Montagne de Reims i rimfrost.
Vores herlige bobler og de jorder, der ligger til grund for dem, skal være en del af verdens kulturarv. Det foreslår det officielle organ for champagneindustri og vinbønder, CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne).
FN-organisationen Unesco, der blandt andet klassificerer monumenter,kulturlandskaber og naturfænomener over hele verden, har også en liste over vinøse kulturlandskaber. Den indeholder foreløbigt fire, nemlig Saint-Emilion i Bordeaux, Tokaj i Ungarn, Alto Douro i Portugal og vulkanøen Pico, der tilhører øgruppen Acorerne. Champagne vil altså gerne tilslutte sig som det femte element.
Regionen og erhvervet er i forvejen ikke helt uvant med klassificeringer. Fem champagnehuse i Reims har i en menneskealder benyttet sig af 2000 år gamle kridtminer, oprindeligt gravet ud i romertiden, til at lagre deres champagner, og blandt disse ældgamle kridtgange er huset Ruinarts opregnet på Frankrigs nationale liste over historiske monumenter.
Pavillion ved Cramant i Côte des Blancs.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment