Sommerferien er ovre. Vores prioriteter fordeler sig p.t. på to store opgaver. Det ene er arbejdet med vores kommende etiket. Den anden er selvfølgelig vinhøsten.
Hvad det sidste angår, er det (endnu) ikke os, der klarer detailplanlægningen. Køber mad. Hyrer folk. Vasker gulv i høsthuset. Tjekker materiel og den slags.
Syge grene skal væk
Vi planlægger sådan set blot en tur i vingårdene umiddelbart før høsten for at fjerne syge planter. Derved kan vi minimere årets helt store smittekilde: Vinplukkere, der klipper i sygt og derpå raskt ved. Hvilket er næsten umuligt at undgå. Den sikreste metode er derfor at fjerne syge grene.
Høstdatoen vil snart blive kendt. Vi forventer vinhøst i anden halvdel af september.
Foreløbigt er etiketarbejdet det mest omfattende projekt.
Glædeligt gensyn
Nu hvor vi endelig er dykket ned i det, har det hurtigt vist sig, at det er langt lettere at sige nej til det, vi ikke kan lide, end at definere det, vi synes om.
Vi er bundet af, at påklædningen i første omgang skal foregå på kooperativet. Dermed skal etiket og folie på halsen have format og udseende, der passer deres maskineri.
Udover farver og fonte beskæftiger jeg mig også med idéen om en eller anden visuel dims. Et symbol, der skal være vores på samme måde som Veuve Clicquot-Ponsardin har sin gule farve. Både den smilende engel i Reims og fossiler er brugt, og jeg ved forresten heller ikke, om de som symbol siger den uindviede ret meget. Men om ikke andet kan de gøre ens flasker til "den med englen" eller "den med forsteningen".
Det forudsætter selvfølgelig et produkt, der kan tåle at blive genkendt. Hvilket vi i al beskedenhed også mener, vi har. Lad det komme an på en prøve.
Foreløbig har vi bladret os igennem fire tykke mapper med allerede trykte etiketter, og fire mere venter os hos trykkeren.
No comments:
Post a Comment