Årets røde måne

Forleden var jeg i byen for at spise fisk. Min ledsager og jeg drak for en sikkerheds og den gode stemnings skyld også et glas champagne. Men netop kun ét glas, for jeg skulle befordre mig selv hjem til bjerget uden at blive alt for omtåget.

Ganske klart så jeg derfor månen hænge lavt over kanalen. Abnormt stor og ganske rød. Omend på en formørket måde, som for så vidt er passende nok sent om aftenen.

Det kan ikke have været la lune rousse. Det afviser almanakken. Men helt ærligt: Det kunne det lige så godt have været så få dage før påsken. Den røde måne er nemlig årets første måne efter påske. Den begynder den 10. april og varer til den 9. maj.

Nu er det ikke fordi, at begrebet la lune rousse normalt skal forstås så bogstaveligt, som jeg så det dén aften.

Månen er ikke nødvendigvis rød i perioden. Det bliver til gengæld nogle af planterne, hvis de når at mærke et skud af den farlige, sene nattefrost. I år har det foreløbig været så koldt, at næppe det helt store kigger frem nogen steder overhovedet. Normalt er frost imidlertid en plage på denne tid, hvor planterne plejer at være på vej frem. Samtidig er der god chance for højtryk og derfor skyfri skønne nattehimler. Hvis de sidste rester af vinterens kolde vejrsystemer lidt forsinket suser henover himmelen, er der stor risko for frost. Og altså vissent-røde vækster.

Det er, hvad den røde måne handler om.

Havefolket kan for eksempel beskytte deres spæde udplantninger - skulle de have nogen i år - under et stykke plast eller lignende dække. De allermest udsatte vinstokke kan finde varme fra en lampe. Men de fleste må klare sig selv, og det gør de heldigvis også de fleste år. I år er der foreløbig ikke de store synlige tegn på aktivitet. Den pleurs, jeg så for nogle uger siden, har jeg ikke set meget til siden. Det har også været koldt.

Den aften, jeg så den helt bogstavelige røde måne, slænge sig over den blåsorte kanal netop ved slusehuset på vej mod Prunay, havde vi nydt et glas Philipponat Extra Brut. Uden sukker men bestemt ikke som sådan syrlig. Måske nok lovlig meget æble efter min smag. Interessant at prøve, men næste gang fortsætter jeg nok til månedens anden champagne på glas. Måske for at fejre frostmånens afslutning omkring Les Saints de glace. Men dem skal jeg nok spare dig for at møde i dag.

Vikinger og wanna-be's i vingården

 

De seneste uger har vi mærket påskeferien. Det vil sige, vi har mærket jeres påskeferier.

På vej videre, på vej hjem, på vej rundt i Champagne. Parferie, venner på tur eller børnefamilie. Forholdene veksler, men interessen for at høre om vindrift og om vores særlige forhold i Champagne har været stor.

Som tirsdag, hvor to par var med på en rigtig vikingtur i Belles Feuilles-parcellen.

Vindblæst parcel
Her vokser Chardonnay til højre og Pinot Meunier til venstre. Udsigten er upåklagelig. Med Soulières til den ene side og nabolandsbyen Givry-les-Loisy til den anden og det vidtstrakte sletteland så langt øje rækker lige frem.

Det er også præcis dette nærmest uendelige perspektiv, der giver vinden gode muligheder for rigtigt at strække ud. Når den er fremme hos os, kan den med et beskedent pust sende både solens varme og termometerets fulde to grader til tælling og lande den oplevede temperatur et sted nede omkring de minus 10. Bemærk Alains påklædning.

Kun i Belles Feuilles oplever vi normalt så kold vind.

Koldt forår
Men et vingårdsbesøg kræver jord under skoene, vi taler nu engang bedst om vinstokke, hvor de bor. Det er ikke et lumsk trick for at sortere de rigtige vikinger fra omkomlingene.

Selvom det måske godt kan føles sådan i et forår, som Meteo France aldrig har målt koldere. Til gengæld sprang vi gårdens udendørs faciliteter over, og gik direkte ind for at sidde på radiatoren. Og tale videre over et glas champagne.

Lyder det godt? Det er ikke kun mig, der siger det. Læs mere her.

Plovtur

 

Vand tegner af og til interessante spor ned gennem nogle af rækkerne i Loisy-en-Brie.

Er der nok af det, graver det render, som vi bestemt ikke ønsker. Vi vil faktisk slet ikke have regnvandet ned genmem rækkerne, for en vinstok er helst fri. Men vandet løber sine egne veje, så af og til er vi nødt til at hjælpe lidt på vej.

Mandag var Alain afsted med traktor påmonteret plov for at pløje jorden mere jævn efter vandets renden. Et lille eksempel på de mange små detaljer, der også indgår i en vinmatrikels generelle velbefindende.

