge om til efteråret, hvor vi regner med at se ham igen.

I øvrigt har jeg set flere vandrere siden. Men det har ikke lige passet at samle andre op. Hvor var det godt at vi rykkede på muligheden dén dag.

Her er hele historien om mødet med Leo

Juni i det grønne

 

Grønt er jo skønt. Også i vinen.

Skal vinen fortsat være grøn, er vi nødt til at tage os af bunddækket. Visse former for ukrudt er fine, andre konkurrerer om jordens gode sager.

Der er flere metoder til at slippe af med ukrudet.

Hakke og skuffejern
Før herbicidernes tid lugede man. Fra morgen til aften.

Vi var i vinen fra otte morgen til otte aften, fortæller nabokonen, hvis slidte knæ fortæller deres egen historie om det liv. Alain husker sin bedstefar tidligt og silde afsted sommeren igennem for at holde orden i sin ene hektar.

 

Kemikalier i 40 år
Herbiciderne - sprøjtemidlerne - kom i 1970'erne, og de har lettet den del af arbejdet betydeligt.

I dag kan man sende en traktor igennem med kemikalier, der eliminerer alt uønsket og efterlader bunddækket gult. Eller man kan spadsere igennem med en tank på ryggen og pletsprøjte præcis hvor man ønsker det.

Eller man kan bruge den sidste metode, som vi i år er på vej over til.

 

Plov i rækkerne
Derfor købte vi ny - gammel - traktor med plov til både rækkerne og derimellem. Det var en af sidste års investeringer. Den har været på job, men mindre end vi havde håbet at finde tid til.

Stadig et spørgsmål om at finde tiden, fordi der også foregår andre uopsætteligt jobs, når det er tid til at pløje. Fordi vi to mennesker stadig i peak-perioderne har færre timer til rådighed end vi har brug for.

I år bandt vi grene op samtidig med at det var tid til at pløje jorden for at holde det kommende ukrudt stangen.

Nu har vi stadig travlt med at palissere. Ukrudtet er vokset godt til - årets fugt og varme har sendt væksterne godt i vejret - og nu skal det altså væk.

Plov spreder sygdom
At pløje er ikke længere nogen mulighed, fordi vi har sygdom i flere af parcellerne.

Det er den vinmeldug som jeg allerede har skrevet om.

Pløjning spreder de svampesporer som udløser sygdommen. Dermed er det ingen mulighed i øjeblikket, hvor sygdommen truer i Loisy-en-Brie. Vi har set den i både Pinot Meunier- og i Chardonnay-parcellerne.

Altså er der kun hakkejernet, klør fem eller ukrudtsmidler tilbage, og selvom vi tager det værste med hænderne undervejs, og også sparker tidsler i småstykker ned langs rækkerne er vi nødt til at sprøjte for at få has på ukrudtet.

Forhåbentlig finder vi en løsning inden næste år.

Sankte Hans, Sankte Hans

... hedder Saint Jean i Champagne, og enkelte steder er her også bål i dén anledning.

Bålet og den efterfølgende fest fejrer sommersolhverv.

 

Ligesom i Danmark - og mange andre steder - er Sankt Hans-festen et levn fra før-kristne tider. Ifølge fransk Wikipedia var den franske Sankt Hans-fest de fleste steder i Frankrig en fest for de unge med diverse overgangsriter. Der optræder altså ingen hekse her.

Festen blev tilsyneladende kristnet af frankerkongen Clovis, der blev kristnet i Reims i året 496. Siden blev næsten alle efterfølgende konger kronet og salvet her, og derfor blev byen med en helt fantastisk katedral.

Bålet blev bygget af brænde, som ungdommen bad byens indbyggere om i dagene forud for Sankt Hans. Det blev fulgt af et bal.

Jeg ser de ternede Vichy-duge for mig. Jeg hører harmonikaens toner af musette. Jeg ser parrene danse deres pasodobler. En fransk kliché, men den lever stadig på landet.

 

Lidt endnu. Marcel danser stadig vals, men han spiller ikke længere. Det er kun lykkedes at lokke ham til at tage harmonikaen med en enkelt gang. Pigerne i rødt er fra det folkelige hurlumhej efter Saint Jean-bål i landsbyen Verzenay.

Champagne og fodbold
Champagnen er foreløbigt evig, og vi skal da have et glas i anledning af midsommerens komme og Frankrigs foreløbige forbliven i fodboldmesterskaberne. I hvert fald til og med lørdag aften.

