Gammel gren på opstilling

 

Denne cordon er adskillige meter lang.

Hvert år lægger i snit 20-30 centimeter til grenes længde, men denne stamme er så tyk og knudret, at den meget vel kan være ældre end de 10-12 år, det ellers kan blive til.

I vores parceller bliver en stamme kun rigtig lang, når der mangler planter i rækken. En vinstok kan så blive sat til at producere for to eller tre andre, indtil vi får plantet erstatninger.

Jeg har aldrig før set en gren udstillet på denne måde. Jeg gætter på, at man heller ikke i denne parcel sætter så lange grene ud af spillet hver dag.

Soulieres anno der var engang

 

Forleden bragte min svigermor dette billede med hjem fra en af de utallige frokoster, hun deltager i året igennem.

Om nogle få dage er det 80 år siden, hun selv blev født samme sted. I Soulieres. Den største ændring er måske i virkeligheden bogstaveringen.

Billedet her er nok nogle år ældre. Men der er såmænd ikke sket store ændringer i dette hjørne. Se bare:

Flere landsbyer i Champagne her (scroll nedad).

Fiskeægsfest

Har du en ledig lørdag, kan du holde den i rognens tegn.

I København er der flere muligheder. Prøv stafet, museum med fest eller køb den i Torvehallerne.

Stenbiderrogn er dejligt sammen med Rosé d'Assemblage. Den kan du købe i Smallegade.

Nu bor vi jo ikke alle i København. Vi andre må have fat i fiskehandleren eller spisesteder med sæson på programmet. Her i huset har vi stadig sparsomme forsyninger af den rosa champagne, men fokus er i øjeblikket mere på at beskære vinstokke end på gode middage.

Les Crochettes er slut

 

Vi er færdige med at beskære i Les Crochettes, og lige overfor titter vintersæden frem.

Det begynder at ligne forår i Soulières. Den annoncerede kulde kan ikke længere hamle op med eftermiddagssolens varme, fuglene er så småt ved at skifte til sang, og Alain er nu begyndt i den sidste, halve hektar.

Vinterzen er afløst af den klassiske tilstand af vårstress. Når vi det nu? Tjah, i 2011 nåede vi ikke at blive færdige, før vinstokkenes knopper begyndte at udvikle sig. Det gjorde arbejdet rigtig irriterende og besværligt, men vi havde da i sidste ende druer nok. Måske er nervøsiteten mest det ritual, der markerer, at vækstsæsonen er i gang.

Næste uge er børnenes vinterferie, og vi flytter tættere på arbejdet den første uges tid, hvilket giver mulighed for at beskære en hel masse. Midt-marts er normalt vores indre deadline.

Dyr, dyrere, druer fra Champagne

 

Dyrere druer kan tvinge prisen på champagne op. Chardonnay-klaser fra august 2011.

Kiloprisen på champagne-druer har i 2011 fået et vrid opad.

Den gennemsnitlige pris ligger på mellem 5,45 og 5,90 euro per kilo.

I Champagne har vi et stort indre marked for køb og salg af druer. Vinbønder ejer stadig 90 procent af jorden og altså druerne, mens champagnehusene sælger 70 procent af den færdige champagne. Ligningen går op genmem køb og salg af druer, most, vin og endog champagne (såkaldt vins sur lattes).

Selv sælger vi op imod 90 procent af vores vindruer til det kooperativ, som vi er medejere af. Handelen er reguleret af flerårige kontrakter, og kun i takt med, at de løber ud, kan vi ændre forholdet.

De stigende priser er især et problem for producenter, der køber alle deres druer af andre. For eksempel champagnehuse som Lanson og Pommery, der er blevet købt af andre huse, og siden solgt videre uden vinmarker.

Vi har selv ikke set noget til de stigende priser. Til gengæld har vi adgang til nyt udstyr på kooperativet i form af presser og mindre ståltanke, og det håber vi at kunne gøre brug af hurtigt.