Det har jeg ikke noget billede af, men ploven ser sådan her ud.

 

Påsken kort

 

Jeg troede nok, at jeg skulle lave påsketemaer på bloggen.

Det har jeg ikke nået. Jeg blev overhalet af almindelig festlighed og dens forberedelse.

I stedet har jeg afholdt påskeæggejagt. Drukket champagne. Introduceret flere franske veninder for lakridsæggets velsignelser. Ladet mig underholde af mændenes musikalske udfoldelser akkompagneret af børnenes store iver over fodboldspillet. Spist en masse kager. Og mad. Og talt. Og leet.

Jeg føler mig dejligt og rart opfyldt. Præcis sådan som vi gerne vil have det, når vi drikker champagne. Jeg håber også, at du har haft en dejlig påsketid.

Påskebobler: Om Champagne

 

Verdens bedste mousserende vin hedder champagne. Den kommer fra regionen Champagne-Ardenne i det nordlige Frankrig, cirka 150 kilometer øst for Paris.

Vinstokkene dækker et forholdsvis lille område på 35.000 hektar, og det fordeler sig på fem forskellige hovedområder. Hver region gennemløbes af sin egen Route Touristique.

Overordnet set deler disse tre forskellige vinstokke og et nogenlunde ensartet terroir. Groft sagt Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier på kalkrig undergrund. Overordnet er der 17 forskellige. Imidlertid betyder de bittesmå detaljer den store forskel, og derfor kan du finde alverdens forskellige champagner selv på et lille geografisk område.

Det er sådan set bare at gå i gang.

By eller land. Du bestemmer. Her er nok af det hele. Reims hedder den lokale storby, men champagnen blev altså født i Hautvillers, og dens vugge stod i Épernay, et eller andet sted nær Avenue de Champagne.

Jeg vil dog foreslå dig en tur dertil, hvor vinen virkelig kommer fra, langt ude fra det franske land. Fikspunkterne derimellem er også et lille stop værd, i Verzenay kan du lære mere om vinen og dens årstider, og bagefter kan du, når du alligevel spadserer rundt, passende stikke hovedet indenfor hos en af dem, der dyrker vindruerne.

La Marne har andet end vin og champagne: Første Verdenskrig finder du spor af overalt. Nogle gange højtråbende som krigskirkegården i Dormans, andre gange mere diskret som gamle skyttegrave, der pludselig dukker frem fra skovbunden, når du går tur i les Faux de Verzy i Montagne de Reims. Den luftbårne del af især 2. verdenskrig har sit eget helt særlige sted i Vraux. En fantastisk oplevelse for dig, der forstår fransk. Dette sted lever nemlig i kraft af sine historier, og de er både gode og mange.

Er du glad for gode tekstiler, kan du overveje at stikke til Troyes, der er Marnes svar på Herning. Mærker som Petit Bateau og Lacoste kommer herfra, og du kan gøre rigtig gode køb i byens outlet-salg. Ikke langt derfra ligger landsbyen les Riceys, hvor ens vis Renoir malede en pæn del af sit værk.

Hvis ikke du lige står med et ben i Champagne til påske, er der håb forude. Det hele ligger her fortsat til sommer.

Påskebobler: Intro

 

Påske betyder blandt andet fem fridage.

Have og (sommer)hus. Frokoster med vennerne. Tid til familien. Og måske også til at slappe lidt af med et påskeæg eller to. I 2012 tilbragte vi påskedagene i et lille lejet hus ved byen Etretat i Normandiet, og vores børn gennemtrawlede haven for påskeæg.

Mine påskeæg til dig kræver kun et klik. Jeg har pakket æggene til dig i forskellige temaer med lidt eller meget at læse fra de mange år, jeg efterhånden har drevet bloggen.

Og hvad går det så ud på?

Netop denne påske har vi mange vingårdsgæster, og Champagne er virkelig også en fin region at besøge nogle dage. Jeg og/eller mine kolleger fortæller jer en masse. Det kan I selvfølgelig ikke huske alt for meget af bagefter, men det kan være interessant nok at vide lidt om champagnerne bagefter. Hvordan er det nu, de er lavet? Ude og inde. Og når I så har været her - og bilen slæber sig hjemad - får I måske brug for lidt inspiration til at få trukket jeres flasker i gang. Tre oplagte temaer at studere nærmere og måske prøve allerede denne påske.

God fornøjelse. God påske.

Påskebobler: Om Champagne

Påskekyllinger à la champenoise

 

Kylle-kylle har vi ikke rigtig på disse kanter. Men vi klarer os.

Blanc de Blancs er så gul, som nogen kan ønske sig.

 

Nok så vigtigt passer dens ranke Chardonnay-karakter godt med forårets spæde spiser.