Mon ikke det bliver et glas eller to af de flasker, hvor jeg har klistret etiketterne skævt? De går ofte direkte til hjemmebrug.

Hvad bolden angår, har jeg endnu ikke fået spurgt junior, hvad vi kan vente os af kampen. Men han har nok en analyse klar fra morgenstunden.

Uvejrsfaner og svampepletter

 

Vi går og palisserer, det vil sige stikker stængler på plads bag spalierets wirer. Undervejs ser jeg lidt af hvert. Som nu disse uvejrsfaner.

Det er et delikat stykke arbejde, fordi de grønne, sprøde vinranker er skrøbelige som den fineste porcelæn, og der skal ikke meget til at knække spidsen. Det er så hvad det er.

Spidsen får alligevel halsen skåret over snart.

Sprøde stængler er i virkeligheden det mindste problem.

Fugt og varme
Vejret holder sig i samme skurre. Koldt men alligevel ikke så koldt som man tror, især ikke lidt op af dagen, hvor skyerne spreder sig og solen banker ned mens luften bliver tungere og tungere. Som mættet med vand.

 

De 35 millimeter som vi fik forleden er ikke allesammen væltet ned gennem Loisy-en-Bries øvre og især nedre parcel. Selvom et uøvet øje godt kunne få den idé når man studerer på hvordan vandet har skyllet flisdækket ned igennem de 200 meter lange række. Det er i øvrigt ikke første gang. Mon ikke Alain finder tid til at pløje den grøft der skal afhjælpe problemet med vandet til næste år? Opgaver er der nok af.

Svampe
Al den varme, al den fugt det kan jo kun give flere problemer. Jeg har til gengæld lært noget nyt: Nu finder jeg nemt den mildiou, der får nogle uger siden stadig var et mere generelt ord fra avisen.

Vi havde foretrukket at det var blevet der.

Da naboen nævnte det for et par dage siden, vidste vi godt at løbet nok var kørt. I hvert fald første heat.

 

 

Svampen spottes som en form for misfarvning på bladets overside. På bladets modsatte side dukker en større gullighvid plamage op på bagsiden.

Skulle det på et tidspunkt gå hen og bliver en tør sommer i Champagne, kan angrebet stadig stoppes. Det er blot ikke lige nu.

Torden og stormfaner
Torden og lynild passerede henover himlen for vores øjne da vi kørte hjem fra Reims torsdag. Stormen havde ikke hagl med til os i Verzy lige ved den lejlighed. Men en af dens kollegaer har været forbi Belles Feuilles-parcellen mellem Soulieres og Givry-les-Loisy konstaterede jeg i dag.

Uvejrsfanerne, stormens slidte laser ser du på billedet foroven. Lige de blade kommer ikke til at levere de store mængder grøn energi denne sommer.

Andre steder - i det sydlige Bar-sur-Aube - har uvejr smadret en tredjedel af det der skulle have været høstet.

Sommer i Champagne er som altid de nedbidte negles tid.

Traktor og vinmeldug

 

Sådan ser den fætter ud, der sprøjter mod svamp i vores vinmarker.

Den - og dens kolleger - har haft og har stadig travlt. Hver gang det har regnet, skal mange af dem på job igen fordi svampemidlerne ikke er vandfaste.

Mylder af traktorer
Det er mit niende år i Champagne, og jeg har aldrig set så mange traktorer på arbejde som i år. Jeg mærker det ret konkret, fordi jeg er nødt til at lægge ekstra minutter til min daglige køretid, netop fordi der er så mange af disse på vejene. 25 km/t.

Vi har som mange andre haft meget stor risiko for mildiou - det hedder vinmeldug på dansk - og nu er den der så. Hvor meget ved vi ikke. Alain finder det så deprimerende at han foreløbig ikke har kigget alt for meget under bladene. Senere vil sygdommen bliver tydeligere.

Fugt og varme
Vejret - lunt og fugtigt - gør forholdene optimale for svamp. Vi så senest noget lignende lige før vinhøsten i 2010. I år er angrebet altså kommet allerede under blomstringen. Sommeren vil vise hvad det så alt i alt vil betyde for druerne.

Ikke noget godt. Spørgsmålet er snarere hvor skidt.

 

En snegl på vejen

 

... er tegn på regn i Spanien. Ifølge My Fair Lady.

Et tegn på fugt er en vinbjergsnegl i vinen i stedet for i jorden, eller hvor den nu holder til i tørrere tider.

