23 July, 2010

Sommervarm hvede

I foraaret havde jeg besoeg af en nordjyde, som fortalte, hvordan hun hjembragte en pose med forskellige dufte som rejsesouvenir.

Eventuel ny udve klarer hun ved at stikke naesen ned i posen. Interessant idé, syntes jeg, og i virkeligheden ogsaa god traening i at laere sin naese op.

Paa det tidspunkt hun var her var duften raps overalt.

I disse uger er det solvarm og gyldengul hvede, der fylder naeseborene. Det er en rigtig sommerduft.

Mejetaerskerne og traktorerne arbejder igennem. Hoesten skal helst toer i hus inden naeste regnvejr.

21 July, 2010

Over 200 aar og med bobler i behold

Svenske dykkere har haevet verdens foreloebigt aeldste flasker champagne fra bunden af Oestersoen. Med bobler trods sin hoeje alder paa formentlig den gamle side at de 200 aar. Det er jo naermest fantastisk. Havets rolige og moerke bund tilbyder naermest perfekte lagerbetingelser for champagne, hvis ellers korken klarer sig.

Champagnen menes at vaere fra firmaet Clicquot, grundlagt i 1772, men det skal franske eksperter nu kigge naermere paa. Flaskens form peger under alle omstaendigheder paa det 18 aarhundrede. Skibet menes at have vaeret paa vej til Rusland, der i czar-tiden var et meget stort marked for champagne.

Dykkerne aabnede flasken og drak indholdet, som de havde troet, var vin. I stedet fandt de tidens meget soede champagne med tydelig smag af ogsaa eg og tobak. Der menes at vaere omkring 30 flasker paa vraget, hvis nationalitet endnu er ukendt.

Det blev fundet for en uge siden ved Aalands-oerne ved Finland.

Den hidtil aeldste kendte champagne var fra huset Perrier-Jouët fra 1825.

Fantastisk reklame forresten, n'est-ce pas?

Laes mere hos bl.a. Le Figaro og

20 July, 2010

Vi fik 10.500 kilo

Kvotekiloene er landet.

Vi faar 10.500 kilo druer per hektar, og har i oevrigt ikke hoert meget til forhandlingerne mellem vores repraesentanter og champagnehuseke undervejs. Altsaa ingen rabalder som sidste aar, og det er ogsaa meget passende. Ifoelge Le Figaro er 10.500 kompromiset mellem 10.000 og 10.800 kilo per hektar.

De lidt flere kilo end sidste aar er udtryk for, at salget af champagne har det meget bedre end for et aar siden, men ogsaa at det stadig saa langt fra er i top.

17 July, 2010

Store, sunde druer

Ugen har budt paa flere gaester i vores parceller og vendangeoir. Disse vininteresserede danskere har sammen med os kunnet konstatere, at druerne allerede er store, og desuden at sundhedstilstanden er virkelig god.

Meget lidt regn og en hel del mere vind end vi er vant til betyder blandt andet, at der foreloebig ingen sygdom er hos os. Dejligt.

Der er stadig omkring halvanden maaned til vinhoesten.

15 July, 2010

Sommerstorm

Med sommerens hoeje temperaturer foelger storme, og i gaar eftermiddags fejede saadan en ifoelge med vindstoed af orkanstyrke henover Verzy.

Vi fulgte dens spor, da vi vendte hjem i modsat retning foerst paa aftenen: Masser af blade, afrevne grene og enkelte vaeltede traer. Verzy fik i aar ogsaa en sending hagl saa store som tommelfingernegle, siger nabokonen.

Vores let aabne Velux loftsvinduer lavede en saadan koncert, at naboen fik gravet sig frem til vores telefonnummer i Soulieres for at rapportere om stormen tilsyneladende haergen paa loftet. Heldigvis blev det mest ved et vaadt kokostaeppe og skraekken for et oedelagt nyinkoebt trommesaet.

Vinen i Verzy er vist ikke sluppet lige saa let fra stormen og dens isklumper, men vi ikke noget mere konkret endnu. Kun at der er skader.

Haven har endda kun nydt godt af soelle 12 millimeter vand, stokroserne ligger vandret, klatrerosen er vaek for i aar, og en del af paeretraet i spalier lige saa.

Vores egen vingaard fik kun vand.

13 July, 2010

Bastille-fest

Den 13. juli er en festlig aften overalt i Frankrig.

Vi deltager i Bastille-festen i landsbyen, og da den foregaar i svigermors lade, har vi aldrig langt hjem og egen noegle til toilettet.

Ellers staar den paa melon med portvin, den tredje alder der danser paso doble, boern der droener rundt, teenagere, der finder deres foerste kaereste, flagermuselygter, fyrvaerkeri, landsbyens frivillige brandkorps der forhindrer tomme glas med mere.

Meget fransk, og hvis man bare passer paa med sangriaen, gaar det stadig fint med at drikke champagne dagen efter, hvor vi glaeder os over at holde fire aars foedselsdag. Vi skal have rosé champagne. Hurra.

12 July, 2010

Nyt kvotebud

Den 19 . juli saetter CIVCs parter sig sammen for at diskutere kvoten for 2010.

