Damernes vej

 

Damernes vej, Chemin des Dames, i Aisne fik sit navn fordi deres mægtigste ven, kongen, kørte til sine galante møder denne vej. Men i øvrigt har navnet en ildevarslende klang i franske øren. I hvert fald dem, der er beriget med historisk fornemmelse.

Aisne hedder det departement, der ligger ved siden af vores, la Marne, på vej mod Paris. Flere gange har vi været på tur her, og hver gang slår det mig, hvor øde, hvor vildt og ene, det ligger der, omend det så nok så meget er på vejen til Paris. Som at befinde sig midt i Frankrigs svar på den rådne banan på trods af, at vi her er på kanten af Frankrigs allerinderste kerne, dets hjerte.

Højdedraget Chemin des Dames
Vi kører på et højdedrag, og nogle steder er det ikke flere meter bredt, end at vi nemt aner, at skrænten går stejlt ned til begge sider. Vi ser træerne, der som grønne kiler begynder på toppen, slutte på bunden mellem de gule kornmarker. Til hver side en svimlende lang udsigt. På den ene side Paris, på den anden Laon og længere endnu grænsen mod Belgien. Det er til at forstå, hvorfor denne naturligt skabte forsvarslinje var så vigtig for begge sider i den store krig, Første Verdenskrig, og i mange andre krige før den.

Franskmænd altså i deres skyttegrave på den ene side, tyskere i deres ditto på den anden, og et bestemt sted, dybt under toppen, ligger Dragens Hule, Caverne du dragon, som tyskerne havde i 2,5 år og som de franske først da kæmpede sig til. 14 meter under jorden kom dette 500 år gamle kalkstensbrud til at tjene som underjordisk kaserne. På et vist tidspunkt endda med både tyske og franske soldater få meter fra hinanden.

Enkelte objekter
Der er frugtigt, koldt, mørkt, stedet taler, selvom det er ret tomt.

Enkelte rester, hjelme, våben, småting som soldaterne har fabrikeret af metalaffald for at bevare en form for normalitet i et inferno af mørke, kulde, larm, rystelser, lus og endda, må man forestille sig, at de, der opholdt sig i den underjordiske hule var de heldige. De andre var i skyttegravene udenfor.

Hulen er i dag indrettet som en blanding af det historiske sted, den er, og et mindesmærke af spirituel og ikke nødvendigvis religiøs karakter. Besøget dér gav mig stor mening. Første Verdenskrig er så rædsom, hulen så frygtindgydende og forfærdelg, at i hvert fald jeg mærkede, at det gjorde mig godt, at det i dag også er en udefineret form for mindested.

 

Kolonisoldater
Krigen ved Chemin des Dames er fuld af ildevarslende, frygtindgydende historier.

Den 16. september 1917 kostede en fransk offensiv dyrt. De såkaldte tiralleurs senégalais deltog. De kom ikke nødvendigvis fra Senegal, men var soldater fra alle franske kolonier i Afrika, som altså også deltog i krigen på fransk side.

Denne septemberdag deltog de i det første slag, og det kostede hver anden af dem livet.

Det har man ikke talt så meget om i de mellemliggende år. I 2007 fik de et mindesmærke lige uden for Caverne du Dragon af samme type som de mørke figurer på billedet.

Historisk slagmark
Så mange andre har deres minder langs vejen. Regimenter, kirkegårde, statuer, monumenter.

En tur henad Damernes Vej er ikke spor galant, det er en historisk slagmark, og det hele er hugget ud i sten.


Læs også om den årlige danske mindehøjtidelighed i anledning af våbenstilstandsdagen i dag den 11/11 2018.