Vi har skiftet knækkede wirer i vingården i dag. De opholder sig jo udendørs i al slags vejr, ruster og knækker derpå.
Så ruller Alain endnu et eksempel fra Storm P.-parken af mærkelige apparater frem. Det er naboens. En formentlig hjemmelavet trillebør med et hjul monteret ovenpå. Herpå lægger man et bundt ny wire. Det er metaltråd, og sådan en rulle er rent ud sagt allerhelvedes tung. Men bly er den vel trods alt ikke lavet af, selvom det føles sådan.
Der er imidlertid meter nok af den til, at det kan filtre seriøst sammen. I vores ene parcel er rækkerne 100 meter lange, i den anden er de 200 m. Man kan med andre ord komme rigtig galt afsted med sin tråd, hvis man ikke håndterer den rigtigt.
Så vi har børen.
Man kan principielt smække sin tråd op på den og spadsere afsted deropad alene, altmens man stikker den igennem det korrekte hul i de jernpæle, der dukker op med et par meters mellemrum. Hjul drejer jo, og dermed bør det sende wiren afsted i sammen tempo som en selv.
Smart.
Men så nemt går det trods alt heller ikke. Lortet kludrer sammen, så jeg sidder og vogter hjul og tråd, og for det til at glide smidigt. Uden hverken at forvilde sig nedenunder hjulet eller rulle for hurtigt af, fordi hjulet løber løbsk.
Den anden spadserer så op igennem rækken med trådenden. Sørger for at stikke igennem hver jernpæl, der hver har huller i de nødvendige højder. Den er tungere at trække op, jo længere man kommer væk fra trillebøren, men det kan trods alt lade sig gøre, selv med vatarme. Ved jeg nu af erfaring.
100 meter længe fremme snor vi tråden nogle gange rundt om sig selv, og så er den hjemme. Alt i alt er der en kilometer eller halvanden at skifte. Det tager en halv dags tid.
No comments:
Post a Comment