10.400 kilo druer per hektar har optraadt i avisen som et bud uden specifik afsender. Fredag modtog vi paa tykt - dyrt - papir en praesentation af en af de store regionale champagnegruppers maerker vedlagt et nyhedsbrev med et par politiske udtalelser i bunden af talen.

Lanson-BCC gaar ind for 10.800 og op til 11.000 kilo druer per hektar, og stoetter udvidelsesarbejdet varmt, forlyder det uden omsvoeb.

Altsaa flere druer paa kort sigt og flere hektar paa laengere sigt. For champagnehuse er det praktisk med mange druer paa markedet for at holde kilopriserne i ave. For vinboenderne, der ofte baserer halvdelen af deres indtaegt paa at saelge druer til champagnehuse, gaelder det modsatte. som regel

Afsenderen er i oevrigt Bruno Paillard, og udtalelsen er skrevet paa Lanson-BCC's vegne men ikke champagnehuset Bruno Paillard.

Lanson-BCC bestaar af husene Lanson, Burtin, Boizel, Besserat de Bellefon, Chanoine Frères, De Venoge, Philipponat og Alexandre Bonnet.

10 July, 2010

10.400 kilo druer per hektar er i spil

Druerne er kommet godt fra start. Der er mange, og de er store.

I Champagne styrer vi som bekendt maengden med haard haand, og plukker kun saa mange, at det passer nogenlunde med den maengde flasker, vi vil kunne saelge nogle aar efter. Aarets kvote.

Ikke noget nemt regnestykke, da det jo blandt andet ogsaa kraever, at man er godt med paa de globale konjunkturer og helst i temelig god tid.

I 2008, hvor den globale krise haergede i USA, hentede vi den stoerste maengde druer i mands minde hjem. I 2009 slog vi haelene i og skar ned med en tredjedel. Jeg skal hilse og sige, at en opstartsvirksomhed som os godt kan maerke det, naar en tredjedel af budgettes forsvinder overnight. Vi er jo imidlertid saa langt fra alene om den oplevelse.

Nu har vi atter sommer. Solen smiler, jeg er lige kommet tilbage fra naboen to kilo courgetter rigere, og mens jeg overvejer, hvad jeg dog skalk bruge dem til, naar nu Ratatouille ikke er en reel mulighed, oejer jeg ogsaa lige en artikel fra seneste oekonomi-tillaeg fra den lokale avis. Her handler oekonomi om champagne. Eksporten af den lokale drik svarer til to Airbus-fly, saa det betyder temmelig meget, naar det svinger.

Man taler nu om 10.400 kilo, forlyder det nu ogsaa ganske loeseligt i avisen. Et tal, vi vist ogsaa er stoedt paa i de seneste maaneders korridorsnak. Under alle omstaendigheder et tal, der dog er en smule bedre end de yderst triste 9.500 kilo druer per hektar, der blev mumlet om i forbindelse med efteraarets foerste smagninger af den nye vin.

Saa bliver kvoten vel i hvert fald ikke mindre end det, skulle jeg mene. I tilgift er der ny forhandler i vinboendernes Syndicat - modpart er champagnehusene - og i aar har ingen slaaet i bolledejen paa forhaand. Vi faar se.

09 July, 2010

Garden kommer igen i aar

Den beredne republikanergarde er udkommanderet til at deltage i vinhoesten igen i aar. Ligesom i 2009.

Gendarmerne har haft 20 procent faerre haendelser at tage sig af end almindeligvis i hoesttiden, og den succes forklares med de beredne soldaters tilstedevaerelse. Det er nemt at bevaege sig overalt til hest, og det giver ogsaa en anden kontakt, lyder forklaringerne.

I 2010 er tre hold paa hver seks ryttere udkommanderet i forbindelse med vinhoesten. Et af dem skal ifoelge avisen l'Union have udgangspunkt i landsbyen Etoges, og det er jo naesten lige ved siden af Loisy-en-Brie, hvor en anden en tilbringer en stor del af vinhoesten. Hvem ved, maaske kan man endda faa et billede af en af disse Frankrigs stolte beredne soenner til sin datters hestebog eller til bloggen.

08 July, 2010

Varmen er over middel

Vi puster igennem den tredje varmeuge, og nu begynder flere konkrete fakta om de hoeje temperaturer at melde sig.

Meteo France forudsiger en varm og toer sommer, og det er til at tro paa et aar, hvor jorden har slaaet spraekker siden paaske. Jeg husker at have bemaerket riller sidst i april ved Les Vieilles Grandmeres, hvor vi var paa soendagsspadseretur med fortroppen for et stoerre gruppe, der besoegte os den 2. maj. Saamaend. Regnen har vaeret naesten ikke eksisterende siden, og det er tydeligt i vores toerre have.

Og varmen? Tjah, det er ikke mange aar, jeg har brugt sandaler og smaa sommersko i saa lange straek i Champagne. Reims er en by i Syden, og der skal ellers en hel del champagne til at give den slags idéer.

Og det er varmere end i en almindelig juli maaned, siger Meteo France, der ikke noejes med at sammenligne gennemsnitstemperaturer, men har de matematiske modeller i brug.

