Superhøst

 

Plukkere og bærere i aktion under dette års vinhøst i parcellen Les Vieilles Grandmeres i Loisy-en-Brie i Champagne.

Årgang 2008 er i hus.

Vores bidrag er i hvert fald, og vi er nærmest lykkelige. Det trak nemlig ud, der var en hel del flere kilo, end vi havde regnet med. Endsige turdet håbe på.

En uges forventet arbejde forvandlede sig til 8 og en halv arbejdsdag.

Jeg vil skyde på, at vi har landet omkring 40 ton Chardonnay, Meunier og Pinot Noir i vores sorte spande. Det er da meget pænt for tre parceller fordelt på tre hektar og fra pænt aldersstegne leverandører, plantet fra sidst i 1960'erne til sidst i 1980'erne. Endnu uden de store tegn på træthed, selvom man siger udbyttet går ned for vinstokke, der er ældre end 35 år.

Vi havde med andre ord rigeligt. Både til at levere den tilladte og meget høje kvote på 13.600 kilo per hektar (*). Dertil druer til reserver til dårligere år end dette og oven i købet lidt ekstra. Pessimismen har indtil videre trange kår.

Det er mit indtryk, at det store høstryk er omme nu. Traktortrafikken er atter sparsom. Men druehøsten i Champagne fortsætter officielt til den 18. oktober.

(*) For de meget interesserede: Hvorfor gøre det enkelt, hvis man kan sikre sig en masse bureaukrati og administration ved at komplicere tingene? Altså: I 2008 havde vinejere i Champagne lov til at lave vin af 12.400 kilo druer/ha, plukket direkte på planterne, og desuden 1.200 kilo/ha fra de såkaldte reserver, som er vin, lavet af druer fra andre år. Reserverne kan vi udbygge med en bestemt mængde kilo/ha hvert år indtil vi når et loft på i alt 8.000 kilo/ha. Disse reserver må kun tages i brug med særlig tilladelse fra myndighederne, f.eks. i år, hvor forårsfrost ødelægger en del af de knopper, der skal give årets vindruer.

Nu skal trykkeren jonglere

Vi har været til møde hos en trykker i Épernay. Udvekslet en masse løse idéer om, hvordan vores egen etiket kunne indeholde. Nu er det hans tur til at jonglere ´med idéerne og prøve at samle dem i en eller anden foreløbig syntese.

Vores forberedelser har primært bestået i at løbe tusinder af eksempeler på champagneetiketter igennem. Den ene ligner den anden, og derfor har vi prøvet bagefter gennemsynet at tænke tilbage. Hvad huskede vi stadig.

Der var især to etiketter blandt de mange tusinde, vi kunne huske. Dem nævnte vi selvfølgelig for den flinke mand.

Ikke overraskende fortalte han om den ene - meget spektakulære - etiket, at den boostede vinbondens salg, efter at han begyndte at bruge den. Den har også det hele: Den er anderledes, den har sin egen historie, den er smuk, den respekterer traditionen, samtidig med at den genopfinder den.

Nu sælger en smuk etiket næppe en dårlig champagne i længden. Men den har en bedre chance for at hive flere hen til flaskerne, hvilket trods alt er første skridt på vejen.

Høst fra den 18. september

 

En plukkemoden Chardonnay-klase ved vinhøsten 2007, der helt usædvanligt fandt sted sidst i august.

Vi begynder årets vinhøst i Champagne den 18. september. Nu ligger det endeligt fast.

Den kommende weekend har vi afsat til at klare de sidste forberedelser i vingårdene. Det vil sige fjerne så mange syge planter, vi kan nå, og studse de vinstokke, der gror for hver ende. De har altid flere grene, og hvis vi på forhånd soignerer dem, undgår vi stort set, at den maskine, vi bruger til at transportere druer under høsten, kommer i karambolage med uheldige grene.

Resten - klargøring af vores vendangeoir, kasser, tøj og andet materiel samt at kontakte plukkere og bærere - er endnu ikke vores ansvar. Det tager Alains grandfætter og hans kone sig af.

Vi skal sådan set bare stille torsdag morgen.

Stille forventning før høststart

 

Vores Meunier-druer i Loisy-en-Brie tegner godt.

Vi befinder os i dagene, før årets vinhøst åbner i Champagne.

Teknikere har siden sidst i august fulgt druernes modning i de fire departementer tæt. Med få dages mellemrum modtager vi CIVC's samlende statistikker fordelt på druetype, departement og en stribe tekniske resultater.

Jeg læser dem spændt som nogen krimi.

Vi tjekker vindruerne sideløbende, smager et bær hist, tjekker klaser under bladene her, og det bekræfter. Enten at se sine tanker skrevet sort på hvidt eller at få dem udfordret, hvis vores iagttagelser ikke passer med de generelle. Hvilket sagtens kan ske. Statistik fortæller om en generel tendens set gennem den gennemsnitlige og ikke den yderlige vinkel.

Nu passer sagerne imidlertid helt fint med, hvad vi selv har set gennem sommeren og især de seneste uger.

Druernes kvalitet tegner foreløbig rigtig fin. Nogle taler allerede nu om mulig millésime og enkelte vover endog at håbe på den helt perfekte balance mellem syre og sukker. 10/10. Hvilket refererer til mængden af sukker og syre Det er første gang nogensinde, jeg har set nogen ytre den slags før en vinhøst. Den seneste superårgang af denne type var i 1996.

 

Chardonnay-klaser, som de tog sig ud den 8. september i Loisy-en-Brie.

Vi følger også den trend, der peger mod et lavere udbytte end de sidste par år, der ganske vist også åbnede med en rekordstor kvote. Flere huse forventer ifølge Decanter 10 procent færre druer. Flere store huse peger på Chardonnay som det svage led. I vores vinmarker er det Meunier, og vi sætter bl.a. vores lid til at have mere Chardonnay end nødvendigt.

Vi får se.

Den fastsatte kvote - 13.600 kilo druer per hektar - er ifølge CIVC nok til at fylde over 360 millioner flasker. Sidste års salg var knapt 339 millioner flasker champagne. Den første del af 2008 er salget bremset voldsomt op, sommerens salgstal har til gengæld pyntet gevaldigt på sagerne, og nu håber vinbøndernes formand, Patrick le Brun på at lande år 2008 på to passende procent. Passende, fordi det er en vækst, hvor vinbønder og champagnehuse stadig kan følge med efterspørgslen.

Vejret viser sig i øvrigt fra sin skønneste side. Vi har Indian Summer og håber vildt på, at den kan holde den ellers varslede regn stangen. På vinstokkene begynder de første blade at tage efterårsfarverne på. Skidt så med, at aftegningerne i virkeligheden fortæller en historie om sygdom eller mangel. Den første tåge hyller bakkerne i de tidlige morgentimer. Alt er med andre ord præcis som de andre år i dagene op til høststart.

Druerne

 

Meunier i Loisy-en-Brie, den 7. september.

 

Chardonnay i Loisy-en-Brie, den 7. september.

Nogle dage med fint vejr er netop det sidste især de blå Meunier-druer har brug for. De grønne Chardonnay virker stadig temmelig umodne, og vi er spændt på at se, om de to typers modenhed mødes så meget, at vi kan plukke alt indenfor den uge, vi har til at afvikle vinhøst.

Det er et generelt træk i år, at Meunier er den mest udviklede af de tre typer.

Hos os fandt blomstring og bestøvning ikke sted under de allerbedste vilkår, hvilket vi kan se på mængden af druer i især den øverste parcel. Altid vores problembarn. Færre druer betyder også en hurtigere modning. Vinstokken kan simpelthen koncentrere kræfter, når der er færre druer.

Kvaliteten af begge typer er rigtig fin. Vi havde tendensen til vinmeldug for nogle uger siden, men det har heldigvis ikke bidt sig fast. Det, vi har, er godt, så vidt vi kan se.

I aften er der stormøde i CIVC, torsdag er der møde på vores kooperativ, og derfra kender vi startdatoen. Højst sandsynligt begynder vi onsdag den 17. september.

Døden i vingården

 

Alain fjerner syge grene i Loisy-en-Brie.

Vi har været i vingården nogle timer i dag for at rydde op. Fjerne den synlige del af de vinstokke, der er smittet med Esca. En ubehagelig sygdom, der slår vinstokken ihjel enten hurtigt eller langsommere. Som kræft.

"Lad nu være med at skrive, hvad vi laver" siger Alain.

"Måske tror folk, at vores druer er dårlige."

Han fik det i hvert fald dårligt over at se, hvor mange syge grene, der i eftermiddag lå i vores trailer efter et par timers arbejde. Deprimerende, hvor vi i forbindelse med sidste års oprydning egentlig troede at have en slags fod på i hvert fald den parcel, vi arbejdede i i dag.

Ifølge vinbladet Decanter, der anskuer tingene på nationalt niveau, har Esca'en tilsyneladende haft et ubehagelig godt år i blandt andet Cognac, Bordeaux, Gascogne og Champagne. Op imod en femtedel af vinmarkerne skal være smittet visse steder.

 

En trailerfuld Esca-syge grene fra vinstokke.

Vi er dermed langt fra de eneste, der slås med Esca'en. I øjeblikket er der nemlig ingen bedre midler mod den end at fjerne syge planter og plante nogle nye. Der går imidlertid lang tid, før man får druer fra småplanter. Først efter den fjerde beskæring har vi lov at lade planten give druer. Læg dertil mindst en sæsons braklægning.

Det er i øvrigt første gang, at jeg har set selv et løseligt gæt på Esca'ens ødelæggelser. Det er ikke et emne, der bliver diskuteret ligeså åbent og lystigt som høstdatoer og bestøvningens succes. Vi kan dog konstatere på vores mange køreture, at vi ikke sidder alene i suppedasen.

Selvom vi ikke selv har sat 20 procent til, føler vi os hårdt ramt. Vi har ondt i kiloene. Svært ved at producere nok. Primært på grund af denne pest, der æder sig ind på vores planter, så hurtigt at vi har svært ved at følge med.

Det er to og et halvt år siden, at vi genplantede 400 småplanter. De erstattede huller fra Esca-syge planter, og er såmænd ikke engang i produktion endnu, hvor det begynder at blive aktuelt at genplante igen. Bare for at kunne holde en form for trit med døden i vingården.

For en god ordens skyld: Esca'en rammer ikke druerne. Den ødelægger til gengæld den plante, der nærer druerne, og druerne rådner ofte før tid. Så langt når de ikke i deres cyklus hos os. Vi fjerner dem. Med tungt og af og til næsten blødende hjerte, når grene med gode, fine klaser må lade livet, fordi moderplanten har Esca.

Åbning fra den 17. september

Vi kan begynde druehøsten den 17. september.

Meunier er givet klar i Loisy-en-Brie fra denne dato, og Chardonnay og Pinot Noir fra den 20.

Vertus følger efter den 18. september.

Pilen peger på den 18.

Endnu er intet sikkert.

Men både her i Verzy og i Vertus, som vores druer sorterer under, tales der nu om den 18. september som et godt bud på starten af dette års vinhøst.

Alt ser fint ud, siger sagkundskaben, i dette tilfælde CIVC's tekniske chef, der har det overordnede ansvar for at holde generelt øje. Hvornår har man også nogensinde hørt nogen i Champagne sige andet? Man kan normalt altdi finde noget godt at sige og krydse fingrene med hensyn til resten. Men altså: Alt ser foreløbig fint ud.

Generelt regner sagkundskaben med, at vingårdene bærer den mængde druer, der skal til at levere årets druekvote: Den primære del fra årets høst og en væsentligt mindre del fra de ellers blokerede reserver fra andre år.

