Drik din vin på en frugtdag

Et opslag i månekalenderen afslører om dagen er til rødder, blomster, blade eller frugt.

En af biodynamikkens idéer er at dele året op i forskellige typer dage, der egner sig til forskellige formål.

Når man dyrker vin, betyder det for eksempel at visse dage er gode til at beskære en vinstok. Andre dage er gode at plante i.

Hvis man kan få sin hjerne til at arbejde med i den slags baner, giver det mening - for mig i hvert fald - at vin også kan smage forskelligt alt efter om det er en god dag at drikke vin eller ej.

Decanter store drikketest
Derfor er det spændende at det britiske vinblad Decanter nu har sat sig for at prøve at smage vine på de gode dage - ikke overraskende blomst- og frugtdagene i Maria Thuns kalender. Jeg glæder mig da til at følge mere om dette projekt. Decanter inviterer også læsere til at prøve selv. Mere om Maria Thun og vinsmagedage hos BBC.

Jeg er selv ikke ret godt inde i biodynamikken. Vi har ikke tid til ekstra dikkedarer lige nu, men derfor kan det være interesssant nok at stifte bekendtskab med og måske siden bruge nogle af disse teknikker alligevel.

Gammel bondevisdom
Siden jeg kom hertil for syv år siden,har jeg hæftet mig en hel del ved, hvor mange ældre landmænd der bruger gammel bondeviden i det daglige som den naturligste ting i verden.

Lad mig bare afsløre, at det var alt andet end naturligt for mig at få at vide, at jeg ville føde mit barn inden den 10. måne, da jeg var 6-7 måneder gravid med andet barn. Forklaring: Ingen kvinde bærer sit barn i 10 måner. Jeg fandt det til gengæld både smukt og poetisk, og han fik selvfølgelig også ret.

Går man med på den med at tælle måner, er der ikke meget langt til antagelsen om, at månen og planeterne også trækker i resten. Endda i vinen på flaske.

Snegle i vinen

 

Vinbjergsnegle bærer deres navn med god grund.

Arten bor virkelig blandt vinstokke, og ved denne tid dukker de frem igen. De har været i hi hele vinteren.

Snegle udgør kun et problem i en vinmark, hvis der er for mange af dem på det forkerte tidspunkt.

 

Det er en periode, der helt bestemt begynderm når knoppen folder sig ud og til det fjerde plus femte blad er fremme på de nye skud.

På billedet er stænglerne fremme ved blad seks plus syv eller otte plus ni, men det giver alligevel en idé, ikke?

Den mest effektive måde at bekæmpe snegle på er samle dem ind og køre dem et andet sted hen. De skal alligevel producere temmelig meget slim for at nå tilbage inden den sårbare periode er overstået.

Men det har jeg nu endnu til gode.

 

Vingården er fuld af forladte sneglehuse, som stadig er sjove at samle ind.

Tåretid

 

 

Dette er les pleurs. Vinstokkens tårer, der viser, at den indre aktivitet er i fuld gang. Plantesaften mister sin tykke vinterkonsistens, bliver tyndere og stiger op i planten, hvilket vækker knopperne.

Foroven græder en ellers gammel klippeflade. Den løber nærmest i vand, og saften kan strømme afsted.

Det er altså på tide at blive færdig med at binde op. Hvilket vi ikke er endnu, men vi er godt på vej. To-tre dages arbejde er tilbage.

Degorgeringens dato

Når korken smækkes på som her, er den frosne gærprop forlængst smuttet afsted til fordel for dosage.

Champagnehuset Lanson planlægger at nævne datoen for degorgering på bagside-etiketten på flaskerne med sort, lyserød og hvid etiket. Det skriver Decanter.com.

Datoen har stor betydning for smagen af en flaske champagne. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke har den slags opført. Vi har i forvejen ret godt styr på de enkelte tirage'r, hvis nummer står på bagsideetiketten for særligt interesserede, der samtidig er i stand til at tyde familiens kragetæer. At anføre yderligere en dato er derfor ikke det store ekstra arbejde.

Det kræver til gengæld en ekstra linje, som vi ikke lige har.

 

Denne tætskrevne bagsideetiket hører til den ene af vores rosé champagner.

Den himmelsk hurtige opbinder

 

At arbejde i en vingård er blandt meget andet også det samme arbejde mange dage i træk og en hel masse gentagne bevægelser i løbet af disse dage.

Kedeligt tænker du måske. Nej, det er det ikke, der er altid noget nyt at se på. Andre lyde at høre. Skiftende stemninger, luftninger, når man går udendørs.

 

Men arbejdet kan synes uden nogen ende, når vi begynder på det. Som om man er en lillebitte prik i vinhavet.