Påsken begynder lige om lidt. Jeg har inviteret gæster, jeg ved ikke, hvad vi skal spise, men det kommer nok til at følge champagnen, ikke omvendt.

Sådan set mangler vi kun foråret. Rigtig god påske.

 

Kolde bindinger

 

Naturens bindinger ser sådan her ud.

En vinstok laver sine egne slyngtråde, som følsomt snor sig rundt om, hvad de nu først rører ved. Sprøde og grønne, når de er unge. Brune og faste som små tynde grene, når de har forveddet om efteråret.

Vinen holder sig således fast. Det er for så vidt et glimrende princip

Vi efterligner det med vores bindinger. Med små stykker bast tvinger vi vinstokkens grene ned at ligge langs wiren. Lidt af et pillearbejde (Læs mere her). og for tiden ganske forrygende koldt. Tre-fire grader og stort set stillesiddende arbejde i det fri dagen lang.

Det skal være slut inden skoleferien. Om to og en halv uge. Med den kulde vi holder os, er det godt, at den franske påskeferie er så kort, at den ikke frister til at tage langt væk. Jeg gætter på at vi holder os i nærheden af vinen i år. Hver lille solstråle varmer i en kold tid.

 

Håndholdt prestige

 

Store champagnehuse elsker at fortælle, at deres prestigeflasker er hånddrejede, håndpakkede og jeg ved ikke hvad.

Derfor synes jeg lige, at jeg vil vise jer, hvor prestigefyldt jeg sådan set pakker hver eneste flaske, vi sælger. Mens du går og holder påskeferie, og tænker over, hvad der smager godt på tallerken og i glas.

Jeg begynder med papkasse og klisterbånd.

 

Når jeg har samlet kassen, taper jeg dens underste del. Det er selvfølgelig for at undgå, at kassen åbner. Seks flasker champagne vil veje godt til.

 

Jeg har allerede klædt flaskerne på - i hånden - det vil sige, anbragt folietoppen og limet etiket foran og bagpå.

Nu gør jeg flaskerne rene. Dels for eventuelt støv, dels for limrester, og det er det værste. Limen er tapetklister, og den er for så vidt ikke svær at få af. Til gengæld er det lidt af et pillearbejde. Etiketterne må ikke komme noget til.

Dette er ellers en positiv blog - hvem gider læse andres brok - jeg beklager: Jeg HADER at gøre flasker rene for limrester.

 

Når limen er væk, pakker jeg flaskerne i kasser. De er adskilt af et tyndt stykke, der forhindrer, at flaskerne gnider mod hinanden.


 

Jeg skal holde papkassens top solidt sammen for at kunne lukke kassen.

Det foregår også med klisterbånd.

 

Ja, og klisterbåndet sidder ikke altid lige stramt.

Men det lukker kassen, og det er formålet.

 

Jeg skriver champagnens navn og nummer udenpå kassen.

 

Og vupti så sker der ikke mere, før du køber den.

Alt dette foretager jeg med mine egne hænder. Kasse efter kasse. I øjeblikket dag efter dag. Og at det virkelig passer, vil gå op for dig, hvis du køber flere kasser og sammenligner deres let forskelligartede udseende.

Det bør for eksempel være helt tydeligt, at ingen maskine har været i nærheden af taperullen. Det ses, at kuglepennen af og til strejker i første forsøg. Og af og til sidder der små mærker tilbage på flasken, der blandt andet stammer fra dens år i kælderen. Eller en klat lim, der har forvildet sig fra etiketten og ud i det fri.

Det er altsammen dine beviser på, at virkelige mennesker har brugt en lille del af deres liv på at gøre herlig champagne klar til dig. Håndholdt prestigebehandling og til alle. Sådan er det bare.

Slagtøj uden bobler

Denne weekend har stået i trommernes og på ingen måde i hverken champagnens eller den gode mads tegn.

Jeg har ikke bestilt andet end at køre børn frem og tilbage mellem hus og scene til prøver og koncerter. Det var heldigvis indsatsen værd.

Vi har hørt Peter Gunn theme, Star Wars, tre Pixar-kortfilm udsat for børnepercussionister, Bare Necessities, Another Brick in the Wall og meget andet spillet af udelukkende slagtøj. Der jo overraskende for den uindviede - for eksempel mig for to år siden - sagtens i sig selv kan stille op som fuldt orkester. Med marimbaer og slagtøj kan det meste lyddækkes.

Vores egen percussionist bryder sig ikke om kulsyre, så vi har ikke fejret begivenheden med husets vin. Vi har faktisk heller ikke haft ro og tid til det.

Men han og et par andre er blevet inviteret i byen med overnatning senere på ugen af sin nærmeste kollegas mor. Så mon ikke de fejrer veludført gerning ved den lejlighed?