Et syn af biler

 

Firmaet nåede akkurat udsalget før nytår.

Minus 40 procent hos Citroën. Køb, sagde den pensionerede mekaniker i huset overfor. Det bliver ikke billigere.

Et godt tilbud, desuden godt timet for os. Vi har haft vores tvivl om, hvorvidt den gamle kassevogn forneden ville kunne slæbe sig igennem endnu et bilsyn. Svaret var sandsynligvis et stort nej. Nu har vi sendt den på pension hos en ophugger.

 

 

Med den nye afløser regner vi med at kunne klare de næste mange syn. Kassevognen er primært på job under vinhøsten, men den er nyttig, når vi skal hente større genstande eller mange flasker, meget gødning eller lignende.

I dag skal firehjulstrækkeren til syn. Den begynder kilometermæssigt at nå op i årene. Den har endda haft brug for at komme i garage for at være pålidelig næste morgen i nætterne med de flercifrede minusgrader.

Jeg kan sige meget om dagens dont - det ved I - opgaverne er i hvert fald mangfoldige.

Køb italiensk eller fransk

 

Italienske flasker.

Jeg har forstået så meget af euroøkonomiens røvtur, at statsgæld er et mindre problem end konkurrenceevne. Man må med andre ord gerne låne flere penge end man tjener, hvis man bare husker at sælge mere, end man køber fra udlandet. Godt nok.

Vi andre kan hjælpe den betrængte sydlige økonomi, der snart kan blive vores egen, ved at købe.

Set i dét lys er det fint nok, at vores topchampagne skvulper rundt i ravfarvede, italienske flasker.

Desværre er de mere italienske end godt er.

Lad os kalde dem kunstneriske. Deres krumning varierer. Ikke så meget, at vi kan se det med det blotte øje, men nok til at give mig rigtig mange problemer, når jeg skal klistre etiketter på. De krummer nemlig ikke ens, og derfor passer vores etiketter i lidt mere varierende grad, end vi kan lide det.

Vi har derfor meget stor lyst til at sige arrivederci til italienerne og gå over til en helt klassisk model champenoise, hvor krumningen både er kendt og konstant. Så kan vi måske få det A tilbage igen.

 

Tre gange den klassiske model, la Champenoise-flasken.

Se Champagne som video

 

Champagne vil gerne have det stilige stempel som UNESCO-verdensarv, og kæmper nu igen for at blive det franske bud.

I Frankrig bliver der ægte ærkeopgør, for Bourgogne vil også gerne med på holdet.

Denne film er en del af Champagnes kampagne.



Vi har begge set den, og vi er ikke enige om den. Jeg ved ikke, om det er danskeren, der er uenig med franskmanden. Manden med kvinden, eller forretningsmanden og journalisten. Hvad synes du om den?

Læs mere om projektet: Nej til UNESCO, Champagne vil være kulturarv og Verdens kulturarv.

Sainte Julienne

Valentins dag. Vi går ikke så højt op i det - gør du? - men vi er da med på at sælge noget rosé champagne til lejligheden, hvis det skal være.

Derfor kan man jo godt huske hinanden alligevel. Men vi er altså ramt af influenza, hård hoste og tre forkølelser af den type, hvor man giver op og har en rulle papir stående nogle centimeter fra sin højre hånd og en skraldepose umiddelbart ved siden af.

Jeg havde ellers er hjerte klar, et meget oprindeligt et fra Champagne, men det må vente, for nu har jeg i stedet fundet ham her.

 

I dag er det imidlertid ikke længere Valentins dag, men derimod Juliennes, så hjertets høstsvend på billedet er vel hendes petit ami.

De fleste franskmænd i vores primært 40+ omgangskreds er temmelig areligiøse, men mange af dem kan snarere finde på at ringe til navne- end til fødselsdag. De to falder ikke nødvendigvis sammen længere. Hver af årets dage er udstyret med et helgennavn, og har man ikke sin egen - som mig - er der opsamling Allehelgen. Nok om fransk folklore.