Vi er temmelig spændte på, om vi selv har druer nok. En af vores parceller giver stadig alt for lidt. Det hænger blandt andet sammen med sygdom.

Personligt kunne jeg godt tænke mig et lidt mere interessant vejr. I øjeblikket er tendensen en grad koldere hver morgen. Vi har været nede på 12 grader lige før kl. 9 om morgenen, og det er - kombineret med regn - ikke drømmen. Men lad os se. Jeg har før oplevet skift på de alleryderligste marginaler her i Champagne, hvor skøn Indian Summer har været reglen og ikke undtagelsen under vinhøsten.

Champagne on the Lego

Sommerferien er netop afsluttet. Skolen er i gang. Alt er ved at komme op i gear, Også bloggen her, tror jeg. Håber jeg.

Her er en af sommerkystens absolutte efterdønninger, som forunderligt nok involverer champagne. Ikke at det undrer mig som sådan. Champagnes kendteste produkt er trods alt et ret stærkt bud på, hvad der er godt i livet.

Nå, men for nogle uger siden gik jeg altså rundt i Legoland, Billund, med min fem-års knægt og fabulerede om, hvordan nogle mennesker sidder og bygger med Lego-kloadser, når de går på arbejde. Jeg syntes, det var et ok perspektiv at få ind i sit liv, når man - som ham - allerede nu træner i både bogstaver og tal og har skråskriften lurende lige om hjørnet.

Det er også helt i orden at beskæftige sig med champagne, når man går på arbejde. Jeg mener, denne entry må være den oplagte kombi. Og hvis nogen står og mangler vejledning i, hvordan man bygger en champagneflaske i Lego, der kan gå i stykker, samles igen og påny gå i stykker, så er der tilsyneladende kyndig hjælp at hente hos modelbyggeren her.

Jeg fik helt lyst til at tage på sommerferie igen. Med champs i bagagerummet selvfølgelig.

Etiketterier

 

Jeg bladrer mig igennem en af mapperne med etiketter.

Sommerferien er ovre. Vores prioriteter fordeler sig p.t. på to store opgaver. Det ene er arbejdet med vores kommende etiket. Den anden er selvfølgelig vinhøsten.

Hvad det sidste angår, er det (endnu) ikke os, der klarer detailplanlægningen. Køber mad. Hyrer folk. Vasker gulv i høsthuset. Tjekker materiel og den slags.

Syge grene skal væk
Vi planlægger sådan set blot en tur i vingårdene umiddelbart før høsten for at fjerne syge planter. Derved kan vi minimere årets helt store smittekilde: Vinplukkere, der klipper i sygt og derpå raskt ved. Hvilket er næsten umuligt at undgå. Den sikreste metode er derfor at fjerne syge grene.

Høstdatoen vil snart blive kendt. Vi forventer vinhøst i anden halvdel af september.

Foreløbigt er etiketarbejdet det mest omfattende projekt.

Glædeligt gensyn
Nu hvor vi endelig er dykket ned i det, har det hurtigt vist sig, at det er langt lettere at sige nej til det, vi ikke kan lide, end at definere det, vi synes om.

Vi er bundet af, at påklædningen i første omgang skal foregå på kooperativet. Dermed skal etiket og folie på halsen have format og udseende, der passer deres maskineri.

Udover farver og fonte beskæftiger jeg mig også med idéen om en eller anden visuel dims. Et symbol, der skal være vores på samme måde som Veuve Clicquot-Ponsardin har sin gule farve. Både den smilende engel i Reims og fossiler er brugt, og jeg ved forresten heller ikke, om de som symbol siger den uindviede ret meget. Men om ikke andet kan de gøre ens flasker til "den med englen" eller "den med forsteningen".

Det forudsætter selvfølgelig et produkt, der kan tåle at blive genkendt. Hvilket vi i al beskedenhed også mener, vi har. Lad det komme an på en prøve.

Foreløbig har vi bladret os igennem fire tykke mapper med allerede trykte etiketter, og fire mere venter os hos trykkeren.