Hip Hip Crémant

De mousserende vine fra Alsace rundede for nylig livets første skarpe hjørne. På de 30 år har regionens crémant slået sig selv fast som den næststørste franske producent af AOC-boblevine, og boblerne udgør da nu også en fjerdedel af det samlede salg af AOC-vine fra Alsace.

Den største er Champagne, og der er lang vej fra Alsaces 25 millioner årlige flasker til Champagnes over 300. Eller fra de 10 procent, som Alsace eksporterer, til de 40 procent fra Champagne. Men denne alleryderligste, nordøstfranske region er også noget nyere på banen - i hvert fald AOC-mæssigt - og med et proportionalt mindre marketingbudget, formoder jeg.

Prisforskelle
Ikke sjældent taler prisen for en flaske jo for sig selv, og med sine mellem fem og 10 euro per flaske koster en crémant d'Alsace mindre end halvt så meget som en billig - det betyder ikke dårlig - champagne.

Uafhængige vinbønders egne champagnemærker begynder typisk på 12-13 euro. De er prismæssigt mindre belastet af netop marketing end deres eksklusive kolleger i kældrene under Belle Epoque-paladser og Tudor-pasticher i henholdsvis Épernay og Reims, så de koster cirka det halve. Hvad får man så for de ekstra euro?

At udnytte sit terroir
Terroir er den helt afgørende forskel, den naturgivne forudsætning, hvor man må udnytte sine personlige vilkår, hvad angår jord og undergrund, klima og placering til det yderste. I Champagne priser man typisk den kalkrige jord, der betyder at vinstokkene kan suge godt med mineraler til sig. I Alsace er der lidt af hvert: Granit, gneiss og nogle steder også kalk.

De anvendte vinstokke er Pinot Blanc,Pinot Gris, Pinot Noir, Riesling og Chardonnay, altså alle hvide druetyper, hvor to tredjedele af druerne til champagne - og det kommer tit bag på folk - rent faktisk er røde druer. I Alsace kan man dog også støde på rosé crémant'er lavet på Pinot Noir.

De nøjagtige forhold kan man finde hos den myndighed, der regulerer AOC'erne: INAO

Man kan blande sine grundvine - altså stille vine på forskellige druetyper - til crémant d'Alsace som til champagne, men den særlige stil med at bruge vine fra andre årgange til sin cuvée er unik for Champagne.

Lagring sur latte
Produktionsmetoden er ellers den samme: Methode champenoise. Selvom det ikke må hedde sådan udenfor Champagne. Mennesker - ikke maskiner - høster druerne, den anden gæring foregår i selve flasken efter tilsætning af gær og sukker, og efter prise de mousse - hvor boblerne dannes - lagrer flaskerne en tid i kældre.

Der er ikke helt samme krav til lagring sur latte. Alsace-crémanterne skal lagre mindst ni måneder og champagner mindst 15 eller 36 måneder afhængigt af, om det er årgangschampagner eller ej. Og lagring koster knaster, alle udgifter er afholdt på et tidspunkt, hvor end ikke skyggen af en euro er i syne.

Længden af sur latte-processen er interessant. De døde gærceller taler sammen med champagnen, og i den forbindelse udvikler mere komplekse smage og dufte sig. Man inddeler aromaerne i tre niveauer, hvor druerne bidrager med det første lag, gæringen med det næste, og endelig lagringen med det tredje lag. Jo længere samtale, jo større bidrag også fra det tredje lag får den færdige champagne. Med andre ord bliver det en mere kompleks vin, hvilket netop er et af de elementer, champagne-aficionados priser.

Endelig kan prestige som bekendt ikke sælges for dyrt, og det er de helt klar over her.

De gyldne kartofler
Den hopper de dog ikke på i Danmark. Det er helt interessant at sammenligne salgstal for netop crémant d'Alsace og champagne for crémantens syv topimportører. Her er Danmark faktisk det eneste land, der køber lige så meget crémant som champagne.

Alsace-regionens eksport top 7 i 2005:

(Tallet i parentes er eksport af champagne til samme land, samme år).

• Belgien/Luxembourg: 1.480.000 flasker (3.555.697),
• Tyskland: 1.267.000 flasker (3.179.665),
• Danmark: 271.000 flasker (267.318),
• USA: 141.000 flasker (7.855.631),
• Sverige: 133.000 flasker (446.627),
• Holland: 87.000 flasker (845.970),
• Schweitz: 71.000 flasker (1.521.737).

For en god ordens skyld skal nævnes, at der produceres crémanter i de fleste andre vinområder i Frankrig.

Det hænger uden tvivl sammen med, at også de andre Alsace-vine er forholdsvis populære i Danmark, og at Alsace er et kendt feriemål for mange danskere. Men helt sikkert også med prisen. Jeg er faktisk ikke klar over, om man kan overføre kartoffelreglen direkte fra et basalt produkt som denne liden knold til et forgyldt produkt som champagne. Jeg har nu tænkt mig at gøre det alligevel.

I Nordeuropa sælger man kartofler på prisen og i Sydeuropa på kvaliteten. Med andre ord: I Danmark skal kartøflerne først og fremmest være billige. I Frankrig må de gerne koste penge, til gengæld skal de være flotte.

Hvormed jeg egentlig bare vil sige, at det er muligt, at pris også hvad bobler angår er den i virkeligheden vigtigste parameter i Danmark, hvor man typisk drikker tre flasker på samme tid som man drikker en enkelt i Frankrig. Den er til gengæld næsten altid bedre.

Men i øvrigt lander man altid på benene, for folks smag udi mousserende vin er virkelig meget forskellig, og dermed er der normalt et publikum til det meste. Uanset navn, pris og kompleksitet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.