Britiske bobler

Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England.

Næstefter franskmændene selv må englænderne være det mest champagneelskende folk på denne vor grønne jord. De har gennem flere hundrede år spillet mere end blot en birolle i udviklingen hen imod det produkt, der er værdsat overalt i dag. De seneste 20 år også i form af egne vingårde og egne mousserende vine. En sideeffekt af, at verden er blevet varmere.

Det er i sydengelske grevskaber som Kent, Sussex og Hampshire, at vinstokke begynder at afløse de mere traditionelle abildgårde. Flere hundrede vingårde er dukket op gennem de seneste årtier. I dag er godt 800 hektar engelsk jord tilplantet med vinstokke, og arealet ventes at vokse. Den kridtholdige undergrund er den samme som i Champagne, breddegraden kun et par streger højere mod nord, klimaet maritimt, og jordpriserne kun en brøkdel af hvad eventuelle købere må slippe i den berømte franske region.

Lighedstrækkene er med andre ord så store og mange, at det kunne ligne en dødssynd at forbigå dem helt i tavshed. Det gør englænderne nu heller ikke. De var smigrede, da flere store huse i Champagne begyndte at vise den britiske plonk interesse, i dag vil de selv. Flere af dem klarer sig endog rigtig godt i blindsmagninger og konkurrencer. Historierne om de britiske bobler er med andre ord ikke sådan at affærdige. Det gør vi nu heller ikke.

Vingårde i Beatrix Potter-land
Da vi for nylig kørte ned gennem England, tog vi en afstikker ad, hvad der må være Kents smalleste hulveje, for at besøge Chapel Down i landsbyen Tenterden, der med en produktion på en halv million flasker om året i dag er Englands største producent af vin.

Weekendens konstante og virkeligt tætte regnvejr mindede om syndflod snarere end blide forårsskyller. Som god patriot, vinbonde og champenois måtte Alain undre sig over, hvordan det overhovedet er muligt at dyrke og lave vin med alt det vand. Sol - eller jo da i hvert fald en hel del lys - skal der til for at fotosyntesen - planteverdenens kraftværk - fungerer, og druerne dermed modner.

Men flere af de sydengelske vingårde blander deres mousserende vine af de tre klassiske Champagne-druer: Chardonnay, Pinot Noir og Meunier, og deres vine gør sig sig gældende. Både Chapel Down og steder som RidgeView Wine Estate og Nyetimber har markeret sig til topplaceringer i adskillige internationale konkurrencer og smagninger af mousserende vine de seneste år.

Den næppe meget mere end halvanden meter brede hulvej minder mest af alt om en grøn tunnel. Hvert sving synes at gemme på de allernydeligste, små, engelske bondehuse i natursten, med romantiske kviste på taget, og blomstrende buske på saftige græsplæner. Hvert øjeblik venter jeg at se selveste Peter Kanin trække en bladvæg til side for at stikke sit nysgerrige hoved frem.

Men der er ikke megen hengemt, victoriansk charme over Chapel Down. I Tenterden viser store skilte vej til vingården, og da vi ruller op på den rummelige parkeringsplads, kan vi se, at dette sted altså ikke er en tilfældig hektar eller to med lidt vin for sjov. Dette er big business, og den spiller på alle, mulige tangenter indenfor vin, gastronomi og turisme.


Chapel Down spiller på alle tangenter: Udover guidede ture med entré og egne vine sælger Englands største producent af vin også engelske specialiteter og små vinstokke.

Vi skal - desværre - også nå en færge, så vi har kun ganske få minutter til at drøne igennem Chapel Downs ædeltræsbeklædte udsalg. Det er så langt fra en klassisk gårdbutik eller et "acceuil" som vi kender dem i Champagne. Dette er et velsmagens tempel, hvor man udover stedets røde, hvide og mousserende vine også kan erhverve sig kulinariske , britiske specialiteter som pickles og Cumberland-sauce samt kontinentale delikatesser som tapenader og forskellige former for sennep og vineddiker. Alt koster det hvide ud af øjnene. Folk, der bruger denne form for smagsforstærkere i deres mad, er parat til at betale for dem.

Det gør vi så - et glas Cumberland-sauce til fire pund - og et par flasker af stedets mousserende specialiteter til et par og tyve pund for den dyreste af flaskerne. Det er således næppe umiddelbart på prisen, at de britiske bobler kommer i direkte konkurrence med de ægte champagner, der ligger på kampagnepriser fra 10 pund per flaske i britiske supermarkeder. Men måske nok så meget på smagen.

Følere fra Champagne
Og med de mange medaljer og den stigende anerkendelse er også selvbevidstheden vokset. Flere kendte huse fra Champagne og også nøgleorganisationen CIVC har haft følere og topfolk i England for at studere mulighederne. Omend så diskrete, at ingen normalt har ønsket at kommentere direkte overfor de efterhånden mange medier, der har beskæftiget sig med de britiske bobler.

Mindre vinbønder kan måske bedre lægge navn til uden risiko for prestigetab. I hvert fald fortalte vinbonden Pierson Whitaker tidligere i år til det britiske nyhedsbureau Reuters, at han regner med at kunne lave en glimrende vin på druer dyrket på de 12 hektar, han er begyndt at plante i Meon-dalen i Hampshire. Whitaker har i forvejen vinstokke i Grand Cru-landsbyen Avize i Côte des Blancs syd for Épernay. Hans plan er at lave op til 15.000 flasker mousserende vin efter samme principper, som han bruger i Champagne.

Hvordan de store huses besøg på den sydengelske jorder i øvrigt forløber, skal jeg afholde mig fra at gisne om. Jeg konstaterer blot, at ekspedienten i Chapel Downs butik i dén grad ikke gider at snakke med nogen fra Champagne. Vi gider til gengæld godt smage på Chapel Downs bobler - en klar brut (Rivaner, Reichensteiner og Pinot Noir) og en rosé brut (100% Pinot Noir) - der dog foreløbig afventer en passende lejlighed i vores kælder.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.