Kløveren i live

 

Forleden løftede vi parcellen les Crochettes, og sørme om ikke en herlige overraskelser er kigget frem siden sidst.

Nu har vi næsten glemt, at 2013 tilsmilede os med varmt vejr i en hel uge. Vi er tilbage i gråt, vådt og sporadisk sol. Men varmen har altså sendt en serie kløverfrø ovenover jordskorpen. Vi såede dem sidst i april, og havde nået at opgive dem.

Dagens gode nyhed fra en af vores halve hektar i Champagne er, at en udvalgt gruppe særligt hårdføre kløverfrø har klaret skærene, og ser nu hver dags lys i Champagne.

Ok, rækkerne er ret tynde. At tale om kæder er mere end en tilsnigelse, endda hvis vi tæller ukrudtet med. Planterne råber snarere til hinanden, men de er der. De danske kløver. Nu må vi nok hellere se at få fat i nogle flere.

 

Billeder: Løft i les Crochettes

 

Du har måske allerede luret det.

Arbejdet i en vinmark er gentagelse på gentagelse. Med små fine variationer.

Nu har vi løftet i les Crochettes, Chardonnay-vinstokkene i Loisy-en-Brie er også klaret.

Da jeg sidst tog billeder i den øvre Pinot parcel (Stadig flest Pinot Meunier men på vej mod ren Pinot Noir), var vinrankerne endnu ikke lange nok til at blive løftet. I hvert fald halvdelen af dem bør være lange nok til at blive fanget af wirerne, ellers har vi for meget manuelt arbejde bagefter.

 

Billedet er en uges tid gammelt, og de godt otte ekstra dage har lagt centimeter nok til længden til at løfte også denne parcel.

En overlever blandt roser

 

Forrige år prøvede vi noget nyt og fint:

Vi plantede tre roser i parcellen les Crochettes i Soulières.

Stor var min glæde forleden, da det gik op for mig, at kun to af de tre har lidt frostdøden. Oprindeligt plantede vi en rød, en gul og en orange, og sørme om ikke der stadig er liv i den gule.

Roser i vingårde har en fortid som biologiske sladrehanke. Roser bliver nemlig ramt førstaf de svampesygdomme, som også plager vinstokke. På den måde kunne vores forgængere i vinen se, hvornår det var tid at sprøjte vinen med svovl og kobber i form af bouillie bordelaise, på dansk kendt som Bordeaux-væske.

I dag planter vi roser, fordi det er smukt.

Men ikke overalt, fordi vi har brug for at kunne manøvrere traktorer i begge ender. Derfor er vi endnu ikke færdige med at diskutere, hvor mange roser vi kan finde plads til i Les Crochettes.

Den lille gule må derfor foreløbig klare sig på egen hånd. Alt tyder foreløbig også på, at den er en overlever i det grønne.

 

Alain og Michel

 

Tidligere på ugen mødte vi Alains onkel i Loisy-en-Brie.

Vinmarkens form for dækspark går ud på at se på hinandens vinstokke.

Hmmm, der er de der ormehuller igen.

Hmmm, sneglene giver de egentlig problemer?

Hmmm, har du fået lært navnene på ukrudtet?

Og den slags.

Det hænder, at der er en idé eller to at udveksle. Eller en erfaring at springe over, fordi onkelen på næsten 80 år har prøvet.

 

Næsten 80 ja, og næsten dagligt i en af familiens vinmarker.

Han kan slet ikke holde ud at være indendøre, siger hans kone.

Så det der med franske pensionister på 60 år gælder ikke alle professioner.

Det gør den 35 timers arbejdsuge heller ikke. På en eller anden måde er den slags grænser heller ikke specielt vigtige i vinen. Måske er derfor, man stadig kan have lyst efter et helt liv på den måde.

Hovedet fejler i øvrigt heller ikke noget. Det må være champagnen.

Sommerløft i første Chardonnay

Vi er i vinen hele tiden for øjeblikket.

I dag har vi løftet i den første Chardonnay-parcel, og vinrankerne har efterhånden god længde. Varmen har sendt deres vækst betragteligt i vejret. De har ellesr været meget sent på den, og det er de for så vidt stadig. Jobbet her udfører vi ofte i sidste tredjedel af maj. Men sådan er det.

Nu er det midten af juni, og billederne har du her (på Facebook).

Hvis du synes, det ser varmt ud, kan jeg kun bekræfte. En herlig brise svalede trods alt midt i de 30 grader, men derfor er det alligevel krævende arbejde. Vi går op og ned dagen lang, og desuden meget ned i knæ for at rense planternes fødder for overflødige skud.

Jeg gætter på at i morgen tirsdag vil se nogenlunde ligedan ud. Blot på en anden lokalitet.

Sommer i Champagne: Stenfruen af Reims

 

 

 

 

 

Kongeligt loeft af danske krigergrave

 

Den danske kirkegård i Braine er mest kendt af de indviede få.

Jeg har i hvert fald forklaret den i vidt forskellige sammenhænge det seneste halve års tid. Men det er for så vidt enkelt nok. Alt, hvad du behøver at vide, er:

Her ligger sønderjyske soldater, der faldt på tysk side på fransk jord under Første Verdenskrig.

Jeg blev selv indviet i sagen for en hel del år siden, da jeg boede i Sønderjylland.

På kirkegården er der 79 grave, kun en brøkdel af alle 5.300 døde sønderjyder. Nu har penge fra en sønderjysk forretningsmand, danske fondsmidler og offentlige midler gjort det muligt at renovere stedet og opstille en mindetavle med resten af navnene på de døde soldater.

Braine ligger i departementet Aisne mellem Paris og Reims. Den 11. november - datoen for Våbenstilstanden under Første Verdenskrig - er der en højtidelighed i byen med repræsentanter fra venskabsbyen Haderslev sammen med Åbenrå, Tønder og Sønderborg foruden folk fra Den Danske Ambassade og Den Danske Kirke i Paris og selvfølgelig folk fra Braine. Det er der også i morgen, hvor renovationen af kirkegården i Braine bliver genindviet af prins Joakim.

En skål til de små grå

 

Torsdag læste jeg om en meget kendt japansk skuespillerinde netop har modtaget champagneprisen for sin livsglæde. Det er nok sådan en image-ting. Ligesom den med rotterne.

Rotter husker tilsyneladende bedre, hvis de blot indtager en passende mængde champagne.

Gennem seks uger fodrede en engelsk professor i biokemi rotter med foder iblandet lidt champagne, og sendte dem derpå gennem en labyrint. En kontrolgruppe fik ikke champagne i maden, og forsøget viste, at langt flere gnavere på champagnediæt huskede vejen ud.

Dr Giulia Corona, fortæller til Winespectator, at resultatet er spændende, fordi det viser, at et moderat indtag af champagne har potentiale til at påvirke for eksempel hukommelsen. Det interessante er, om resultatet kan overføres til mennesker.

 

 

 

 

Det er den kemiske komponent polyfenol, som man finder i rødvinsdruerne Pinot Noir og i Pinot Meunier, der foreløbig i hvert fald booster rotters hukommelse. Polyfenoler findes i langt større mængde i rødvin og af en anden type end den i champagne.

Rotteforsøgene kan ikke umiddelbart overføres til mennesker, men vi har da tænkt os at fortsætte den nuværende praksis. Vi er begge i 40'erne, det kritisike årti, hvor demensen så småt sætter ind, og jo tidligere man begynder, jo bedre skal det være.

Det er ikke første gang jeg læser om kombinationen rotter, champagne og demens. Jeg har en fornemmelse af, at der hvad hukommelsen angår vil være mere potentiale i rottehistorien end den japanske diva. Jeg har aldrig hørt om hende, men det er nok bare mig. Livsglæden får under alle omstændigheder lidt hjælp af det daglige glas, og hvis nydelsen ligefrem opbygger hukommelsen i stedet for at nedbryde den, tager vi også det med et smil. Og måske også et glas mere for en sikkerheds skyld.

 

Stop op og følg skiltet

 

Forleden kom vi tilbage fra Reims. Ad skolevejen. Den sikre vel at mærke, som fører os fra landevejen mellem Reims og Chalons-en-Champagne op igennem landsbyen Verzenay og derfra af Route Touristique til Verzy.

Bortset fra, at vejen var blokeret af blå blink og biler i kø. Det kan man tydeligt se langt i forvejen, fordi vejen stiger svagt hele vejen op imod landsbyen.

To sving
Denne ulykke var sket på et bestemt sted, hvor to sving følger hinanden, ikke lige efter hinanden, men tæt nok til, at man ikke skal prøve på noget, overhale en traktor for eksempel.

Det ved man, når man kører igennem op til fire gange hver dag. Et skilt advarer om flere sving på begge sider, resten må man selv finde ud af. Sådan er det tit i Champagne, og sikkert også i resten af Frankrig.

Dansk skilteskov
Det slår mig, når jeg kører i Danmark, hvor utroligt mange advarselsskilte, der står langs vejene. Jeg forestiller mig, at man må blive helt immun, og det er lige præcis min pointe.

Når der står et advarselsskilt langs de landeveje, jeg kører på i Champagne, mener jeg nok, der er ret god grund til det at bemærke skiltet og følge dets påbud.

Ulykker og fart
De lokale kender ulykkesstedet som farligt, oplyste avisen forleden, og det er da i øvrigt også anden gang i løbet af bare i år, at vi vender om, fordi en ulykke er sket på præcis dette sted på trods af advarselstavle og godt udsyn, hvilket bestemt ikke er reglen. Ulykken endte med at blive fatal for bilens passager.

Jeg synes ellers, at jeg kan forestille mig væsentligt farligere steder. Det er blandt andet derfor, at jeg kører denne vej så mange gange hver dag.

Vejen frem hele vejen hjem, især på en regnvåd dag som ulykkesdagen: Farten skal ned. Stop op. Så kan jeg altid fortælle om højre vigepligt en anden dag.

La Vigne et l'Espoir

 

... mais bien-sur. À la votre. Rue Gambetta i Reims.

Kløver, kløver kom nu frem

 

Måske kan I huske, hvordan vi såede dansk mikrokløver i anden halvdel af april?

Well, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Faktisk er det heller ikke til at se det, selvom man tager sin lup med i rækkerne. Gennem hver række i parcellen les Crochettes burde løbe en stribe grønt.

Det har regnet en hel del, siden vi såede, og det har også blæst mere end normalt. Solen har været en sjælden gæst, og varme har vi nærmest kun kendt i sidste uge. Hvorom alting er, de lokale forhold har ikke passet frøene. Kløveren har holdt sig under jorden.

Posen er imidlertid tom, og vi bliver nødt til at så én gang til. Så lur mig, om ikke vi skal se at skaffe os nogle flere frø, når vi er på sommerferie i Danmark.

Græs i rigtig lange baner

 

Græsset har godt fat i rækkerne i den øvre parcel med Pinot Meunier og Pinot Noir-planter i Loisy-en-Brie.

Jeg synes lige, det er blevet slået, men i dag er det altså tid igen. Det kan godt betale sig at have materiel, der dur til noget på denne gåtur. Alene i denne parcel er der 42 rækker af 100 meter, der skal klippes kort.

Oveni kommer de bræmmer af græs, vi har mellem alle parceller både her i Loisy-en-Brie og i Soulières.