Den gode smags torsdag

 

Tirsdag er den gode smags rigtige dag. Det fortalte en af mine læsere mig, efter at jeg i sidste uge skrev, om ganerne, der ikke kan blive enige, og ørerne, der ikke vil høre (her).

Grunden til, at tirsdag er så god, er, at smagerne på det tidspunkt har lagt weekenden nogenlunde bag sig, og samtidig endnu ikke er begyndt at tænke alt for meget på den næste. Der er med andre ord basis for koncentration, og det er et nøgleord i smagsmæssig henseende.

Årstid og vejret
Alain er nu ikke enig. Landmænd og vinbønder har slet ikke den samme inddeling i tid som kontorfolk, er hans argument. Vores arbejdsplan følger årstiden og vejret. Den er kort, når det bliver tidligt mørkt, og kan være rigtig lang, når dagene er det samme. Til gengæld er vi sjældent ude, når det regner, og når det fryser hårdt, som i øjeblikket, må vi også indrette opgaverne derefter.

Det betyder også, at vi til hver en tid tager afsted lørdag og søndag, hvis det er nødvendigt for at nå igennem det hele.

Smagsfolket er med andre ord nødt til at kunne mobilisere næse og gane de dage, der er afsat til det.

Rødvin tegner godt
Faktisk tyder meget på, at torsdag endte med at blive en god dag. De forskellige champagner begynder at tegne sig. Den rødvin, som vi normalt har brugt til at farve Rosé d'Assembage, tegner rigtig godt i år, hvor den har macereret i seks dage. Alain tillod sig ligefrem her til aften at sammenligne dens krydrethed med et pænt kendt terroir i Bourgogne. Lad os nu lige se eller rettere smage den igen og igen, før vi siger mere. Det ville være et i sandhed stort skridt fremad for menneskeheden, eller i hvert fald for os.

Samme rosé er i øvrigt som noget nyt delvist macereret. Der er begyndende enighed om de fleste sammensætninger, hvilket betyder, at årgang 2011's videre fremtid snart vil blive mere klar.

Torsdag blev med andre ord den gode smags dag.