Jeg håber, du nød et dejligt glas både til Sankt Valentin tirsdag, til Sankt(a) Claude onsdag og hvorfor ikke gøre det samme, når det i dag er Sankta Julienne?

Jeg har drukket te med honning i foreløbigt en uendelighed.

Den hårde kulde er slut

 

Den hårde kulde er væk. Det er atter muligt at beskære vinstokke.

Vi har stadig en del arbejde tilbage, den lille parcel Les Crochettes og bagefter den anden store med Pinot Meunier i Loisy-en-Brie. Nu er dagene heldigvis lysere i længere tid, og jeg får også dobbelt så meget arbejdstid, når skoleferien begynder om halvanden uge. Det giver os mange flere arbejdstimer.

Kolde nætter
Minusgraderne har været strenge de seneste par uger. Helt ned til omkring minus 20, og så er vi et stykke på den anden side af de minus 15, der regnes for at være, hvad en vinstok kan holde ud. Om frosten har skadet vores eller andres vinsstokke er foreløbigt for tidligt at sige noget om.

Det er for tidligt at dømme vinteren slut. Den kan stadig blive kold igen. For mig er det et sikkert vintertegn, at huskatten, der ellers er en stor jæger, foretrækker indendørs logi hele natten.

Den gode smags torsdag

 

Tirsdag er den gode smags rigtige dag. Det fortalte en af mine læsere mig, efter at jeg i sidste uge skrev, om ganerne, der ikke kan blive enige, og ørerne, der ikke vil høre (her).

Grunden til, at tirsdag er så god, er, at smagerne på det tidspunkt har lagt weekenden nogenlunde bag sig, og samtidig endnu ikke er begyndt at tænke alt for meget på den næste. Der er med andre ord basis for koncentration, og det er et nøgleord i smagsmæssig henseende.

Årstid og vejret
Alain er nu ikke enig. Landmænd og vinbønder har slet ikke den samme inddeling i tid som kontorfolk, er hans argument. Vores arbejdsplan følger årstiden og vejret. Den er kort, når det bliver tidligt mørkt, og kan være rigtig lang, når dagene er det samme. Til gengæld er vi sjældent ude, når det regner, og når det fryser hårdt, som i øjeblikket, må vi også indrette opgaverne derefter.

Det betyder også, at vi til hver en tid tager afsted lørdag og søndag, hvis det er nødvendigt for at nå igennem det hele.

Smagsfolket er med andre ord nødt til at kunne mobilisere næse og gane de dage, der er afsat til det.

Rødvin tegner godt
Faktisk tyder meget på, at torsdag endte med at blive en god dag. De forskellige champagner begynder at tegne sig. Den rødvin, som vi normalt har brugt til at farve Rosé d'Assembage, tegner rigtig godt i år, hvor den har macereret i seks dage. Alain tillod sig ligefrem her til aften at sammenligne dens krydrethed med et pænt kendt terroir i Bourgogne. Lad os nu lige se eller rettere smage den igen og igen, før vi siger mere. Det ville være et i sandhed stort skridt fremad for menneskeheden, eller i hvert fald for os.

Samme rosé er i øvrigt som noget nyt delvist macereret. Der er begyndende enighed om de fleste sammensætninger, hvilket betyder, at årgang 2011's videre fremtid snart vil blive mere klar.

Torsdag blev med andre ord den gode smags dag.

Herlige hegn i minus to

 

Solen brænder godt igennem eftermiddagens minus to grader. Lyset er fantastisk. Klart og smukt, og som vi tit oplever det ved denne tid.

Iført tre-fire lag tøj kan vi stadig mærke den kolde vind, men vi fryser ikke. Alain gør især ikke, for han tilbringer eftermiddagen i uafbrudt vandring op og ned.

Dagens arbejde går ud på at fjerne rustne wirer fra spaliererne og bagefter erstatte dem med spritnye til 100 euro per en kilometer.