Fugt tilsat varme giver problemer med diverse svampesygdomme.

Vupti: Det er lige sådan det er lige nu.

Sommer i Champagne: Musik, mer' musik

 

Sommertid er også musiktid for vores og for mange andre familier i Reims og omegn. Fordi der er masser af musik i det fri, og fordi sommerferien gør det muligt at frigøre sig fra de sædvanlige sengetider.

Udvalget er måske ikke københavnsk, men det er stort nok til at vi aldrig når at vende blikket mod Paris før vi selv kører på ferie.

Musik i Reims
Det store hit er de musikalske flanerier fra den 22. juni, en klassisk festival, der kan have lidt svært ved at finde ud af hvordan den skal placere sine fødder.

Men det er årets mulighed for at høre symfonisk musik i Katedralen og i basilikaen Saint-Rémi. Vidunderlige bygninger at opleve klassisk musik. Så er det sagt. Men husk den lille uldne trøje - eller den store - for de fyrer ikke op.

Det er også tidspunktet, man kan besøge haven bag Les Crayères - en af Reims' sagnomspundne trestjernede steder (i øjeblikket kun to, fordi stedets trestjernede kok rejste videre i karrieren). Billedet foroven er derfra.

Programmet indeholder mange andre inden-og udendørs-scener, der kun er i brug i forbindelse med denne sommerfestival.

Navnene er typisk unge upcoming klassiske solister, diverse symfoniorkestre fra den franske provins og i stigende grad leverer vores lokale musikkonservatorium også, og det er en interessant mulighed hvor vi kan opleve lærerne som de musikere de også er.

Meget er gratis. Men se da selv programmet her.

Årets klassiske skovtursoplevelse i Reims er som altid sidst i juli:

 

 

Til denne pique-nique koncert i Parc de Champagne medbringer du selv madkurv - eller køber den på stedet - og der hører mindst en flaske velkølet champagne med i denne region. De stort set konstant poppende champagnekorker er en af de unikke lydlige oplevelse denne aften.

Undervejs er der også musik. I år blandt andet et sæt med filmmusik, altsammen komponeret af John Williams, der har nok på samvittigheden til at fylde en halv aften.

Musik i Chalons
Vi kan nu også godt lide at køre den anden vej rent musikalsk såvel som geografisk.

Chalons-en-Champagne huser nemlig sin egen, musikalske her-og-der festival hver sommer. Konceptet er grupper fra hele verden, Europa og Afrika er nok rigest repræsenteret, der blandet verdensmusik med electronica af forskellig slags.

Åbningskoncerten er altid god og meget festlig. Dette er festivalen for den, der elsker brass af velspillende umba- og balkan-miks.

 

Chalons-en-Champagne ligner en dødssyg provinsby. Men den har altså denne fantastiske festival, og huser i øvrigt også en national cirkusskole, hvilket også jævnligt præger by- og scene-billedet på den gode måde.

Sommer i Champagne: Tempelherrerne

 

Flere danskere kører over Champagne, når turen går til Frankrig. Det mærker vi, og det er vi glade for.

De fleste kommer for regionens flydende guld af samme navn. Men området har også en spændende og meget gammel historie. De næste uger kommer et par sommertips i den genre.

Vi begynder i det sydlige Champagne med et kontingent middelalderlige soldatermunke, hvis navn altid har klinget dunkelt i mine ører. De har også en mildt sagt dyster historie.

Tempelherrerne
Tempelherrerne blev en af den franske konges og pavens forlængede arme i middelalderens korstog i blandt andet Det Hellige Land.

Det klinger af da Vinci-koden, men her er muligheden for at begrave sig i den rene historie, og hvis Maria Magdalene absolut skal blandes ind kan du fortsætte til hendes højborg, klostret i Vezelay i Bourgogne (også fortrinlig vin).

Tempelherrernes historie er nært forbundet med det middelalderlige Champagnes.

Fra Troyes til Jerusalem
Ordenens grundlægger Hugues de Payns kom fra en landsby nær byen Troyes, hans familie havde kontakter med cistercienser-ordenen.

Han forlod sin familie for at følge greven af Champagne til Det Hellige Land for at forsvare det kristne Jerusalem og siden beskytte dens pilgrimme i tiden mellem Første og Andet Korstog.

Med sine riddere fik Hugues de Payns ophold på det sted, hvor kong Salomon byggede sit tempel. Herfra stammer ordenens navn fra omkring 1120.

Over England, Skotland til Troyes
Siden havde Hugues de Payns ikke travlt med at komme hjem til Champagne.

