Les Crochettes er slut

 

Vi er færdige med at beskære i Les Crochettes, og lige overfor titter vintersæden frem.

Det begynder at ligne forår i Soulières. Den annoncerede kulde kan ikke længere hamle op med eftermiddagssolens varme, fuglene er så småt ved at skifte til sang, og Alain er nu begyndt i den sidste, halve hektar.

Vinterzen er afløst af den klassiske tilstand af vårstress. Når vi det nu? Tjah, i 2011 nåede vi ikke at blive færdige, før vinstokkenes knopper begyndte at udvikle sig. Det gjorde arbejdet rigtig irriterende og besværligt, men vi havde da i sidste ende druer nok. Måske er nervøsiteten mest det ritual, der markerer, at vækstsæsonen er i gang.

Næste uge er børnenes vinterferie, og vi flytter tættere på arbejdet den første uges tid, hvilket giver mulighed for at beskære en hel masse. Midt-marts er normalt vores indre deadline.