I denne parcel har vi 42 rækker à 100 meter, og siden vi overtog den for fem år siden har vi efterhånden skiftet i hvert fald de to tredjedele af både wirer og pæle. Først om 10 års tid kan vi begynde forfra, men så har hegnene i det mindste været løbende vedligeholdt i mellemtiden, hvilket gør en stor forskel.

 

 

 

 

Kom og sig goddag til det nye medlem af firmaet.

Naboen, som vi ellers deler karrusel med, skifter også wirer for tiden, og så er der naturligvis ikke andet for en at købe sin egen. Den er ikke på hjul som den gamle, og er ærligt talt pænt tung at manøvrere rundt med. Alene trådrullen vejer i helt ny og ubrugt tilstand 25 kilo.

Apparatet drejer rundt, og vi bruger det både til at rulle de gamle, rustne wirer op på, og til at rulle de nye ud.

På med rullen, og så er det ellers afsted ned gennem rækken med ny tråd, der afhængig af sin placering sættes fast i hver pæl eller kun i den modsatte ende. Tilbage ved udgangspunktet strammer Alain wiren op. Klar til næste.

 

 

 

 

Iskold tråd

 

Tirsdag står på mere kulde fra øst.

Vi har tænkt os at kombinere dagen med at skifte wirer. Alain har allerede fjernet 30 længder af den gamle rustne model. Tirsdag har vi så tænkt os i stedet at indføre den ny og skinnende type.

Det kolde vejr fortsætter åbenbart til lørdag. Omend en varmere model med et-cifrede kuldegrader i stedet for to-cifrede.

 

Kulde gør vinen godt

 

Vintervarme er afløst af den sibiriske vinter.mængden af sne er ikke imponerende, men det er kulden.

Foreløbig er det fint for vinstokkene, der har haft lidt svært ved at finde rundt i sæsonerne denne vinter. Sine steder i december har nogle af vores kolleger endda beskåret vinstokke med en form for pleurs. Det er jo ellers forårstegnet par excellence, når plantesaften atter bliver tyndflydende og fordeler sig med sin næring rundt i hele planten. Behøver jeg nævne, at det ikke er det tegne, man håber allermest på at møde en morgen i december.

Vi har heldigvis ikke selv haft det. Heldigvis, fordi det er et tegn på, at planten ikke er i vinterdvale som normalt. Disse forvirrede eksemplarer må være blevet ekspederes i ekspreskoma den seneste uges tid. Ingen kan være i tvivl om, at det er vinter, når termometeret viser minus 18 grader som forleden morgen.

Minus atten
Minus 18 grader er lige et par streger under, hvad vi ønsker os. Minus femten er normalt den grænse, vi sætter for vinstokkene. Under er ikke sundt, hvis det varer alt for længe. Selvom planterne ikke får frostskader, kan de blive svækket, og lettere ramt af sygdom.

Ellers er kulden velkommen af flere grunde.

Jordfrost er godt
Som nævnt tvinger den vinstokken til at forstå, at vinter er vinter og ikke et andet, forklædt forår. Den kommer i dvale, og når forhåbentlig at rekonstituere sig, inden vækstløbet kører igen. Helt temperaturstyret går det i gang, når jordens temperatur passerer de 9-10 grader.

At jorden fryser, er også en vigtig del af dens pleje. Is fylder mere end vand, og når den derfor smelter, vil det efterlade jordbunden mere luftig end før. Kulden er også en vigtig del af kampen mod de svampe, der altid giver risiko for sygdom.

Samtidig er det muligt for traktorer at køre gødning ud uden risiko for, at deres vægt presser jorden for hårdt sammen.

Kulden er kommet sidst på vinteren, men ikke for sent. Om blot en måned ville vinstokkene meget sandsynligt være i aktivitet, og hård frost, som vi har i øjeblikket, kunne give alvorlige frostskader. Foreløbig skal vi dog helt tilbage til 1985 for at møde et år med større frostskader i Champagnes vinmarker. Sådan må det meget gerne blive ved.