Han tog rundt i Frankrig og forbi England og Skotland for at sprede kendskabet til sin orden der på den måde fra begyndelsen blev international. I 1129 blev

Tempelherrernes statutter blev nedskrevet i byen Troyes i 1129. Den dag i dag er det i øvrigt en meget smuk by med store huse i fortidens bindingsværk overalt. Ikke langt derfra ligger Tempelherrernes hovedsæde i landsbyen Payns.

Tvangsopløst og brændt
Ordenen blev også med tiden så rig og mægtig, at det blev for meget for andre af tidens magter.

I begyndelsen af 1200-tallet blev Tempelherre-ordenen tvangsopløst af paven og meget praktisk overgik dens store rigdomme og ejendomme til den franske krone. Den sidste stormester Jacques de Molay blev sammen med omkring 70 andre brændt på bålet omkring 1210-1214, og dermed var tempelherrerne reduceret til histore.

Så vidt vi da ved.

Skjult skat
Det bidrager til mystikken ikke at være helt sikker. Hvad blev der for øvrigt af Tempelherrernes legendariske skat, som den franske konge vistnok aldrig fik sine kongelige fingre i?

Ja, i min tid i Frankrig har jeg da hørt om et enkelt sted i Normandiet, hvor folk helt seriøst graver efter den eller andre af deres sagnomspundne rigdomme.

Det er i et andet af de områder, som man forbinder med Tempelherrerne. Nemlig Gisors, hvis borg ser sådan her ud.

 

Men... for en ordens skyld: Historien om skattejægerne har jeg fra en bedstefar, der har boet et pænt langt liv på disse kanter. Skattejægerne leder ikke på borgstedet

700 års jubilæum
I disse år er det 700 år siden. I den anledning er der organiseret udstillinger, forestillinger og meget mere organiseret i det område, hvor det hele begyndte.

Det hele er samlet her.

View Larger Map

Den voksne form for hindbærbrus

 

Intet slog selvfølgelig en Tuborg Squash - år før nogen havde hørt om Finn og Jakob - men en hindbærbrus var nu heller ikke at foragte i barndommens land.

Det her er en brut og den er mange mil fra brus. Hindbærsmagen - blandt meget andet - er til gengæld umiskendelig, og vinens små fine og livlige bobler leder den fint frem til smagsløgene.

Nu fik vi den jo med frugtsalat tilsat melon. I dag gik vi den modsatte vej med tomat. Men jeg tog nu mine to fødselsdagsglas helt uden mad, og det var altså fuldstændig delicious, darling.

Rosé de Saignée i 2007-udgaven har mistet temmelig meget farve, og den har altså heller ikke helt samme indre sammensætning. Engang - og der er vi nok tilbage i 2002 eller 2004-5 var henholdsvis rabarber og rød grapefrugt meget tydelig - og nu er den altså mere på hindbær.

Kraften er til gengæld uændret. Den må være vinens svar på at spise macarons. Hvad delikatesse-graden angår. Sådan var det vist egentlig også at drikke en sodavand som barn. De særlige lejligheders særlige treat, og så var der endda kun 25 herlige centiliter i. Men rolig nu: Denne flaske holder sine 75 centiliter ligesom alle de andre.

 

 

Fuld blomstring giver midtseptember

 

Grøn vinter. Typisk juni-vejr i Champagne. 13-14 grader, regn og rusk og dystert monotont skydække.

Sådan var det sidste år, alle varmerekorders 2011, sådan har det være i de fleste af mine ni junier her, og sørme også i år har vi fundet de uldne undertrøjer frem igen.

Men det er altså helt normalt.

 

Vi lægger mærke til vejret fordi vinen er i blomst og har været det i nogle uger efterhånden. Varme og let brise fremmer processen, og det modsatte har matchende effekt. Kulden får blomstringen til at trække ud, og det øger risikoen for regn og blæst der vasker eller puster blomsterstøvet væk fra de dele det skal dække.

Det plejer at gå alligevel. Vi får de druer vi skal have. Det gør det nok også i år.

Vinhøstpilen peger på sent. Til tidspunktet for fuld blomstring lægger man 92 dage, og så lander man på noget i retning af en mulig start. Vi hører både den 10. og den 20. september, hvilket er to-tre uger senere end i 2011.

Vi får se.

Men mon ikke det ligner en juli måned på hækkeprogrammet fulgt af sommerferie i august og vinhøst når skolen atter tager fat?