Mega-mærker i Oiry

Oiry, en landsby i Champagnes Chardonnay-distrikt. Men det er også stedet, der lægger jord til adskillige champagne-gruppers nye mega-installationer.


View Larger Map Her bor fra 2012 produktionen af det største mærke, talt i flasker, og også et af de mest kendte, Moët & Chandon. Desuden Billecart-Salmon, og så er der heller ikke langt til en af de unge, stærke grupper - igen talt i flasker - Vranken, der bor i næste landsby, Tours-sur-Marne. Sørme om ikke også Les Roches Blanches nu åbner faciliteter til degorgering og påklædning af flasker i Oiry.

Leverandør til supermarkeder
Les Roches Blanches havde jeg aldrig hørt om før for et par dage siden. Det er fordi, ingen mig bekendt tjekker, hvem der egentlig leverer champagner til franske supermarkeder ofte under navne, der lægger sig ret tæt op af mere kendte mærker.

Dette firma er en af leverandørerne, og en foretagsom herre ved navn Nicolas Gueusguin står bag. Hvorfor fortæller jeg nu det? Jeg sælger ikke supermarkedschampagne, og køber det heller ikke. Men helt kort finder jeg det fascinerende, at det stadig er muligt at sælge champagne i og uden for Champagne og endda blive stor, endda uden at have noget som helst udover sin idé og - ikke mindst - gode forbindelser i banken.

Denne mand begyndte i hælene på Den Første Golfkrig, og har siden fyldt et hul i markedet i den grad, at han fra at sælge 0 flasker i midten af 1990'erne nu er oppe på 5,5 millioner om året. Heraf en tredjedel billigt. Det er den slags champagner, der i blandt andet franske supermarkeder blev solgt til lige under 10 euro per flaske under den nyligt afsluttede krise.

Hvordan gør man så det? Man er pengestærk, og i et kriseramt champagnemarked køber man 50.000 flasker, som sælgerne gerne vil af med. Næste skridt er nødvendigvis at sælge flaskerne bedre, end man har købt dem, og så fortsætter man i samme stil derfra.

I dag ejer foretagendet selv 10 hektar og har desuden kontrakt på yderligere 280 hektar.

Leverandør til supermarkeder
Vi hører ofte nok, at den slags ikke længere er muligt. Ikke desto mindre huser Champagne i dag adskillige eksempler på det modsatte. Sådan som det altid har været.

Derfor kunne man tidligere på året hive gammel champagne op fra havets bund nær Ålands-øerne af et mærke, der i dag siger de færreste noget. Juglar.

Er mærket blevet spist af tidens tand og dårlige tider, lever de vinmarker, der i sin tid leverede druerne, formentlig i bedste velgående. De ender blot med et andet navn på maven i dag.

Fikst eller fjollet: Nyt navn til fizz

Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England er blevet kendt for sin mousserende vin, dog ikke under nyt navn.

En engelske producent af mousserende vin har introduceret betegnelsen "Britagne" som et bud på, hvordan engelske vinmagere kan betegne deres mousserende vin. Når den nu ikke må hedder champagne.

Opfinderen hedde Christian Seely, og han mener at et ægte navn for vinens type - ligesom champagne - vil give vinen mere prestige end øjeblikkets "mousserende vin fra England". "Britagne" skal være lavet på de tre klassiske champagne-druer samt være lavet efter den traditionelle metode, altså andengæring på flaske.

Nu er der ikke så meget fokus på mousserende vin fra Danmark, der blandt andet ikke har den kridt-undergrund, som den engelske geologi har fælles med Champagnes, men det kan jo komme. For eksempel med det rigtige navn. Hvordan lyder Danpagne, Chammmark eller hvad med Dagne?

At det engelske påhit lægger sig så tæt op af champagne-navnet understreger efter min mening, hvor standarden for den slags bliver sat. Men man skal jo passe på med at lægge sig for godt til rette på laurbærrene. Det har ikke mindst dele af den franske vinverden måttet indse på den hårde måde det seneste årti. Derfor kan det altid betale sig at lægge mærke til, hvad de andre laver.

Sommerferie

 

Også vinen standser al videre vækst. Begynder at slappe af på de ydre linjer efter et hektisk forår.

Koncentrerer i stedet al energi om sine børn. Druerne. Sender dem ud i solen, at de må tage farve. Også en form for sommerferie, inden vinhøsten går løs igen.

Blå-bær

 

Så er vores Pinot Meuner-druer begyndt at skifte farve.

Som I kan se, begynder denne endelige modning bær for bær.

Denne modning - på fransk véraison - er sidste heat før vinhøst.

Billederne er fra den 16. juli. Tilgiv telefonen og dens ejer den halvringe billedkvalitet. Den blålilla farve er god nok.

 

Denne drue kan snart bli' klar

 

Klase fra Les Crochettes-parcellen, den 13. juli 2011.

Vinhøsten kommer. Så meget er da sikkert.

Men bliver det den 25. august eller senere, som den gamle fætter mener meget skråsikkert. Skal vi tro på de officielle forholdsvis konservativt forsigtige tal fra de officielle organer, der siger noget i retning af den 22.-24. august?

