03 December, 2010

Flaskernes top tre

 
Posted by Picasa
En frostklar december morgen er et glimrende tidspunkt at danne sig et begyndende overblik over årets salg.

Snart begynder de indledende, større smagninger af de nye vine fra vinhøsten i september. På tirsdag helt præcist.

Snart skal vi have en mening om, hvad der skal tappes på hvilke flasker. Godt nok foregår selve tiragen først i februar og marts, men jeg sidder allerede nu med en foreløbig opgørelse af vores salg i 2010, så vi kan besltte os på et nogenlunde oplyst grundlag.

Det viser sig, at vi sælger

- cirka 20 procent rosé champagne, mest Rosé d'Assemblage
- cirka 20 procent årgangschampagne, mest Blanc de Blancs
- cirka 60 procent Tradition brut og en smule demi-sec.

Champagnetypen brut uden årgang (vores Tradition) tegner sig normalt for 80-85 prcent af det samlede salg, rosé i snit mellem fire og ti procent og årgangschampagne mellem 3,5 og knap seks procent af det samlede salg. De store forskelle dækker over præferencerne på henholdsvis det franske, det europæiske og det globale marked.

No comments: