Farvel og tak til 2010

 

Miraklet i Champagne: Gang på gang nedbrydes vi af gråvejr, regn, grisaille. Gang på gang bryder solen igennem og redder druerne på et hængende hår.

Årets sidste dag med sine særlige ritualer.

Vi lægger champagne på køl, mere end vi plejer. Jeg laver mad, og glæder mig. Jeg tænker på året, der er gået, det mennesker, møder og karakter.

2010 blev et år, hvor jeg endnu engang oplevede Miraklet i Champagne: Hvordan vinhøsten hang i en mere end tynd tråd - det så i hvert fald sådan ud, i år på grund af svamp - men solen kom i det afgørende opløb, og det var altså nok til, at det meste kom hjem og i tilsyneladende rigtig fin stand for i hvert fald de grønne Chardonnay-druers vedkommende.

Det er ikke første gang, at jeg har oplevet denne form for mirakel under mine syv år. Men marginalens klejne størrelse imponerer mig stadig.

Jeg glæder mig til at tilbringe de sidste af det gamle års timer i selskab med mennesker, der gør en forskel i mit liv. De sidste år har vi holdt nytår med gode venner i Danmark, i år bliver det i Frankrig.

Jeg har tænkt mig at lave appelsinkage til dessert med Tradition demi-sec. En form for vildt med selleri til hovedret med Rosé de Saignée, hvilket vi endnu aldrig har prøvet, og mon ikke det kunne ende med kammuslinger og Selection til forret?

 

Jens med fanen er så særligt dansk, at Alain fotograferede det et år.

2010 er året, hvor jeg har introduceret svære, danske koncepter i Champagne. Synge julen ind den første søndag i advent var nok det mest avancerede i dette land, hvor ingen tilsyneladende synger.

I aften kan jeg jo forsøge mig med Dronningen og Jens med Fanen, siden Rådhusklokker og pigekor, og mon ikke også, at jeg i splitsekundet mellem 2010 og 2011 skal forsøge mig et hop ind i det nye år? Jeg tror det næsten.

Godt nytår.

På menuen: Tradition (demi-sec)

 

Tradition efter første opskænkning i glasset. Yderligere en-to er nødvendig. Foto: Hanne Høier.

Vores Tradition er en god all-round champagne, som vi har i både en tør brut og en sødere demisec-udgave.

Det betyder ikke, at man skal kaste sig ud i kransekage.

Mindre søde kager i genren nødder, mandler, krokant - fint til min vinterhu - og gerne i kompagni med frugt vil være alletiders.

Vi har også prøvet den i selskab med creme brûlèe, som trods sit låg af brændt sukker ikke var alt for sød. Et fint par.

Læs også her (min version) eller her.

Læs også om Tradition, Rosé d'Assemblage, Selection, Rosé de Saignée eller Blanc de Blancs 2004

Tønder rulles, mens De venter

 

En landsby i Champagne: Soulières

Vis stort kort

Soulières er dér, hvor vores sted er. En lillebitte landsby med bare 130 indbyggere og på mange måder mere en tilstand end egentlig et sted for mig.

Men absolut geografisk placérbar. Sådan ligger den i forhold til Paris og Reims, der er nærmeste større by og i hvert fald den største af slagsen i Champagne.

 

Kirken er fin i vinterfarver, det er fra dens vejrhane, vi har vores stjerne.

Men Soulieres er fin året rundt, især hvis man har blik for den afgørende detalje i en grå marts. Om sommeren sælger det meste jo sig selv. En fransk landsby ikke mindst.

 

 

Her er stadig dyr, men det bliver færre og færre. Vores fætter og onkel - egentlig er det jo Alains, men jeg har åbenbart også ejerfornemmelser - har forladt mælkebranchen i 2010.

 

Det vil være et klart tab, når der ikke længere går ungkøer eller kvæg på græs mellem gårdene. Udviklingen, I ved.

Her er en serie billeder, jeg tog i marts 2003 på min allerførste tur rundt i landsbyen.

 

 

 

 

 

 

Da jeg hjemme kiggede disse billeder igennem, kunne jeg se, hvor stor skønhed dette uanseelige sted besidder. Og ro. Disse to faktorer lagt sammen er vel det, der gør dette sted til langt mere:

Det er i virkeligheden en tilstand.

En tilstand med mange, skønne træer, men dette er dog det skønneste.