Alain og den jævnaldrende fætter, som vi deler to parceller med, er ret enige om, at starten kan gå på alt mellem den 15. og den 25. august, og det betyder, at vi skal være klar til at rykke i gang forholdsvis hurtigt efter årets tidlige sommerferie. Ganske tankevækkende så uoverskueligt og svært det bliver at have en nogenlunde sikker vurdering i et år, hvor vejret og udviklingen er så anderledes.

Forsikret

 

Haglskadet blad, parcellen Crochettes 13. juli 2011.

Forsikringsmanden har besøgt vores parceller, der jo alle bærer spor af to stormvejr med hagl.

Skaderne er vurderet til 11 procent i de værst ramte parceller.

Forsikringsgiver og -tager er nok sjældent enige i den slags sager. Men det er alligevel overraskende for mig. Jeg tror ikke, det lykkedes mig at finde en eneste klase druer, der ikke er synligt skadet.

Hvis vi har druer nok til at levere den netop vedtagne kvote, er det under alle omstændigheder lige meget med forsikringen. Det vil tiden og vinhøsten vise.

 

Haglskadet drueklase. De røde bær vil tørre ind og falde af. Parcellen Crochettes, 13. juli 2011.

2011, som CIVC ser det

Vinhøsten 2011 har kurs mod at blive den tidligste siden 1822.

CIVC, der repræsenterer os alle, har gravet i arkiverne, og hvis vejret, der den seneste måneds tid har holdt sig omkring de 20 grader snarere end maj måneds 30, fortsætter i samme stil, kan vi regne med at høste fra den 20. august.

Endnu en sommerlig hedebølge vil ændre regnskabet, men lige nu tyder intet på det.

Gode druer
Druerne har det rigtig godt, fortæller CIVC videre i pressemeddelelsen.

Knopperne sprang ud en uge tidligere end normalt, hedder det. Blomstringen var hele tre uger tidligere på den. Foreløbigt har skadedyr og sygdomme holdt lav profil. Druerne har det med andre ord glimrende.

Usædvanlig lidt regn i foråret, usædvanligt mange solskinstimer og en ekceptionelt tidlig blomstring er helt usædvanligt i Champagne, fortæller pressemeddelelsen videre.

Og det skriver jeg jo egentlig bare, fordi det er den mere officielle udtalelse, der sammenfatter, hvad vi selv har gået og skruet sammen på skrift siden det tidlige forår.

Nu skal det blive rigtig interessant, hvilke druer og siden hvilken vin og på noget længere sigt hvilken champagne det så alt sammen kan blive til.

En landsby i Champagne: Vertus

View Larger Map Vertus ligger i Côte des Blancs.

Der bor cirka 3.000 mennesker, herunder en del familie, venner og bekendte af os. Det er nærmeste storby for den stribe småbyer, som vi arbejder i. Det er i Vertus, man finder butikker, læge, skoler med mere. (Byens hjemmside).

Her er et par smagsprøver fra det ugentlige marked om tirsdagen, fra den grønne esplanade og monumentet for byens faldne krigere. Byen er meget gammel, fyldt med krogede gader, gamle huse og et ganske stemningsfyldt miljø omkring den gamle kirke, der - for musikfanatikere - rummer et meget fint orgel. Koncerter hver sommer, børn velkomne.

 

 

 

 

Vertus som i et drømmesyn. I virkeligheden er det blot vinterens kolde luft og forårets lunere strømninger, der prøver kræfter ved Vertus. Det syn får man ikke at se om sommeren.

 

Læs også Vertus-wiki (engelsk) og Vertus-wiki (fransk).

En landsby i Champagne: Oger

 

 

 

Oger er en landsby, der ligger i Côte des Blancs, måske en anelse i skyggen af de lidt mere kendte le-Mesnil-sur-Oger og Avize. Men lige så Grand Cru som de to andre for dem, der går op i den slags.

Men Oger er også en landsby, der går op i sine fire blomster, og alene af den grund kan det være et alternativt bud på fransk folklore at gå en tur.


View Larger Map

De mange blomster kommer ikke af sig selv i franske landsbyer. I landet kører en national, sågar international, konkurrence, der går ud på at pynte sin by med blomster. Alt efter resultatet kan man få lov at skilte med op til fire blomster ved bygrænsen. Oger har altså ud over denne udmærkelse også vundet den europæiske trofæ.

Det betyder altsammen, at der er en hulens masse blomster overalt og anbragt på alle tænkelige og - for mange danskere skulle jeg mene - utænkelige måder. Det er landsbyens indbyggere, der selv passer egne blomster, men det er også en kommunal indsats. Byen har to-tre personer ansat til at passe blomster, vil jeg gætte på.

 

 

 

I vores egen by er der tre grønne mænd, der passer blomster, træer, buske, og det er også dem, man ringer til, hvis et bord går i stykker på skolen. Men alligevel: Tre viceværter til 1.000 indbyggere. Forestil jer lige det i Danmark. Udsmykning af byen og kommunen (som er på de samme godt 1.000 indbyggere) er et felt, der har vægt her. Det gør omgivelserne smukkere i det hele taget, og det bruger kommunerne altså penge på. Noget jeg personligt sætter stor pris på.

Derfor har jeg også altid selv noget foran vinduerne.

 

 

 

 

 

Billederne er fra september 2005, hvilket var det år Oger vandt udmærkelse for sine blomster-dekorationer på europæisk plan. Jeg tror, billederne på enhver måde demonstrerer, at der er noget for enhver smag.

Sommerferien i Champagnes landsbyer

 

En malerisk krakeleret ejersten ved en snoet vej gennem vinmarkerne mellem Verzy og Verzenay i Montagne de Reims.

De fleste turister i Champagne når aldrig længere end Reims og i bedste fald champagnens hovedstad, Épernay. Men i bil er der altså ingen vej udenom det mellemliggende land. Ud og finde milepæle, de såkaldte bornes, der viser hvem, der ejer hvad.

Det er jo her ude på landet, det hele kommer fra: De mange flasker champagne i de flere hundrede kilometre vinkældre under de to byer er fyldt med vindruer, der er født, vokset og plukket i de knapt 35.000 hektar vingård mellem Reims og Épernay, syd for Épernay og i det sydlige Champagne omkring byerne Troyes og Sézanne.

Godt 400 landsbyer ligger i de i alt fem vinområder, og mange af dem er som taget ud af Tour de France. Søvnige. Med rådhus, bager og bar omkring byens centrale plads. Monument for byens døde sønner - med fransk flag og blomsterkrans den 14. juli, hvis nogen kommer forbi på Frankrigs nationaldag - og mange af dem har også et kommunalt sæt med borde og bænke med udsigt over landsbyens hektarer med vin, og her kan man anbringe sig selv og sin madkurv og tilbringe en tid omgivet af landets dybe, stille ro.

 

 

Fokus på vinen eller på landskabets monumenter? Møllen ligger lige udenfor landsbyen Verzenay i Montagne de Reims, mirakuløst sådan set for den har gennemlevet Første Verdenskrig.

For mig virker det klart bedst at sidde en rum tid. Først da begynder Champagne-landets finere detaljer at tegne sig. Men derfor kan man jo godt tage en bid brød til samtidig. Især hvis man køber den hos bageren i Sillery.

Hvor er de så, bænkene?
Kør for eksempel fra Reims mod Épernay eller modsat, drej fra mod landsbyen Villers-Allerand og kør af champagneruten mod Ludes og Verzy. I kan køre hele vejen rundt om bjerget gennem Ambonnay, Bouzy og Louvois, hvor I kører gennem skoven tilbage mod Ludes, og så er I tilbage på vejen mod Reims. Langs denne rute vil I møde talrige borde og bænke med dejlig udsigt over Champagnes vinmarker.

I kan også prøve Vallée de la Marne. Enten den mildt sagt fantastiske udsigt fra kirken i Mutigny eller helt tæt på floden Marne ved f.eks. Damery.

Côte des Blancs syd for Épernay har også sine steder. For eksempel på skrænten oven for landsbyen le Mesnil sur Oger eller vores bagland, Vertus, der - så vidt jeg husker - har kommunale bænker på den grønne esplanade, der er anlagt i stedet for landsbyens tidligere bymur. Kommer I tirsdagen morgen er det sværere at parkere, men til gengæld er det et rigtig godt marked, og taler I ikke fransk, skal de handlende nok finde ud af det alligevel. De vil helt sikert spørge, om I er englændere. Her kom jeg hver tirsdag med min svigermor, da jeg lige var kommet til Frankrig for godt otte år siden.

Frokosten bør selvfølgelig skylles ordentligt ned med et godt glas af den lokale drue. Det finder I nemt, der er lokale nok at handle med. Mon ikke det kan lade sig gøre at få fat i en kølet flaske, hvis man forklarer sin idé? Ellers må man holde sig til en flaske Coteaux - den lokale rød- eller hvidvin - og den er glimrende som let frokostvin.

Har I glemt at få glas med, begiver I jer mod landsbyens leverandør af alt godt til arbejdet i vinen. Den slags steder hedder "Appro Champagne", "La Vigneronne" og lignende, og kan ofte kendes på blandet indhold helt ude på gårdspladsen. Her er alt fra ståltanke, over opstammede roser til gipsfigurer til udsmykning af gården. Indendøre finder I værktøj, gummistøvler, ubrugte korkpropper i store sække og alt muligt andet til produktion af vin. De har også glas. Køb de såkaldte blidahs, som er det lokale glas til større fester. Det er højt og smalt og uden fod og rummer seks centiliter. Meget handy i det fri.

Rigtig god dag.

Her er smagsprøver fra nogle af landsbyerne:

Vertus

Oger

Verzy

Villers-Marmery

Verzenay

Soulières

Udsigt over Bouzy og omegn





 

Kig mod møllen i Verzenay fra vinmarkerne mellem Verzy og Verzenay, den 18. oktober 2009.