Fidusen er så at bryde opgaven ned i overskuelige enheder. Når man blot dagens mål eller lidt mere, har man allerede fornemmelse af at være en fandens karl. Når man omvendt mindre - eller forhindres at dårligt eller koldt vejr - kan man også hurtigt få fornemmelsen af at være for sent på den, uden at kunne gøre ret meget ved det.

I år er vi imidlertid så godt med, at der har været få dage med disse negative og meget lidt konstruktive tanker. Vi har gennemført de fleste opgaver og har nu bare tre dages opbinding tilbage.

 

 

Vi købte sidste år en opladelig opbinder som erstatter den manuelle lieuse så godt, at arbejdet er reduceret til cirka en uge i hver parcel og det endda selvom man har en tendens til at anbringe flere bindinger med maskinen. Lidt som en hæftemaskine.

Vidunderet består af en slags pistol og et bælte med forholdsvis tungt batteri, som det tager seks timer at lade op. Men så holder det også energien en hel arbejdsdag.

Selve tråden er lavet af et nedbrydeligt materiale, så når vi først har anbragt dem, tænker vi ikke mere over dem.

Vi tænker forår. At vi er godt med og er så småt ved at sende tankerne i retning af påskeferie og forskellige champagnesmagninger her og der. Grenene er klar til vækst.

 

Sat helt på spidsen

 

 

Siden nytår har kælderfolkene haft travlt med flaskerne. Det er her, vi får vores champagne forarbejdet.

De flasker, der har gennemført lagringen i kælderen, bliver drejet en hel del omgange lige til resterne af døde gærceller har samlet sig i en prop i flaskehalsen.

Det foregik tidligere på de såkaldte pupitres - skråtstillede plader med huller, hvori man kan hænge flasken ved halsen. I dag har maskiner erstattet håndkraft. Gyropaletterne drejer den indsatte kube med flasker efter et program, og opnår derved samme resultat. Blot hurtigere og på mindre plads.

 

 

Når flaskerne har gennemført denne maskinelle remuage, bliver de stående i stativerne i den position, der hedder sur pointe, hvilket simpelthen er på spidsen.

Sådan sat på spiden vil de gennemføre degorgeringen, der finder sted snarest. Det er i forbindelse med denne proces, at der tilsættes dosage, og for at denne likør har god tid til at gå op i en højere enhed med champagnen, bliver flaskerne anbragt på et lager i hvert fald i nogle måneder,

At vi ikke har alt for travlt, bør være tydeligt, når man ser hvilke årstal, der arbejdes med p.t. Til sammenligning læste jeg forleden, at hovedindholdet i en af regionens mest solgte champagner - den såkaldte Carte Jaune fra huset Veuve Clicquot - er fra vinhøsten 2007.

 

 

Muskelstrejke

Regionens økonomiske muskel er lagt ned i strejke.

Intet bidrager mere til departementet Marnes økonomi end champagne. Intet konglomerat er større end det tidligere LVMH og nuværende MHCS. Indeni forkortelsen bor under alle omstændigheder champagnehusene Moët & Chandon, Veuve Clicqout, Ruinart, Mercier og Krug, hvis produktion og arbejde i vinmarkerne er lagt ned af strejke.

Det handler selvfølgelig om penge. Arbejderne siger, at de ikke har fået nok ud af at opgive nogle bonusser. De henviser til de økonomisk indbringende år op til krisen, som de ikke mener at have nok til. Direktionen vil omvendt ikke forhandle, før arbejderne går i arbejde. Og der står den så.

Det er blot seneste eksempel på uro i de store champagnehuse. Piper-Heidsieck har måttet fyre ansatte, fordi huset mangler penge. Det er heller ikke længe siden, at huset forlod en mere prestigefyldt adresse i Reims til fordel for et ganske vist nybygget domicil, der ligger på væsentligt billigere jord længere væk fra Reims' midte.

Personligt har jeg det blandet med husenes økonomiske problemer, selvom de er reelle nok. De har haft gyldne tider siden årtusindskiftet. Har solgt så meget champagne til stigende priser. Hvor er alle de penge henne nu, hvor lidt på kistebunden kunne bære igennem krisen?

Strejkerne kommer ikke os ved. Jeg håber, at det fortsætter sådan i en økonomi, hvor alt og alle i sidste ende hænger sammen.

Læs aktuelle komentarer hos l'Union og om strejken hos Decanter.

Smagen af 100 procent Chardonnay

 

Et godt glas af den gule...

Vi er på nippet til at skifte årgang.

Det sidste knapt halvandet års tid har vi solgt en Blanc de Blancs champagne - det betyder 100 procent Chardonnay - fra årgang 2002. Det slutter snart. Vi har bare 30 kasser tilbage, der ikke er solgt, og det er jo faktisk ikke særlig meget.

Årgang 2002 bliver fulgt af årgangene 2003 og 2004, der er to meget forskellige år.