Den seneste hedeboelge i Frankrig var i 2003, og trods toer jord i 2010 er varmegraderne stadig ikke oppe paa niveauet fra 2003. Netop 2003 gav nogle ret atypiske champagner, dog kun delvis som foelge af varmen. Den anden halvdel hang sammen med meget omfattende foraarsfrost og deraf foelgende lavt udbytte.

Foreloebigt nyder vinen og druerne varmen. De underjordiske reservoirer er godt fyldt op efter vinterens usaedvanligt omfattende snedaekning. Varmen er i virkeligheden vaerst for de stakler, der maa i vinen for at passe raekkerne.

07 July, 2010

Varme paa tredje uge

Vi koerer paa tredje uge med hoej sommervarme, og den bekommer foreloebigt vinen godt. Her i Champagne vokser vinen paa kalkrig jord; paa kridt, der kan indeholde op til 40 procent sin egen vaegt i vand, og det fungerer som reservoire, naar det ikke regner.

Af og til annoncerer vejret storm, men det har vi ikke maerket noget til endnu.

Vinen har vaeret ret sent paa den i aar paa grund af den lange og kolde vinter, varmen giver den alle muligheder for at indhente den forsinkelse.

Jeg har hoert den 10. september naevnt som hoststart i Cote des Blancs, men det er nu meget tidligt at mene noget.

Vi har foreloebig seks til otte arbejdsdage tilbage foerend palissagen er slut, og vi kan holde somerferie.

06 July, 2010

Valmuens silkeskørt

 
Posted by Picasa

Da Midgaardsormen er flyttet ind i min computer, arbejder jeg nu fra en anden, og har ikke ret nemt adgang til alle mine dejlige billeder.

Derfor lidt der ligger fra tidligere paa saesonen som nu for eksempel denne valmue. Valfrue fristes jeg naesten til at sige.

Siden maj har mine oejne slet ikke kunnet se sig maet paa valmuer. Monet malede saadan set bare, hvad han saa, er det gaaet op for mig, naar jeg passerer disse fantastiske og ganske knaldroede parceller, der rummer tusinder af disse roede silkeskoerter.

Nu har vi juli, og de er her stadig. Jeg nyder dem endnu. Naturen er virkelig generoes.

05 July, 2010

Midgaardsorm i sommerferien

Boblers stilstand har intet med sommerferie at goere.

Ferien har ellers lejret sig over os fra fredag.

Vi har travlt med at palisere vinen, klaede flasker paa, aflevere dem, fortaelle om dem og om vinen, og ind i mellem tager vi livtag med Midgaardsormen, der har snoet sig temmelig solidt ind mellem bits og bytes paa min stakkels computer.

Den har vaeret til rotterne de sidste uger, og nu har jeg saa overgivet mig, og sidder ved fransk tastatur, uden adgang til billeder og alt det andet sjove, og forstaar mindre end nogensinde, hvorfor nogen finder computervirus, eller hvad det er, underholdende.

Druerne er nu fremme, og de er baade mange og store, deres tidlige stadium taget i betragtning.

Den anden gode nyhed er at vi stadig drikker champagne, og der er ingen orme i kaelderen. Det maa jeg vel hellere oplyse til de folk, vi venter besoeg af i de naeste uger.

01 July, 2010

Klør fem på spil

 
Posted by Picasa

Beviser på, at også vi sprøjter mod ukrudt med omtanke, vokser blandt andet her.

Der er af og til nogle velvoksne krabater, og jeg har gennem de sidste par uger øvet mig i at komme ind i vanen med at fjerne dem med klør fem. En nødvendig tur ned i knæene, når vi på et tidspunkt forhåbentlig dropper ukrudtsmidlerne.

Jeg har i år set en enkelt mark ved Vertus blive luget med hakkejern, men det er sjældent syn. Det er første gang i syv år, at jeg er stødt på nogen. Nu øver jeg mig selv. Det er blandt andet også en arbejdsopgave, man skal have tid til at udføre, og det er jo ellers ikke det, vi har haft mest af.

Men det er selvfølgelig også et valg. Omend noget anderledes at luge 10 kilometer gange en meter og 20 end sin have. Også selvom Alain har sprøjtet mod ukrudt én gang i år.

Jeg øver mig i første omgang, når jeg alligevel paliserer. Det vil sige, at jeg, når jeg har anbragt clips og stukket stængler på plads, bukker mig yderligere for at hive ukrudt op.

Vi blev færdige med anden gennemvandring tirsdag eftermiddag, og jeg lover for, at det er en varm omgang i de op til 35 grader, vi når op på om eftermiddagen. Man sætter pris på en hvilken som helst lille vind eller luftning, der kan dukke op. Alligevel kan jeg kun arbejde op til tre timer i varmen.

I år slipper vi dog ikke for en tredje gennemvandring også. Der er stadig planter, der ikke er vokset nær nok til at nå med ind i wiren, og dem må vi så tage os af senere i juli.

Sammen med snerler, tidsler, burrer med mere.

 
Posted by Picasa
Loisy-en-Brie, maj 2010.