En kusines lillesøster kunne næsten ikke holde tårerne tilbage i lørdags, da hun beskrev, hvordan hun til den seneste Saint-Vincent blev groft ydmyget med, at hverken hun eller nogen anden kvinde har forstand på at drive vinmarker.
Også i champagnens verden i Champagne må kvinder finde sig i mændernes machismo'er.
I går var det kvindernes internationale kampdag. Den 8. marts. I sin tid indstiftet i København af den internationale socialist Clara Zetkin. Hvor er kvinderne så i dag?
Vi arbejder på kontorerne, tager telefonerne, skriver brevene, forestår smagningerne og de guidede rundvisninger. Mange af os klipper vinstokkene og udfører derefter løbende alle manuelle opgaver i vinmarkerne, og de er mange. Vi begynder også at trænge os på som ønologer. Om det så er i champagnehusenes chefstole sidder der overraskende mange kvinder. Ikke kun hos Den Gule Enke, der i øvrigt indstiftede en international kvindepris ved husets 200 års jubilæum for godt 30 år siden. Piper-Hiedsieck, Krug og Duval-Leroy m.fl. har også kvindelige chefer.
Lillesøsterens mor var også tilstede, og efter at have mødt hende er jeg ikke i tvivl om, at Mélanie nok skal finde ud af at overleve torten og med årene finde solidt svar på tiltale. Misæderen var præst. Endnu et søm til den katolske ligkiste.
Reims har forresten haft en kvindelig og socialistisk borgmester siden valget sidste år. Det har givet borgerne nyskabelser, de umiddelbart kunne mærke i deres dagligdag. For eksempel pasning på skolerne. Farvel til entréen på to euro for at kunne nyde en af Reims' få grønne åndehuller: Parc de Champagne. Med mere. Den slags ting var ikke ret højt prioriteret under den konservative, gamle gamle forgænger. Jeg ved ikke, om tiltagene skyldes Madame la maires køn eller politiske farve. Men hælder nok til det første.
No comments:
Post a Comment