 

 

 

På menuen: Blanc de Blancs 2004 (brut)

 

Et godt glas af den gule helt naturel, man kan også invitere den med til bordet, og endda med ned i gryden, hvis man kan nænne det.

Blanc de Blancs 2004 er efter vores mening ingen begynder-champagne. 100 procent Chardonnay af den endnu stramme og friske slags kræver ofte en gane, der er vant til at drikke vin.

Vi har flere kunder, der begejstret har brugt netop denne champagne til en stor, fransk klassiker: Soupe Ninon eller Creme Ninon. Det lyder noget mere af Belle Epoque end Ærtesuppe, ikk' sandt?

Jeg har endnu ikke prøvet. Det hænger sammen med hønsebouillonen. Tanken om at indkøbe to suppehøner og dernæst lade bouillon være den hovedingrediens, jeg har mest brug for, har fået mig til at vige tilbage.

Piskerisets Creme Ninon eller prøv med Prices

Har man tænkt sig at skvætte champagne til adskillige 100 kroner flasken i sin Ninon, så forestiller man sig næppe at kombinere med Maggi eller en kollega.

Dette efterår er jeg begyndt at kokkere med større bevidsthed omkring, hvad jeg smider ud, herunder skroget af kyllinger. Jeg er med andre ord begyndt at koge suppe på benene, og det er jo en fin begyndelse. Vi spiser den normalt dagen efter, og dermed har den altså ikke fået debut i selskab med ærter.

Lige så snart jeg har den gode hjemmelavede - ikke nødvendigvis fra mit køkken - boullion samt en god festlig lejlighed, skal vi prøve denne grønne sag til forret, og det bliver med Blanc de Blancs 2004 til ikke et øje er tørt.

Måske man så kan overveje at spise suppehønerne til hovedret?

Læs også her (min version) eller her (restaurant Godts version årgang 2002).

Læs også:

Læs også om Tradition, Rosé d'Assemblage, Selection eller Rosé de Saignée.

En landsby i Champagne: Villers-Marmery

Velkommen til Villers-Marmery.

Ganske kort er den en af Montagne de Reims små vinbyer. Den ligger på plateauets østlige skråninge med cirka 20 kilometer til Reims på den ene side og ditto til Chalons-en-Champagne på den anden. Med godt 500 indbyggere har landsbyen kun et bagerudsalg og en lille restaurant tilbage. Læs mere på kommunens egen hjemmeside eller som wiki. Luftfotos.

 

 

Vinkooperativet i Villers-Marmery holder til i denne statelige bygning. En typisk repræsentant for bybyggeri på disse kanter fra for godt 100 år siden.

Og er det ikke som om at man ranker rynker en anelse mere, når man skrider ind i sådan en bygning nydelig pakket bag en stenmur og en gedigen, grøn jernlåge?

 

Et fint eksempel på at man også i den mere moderne udsmykning gør sig umage. Man kan lave skilte på mange måder, der er nemmere end disse, let naive druebærere. Men jeg synes bestemt, disse fine og kulørte fliser bidrager til at krydre min dag og mit blik på en måde, jeg værdsætter.

 

Hvorfor blot bygge en kvist, hvis man i stedte kan konstruere et tårnværelse, der ikke står tilbage for for eksempel Dordognes middelalderborge.

 

Vi er i området for La Grande Guerre. Et af dem. Rundt omkring i Montagne de Reims lægger landsbyer eller blide bakkedrag jord til krigskirkegårde. Også Villers-Marmery, hvis nydelige lille parcel på en måde er til at leve med. Tabstallet er humant, hvis ordet ellers overhovedet giver mening i forbindelse med krig. Her i området og i departementet Meuse lige ved siden af Marne er der også kirkegård med titusinder og hundredetusinder af døde og der slår min hjerne helt fra, og der er kun gru tilbage.

 

En rose er ingen rose uden torne. Men denne repræsentant for sin art er alligevel imponerende. Roserne er et gammelt trick. Man planter dem i randen af sin vingård for at få et enkelt, visuelt mål for sundhedstilstanden her. Roser og vinstokke rammes af nogenlunde samme sygdomme, men roserne før vinen, og på den måde kan man tydeligt se, når der er problemer i vente. I dag er roserne primært dekorative.

 

 

 

Vinmarkerne her ligger langs de godt to kilometer landevej mellem Verzy og Villers-Marmery.