2003: Frost og hedebølge
2003 husker vi som året, hvor næsten 50 procent af de knopper, der skulle have leveret årets druer, frøs ihjel en nat i april. Med andre ord var udbyttet meget lavt, og hos os varede vinhøsten da også kun få - fem - dage.

Det var også hedebølgens år, hvor druerne måtte hasthøstes sidst i august for at bevare blot en del af syre, der er nødvendig for god champagne. Sukker var der til gengæld rigeligt af. Det er derfor en helt atypisk årgang i Champagne. Måske er det omridset af kommende champagne i en varmere fremtid?

2004: Overflod
Vinhøsten i 2004 var først og fremmest den største vinhøst i mands - og kvindes - minde. Alains onkel fortalte, hvordan han aldrig havde set noget lignende, og han har da trods alt passeret de 70 år.

 

Chardonnay-druer i en aldrig tidligere og ikke siden set overflod.

De overordentligt mange druer skyldtes formentlig, at alt til mindste bær blev plukket året før og endda to gange, fordi både første og anden generation af druer - helt undtagelsesvist - blev høstet. Først sidst i august og siden midt i oktober.

Vinstokkene har formentlig derfor lagt sig ekstra i selen for at producere udbytte året efter. sådan lyder i hvert fald en teori, jeg er stødt på.

En vinstok har normalt kun en vis mængde kraft og saft og energi, og det er netop derfor, at vi ikke forsøger at have mange druer men netop nok. På den måde - lyder teorien - vil de færre druer modne bedre i stedet for, at mange druer kun modner halvt. Champagnes nordlige beliggenhed har i flere hundrede år gjort det nødvendigt at økonomisere med energien. Årgang 2004 er tilsyneladende undtagelsen fra reglen, hvilket formentlig hænger sammen med den på enhver måde atypiske årgang 2003.

2004 var også min første, fulde vinhøst. Jeg plukkede vindruer i en uge, og det var mit første rigtige bekendtskab med arbejdet i en vingård. Resten kom til i årene derefter, og i dag klarer jeg alle manuelle opgaver. Traktor- og kålormekørsel holder jeg mig fortsat fra.

 

Vores Blanc de Blancs er klædt på i gult uanset årgang.

2002, 2003 og 2004
Årgang 2002 har med sin hyperstramme struktur ikke så meget som en rynke endnu.

Det bliver faktisk ret spændende at smage de to følgende årgange og fornemme, hvordan de placerer sig. Både i forhold til 2002'eren og som helt sig selv.

Vi har gemt nogle kasser 2002, så vi kan få en idé om, hvordan den udvikler sig med tiden. Om det bliver 10 eller 20 år er for eksempel helt interessant at prøve af.

Printemps

 

I Frankrig begynder foråret officielt med forårsjævndøgn. Printemps står der i min kalender ud for den 20. marts. Så nu er den med andre ord god nok.

Denne lille frøken har været fremme med sin rødprikkede kjole i nogen tid. Det er imidlertid første gang i år, at jeg også er stødt ind i et par ganske velvoksne brumbasser af barndommens sommerferier-modellen. Hvad har jeg egentlig foretaget mig i alle de år, hvor jeg ikke har hørt, duftet og mærket den slags?

Trådskift

 

 

Det har været en fin fredag med varme vinde ind over vinmarkerne. Det er virkelig forår nu, og jeg bliver ved frokosttid enig med Annie om, at foråret er den skønneste tid. Hun er i gang med at binde den anden halvdel af vinmarkerne op.

Vi endte med at bruge dagen på at skifte knækkede wirer.

 

 

Det foregår med denne funny trillebør, som vi i øvrigt også deler med naboen.

Principielt kører den af sig selv. Naboen, der er rigtig ferm, er endog i stand til at operere med to wireskift ad gangen og alene.

 

 

Vi er to og skifter en wire ad gangen, og skal holde tungen lige i munden for ikke at lave kludder i den, hvilket f.eks. sker, hvis rullen ikke løber jævnt.

Det er en stor hjælp at bruge denne bør, da wirerne i længder af 100 og 200 meter er tunge at løfte.

 

 

På en dag nåede vi at blive færdig i den ene parcel, men vi mangler stadig det meste af den anden.

På vej hjem holder jeg øje med de ikke helt få parceller, der er under beskæring. Vi snakker om, hvornår det hele tog fart sidste år. Det er blevet markant varmere de seneste dage, men det er især nætterne, der tæller. I morges var her 10 grader, for en uge siden minus tre-fire stykker.

Det er som om, at væksten kan begynde hurtigt nu, men vi husker os selv på, at vi endnu ikke har set de store tårer. Det fænomen, hvor plantesaften drypper, nærmest løber, fra gamle snitflader. Ellers kunne man godt blive lidt bekymret for at fanden vil tage ved det hele med dette lune vejr. Og vi ønsker fred og ro til at tage på påskeferie.