Årets røde måne

Forleden var jeg i byen for at spise fisk. Min ledsager og jeg drak for en sikkerheds og den gode stemnings skyld også et glas champagne. Men netop kun ét glas, for jeg skulle befordre mig selv hjem til bjerget uden at blive alt for omtåget.

Ganske klart så jeg derfor månen hænge lavt over kanalen. Abnormt stor og ganske rød. Omend på en formørket måde, som for så vidt er passende nok sent om aftenen.

Det kan ikke have været la lune rousse. Det afviser almanakken. Men helt ærligt: Det kunne det lige så godt have været så få dage før påsken. Den røde måne er nemlig årets første måne efter påske. Den begynder den 10. april og varer til den 9. maj.

Nu er det ikke fordi, at begrebet la lune rousse normalt skal forstås så bogstaveligt, som jeg så det dén aften.

Månen er ikke nødvendigvis rød i perioden. Det bliver til gengæld nogle af planterne, hvis de når at mærke et skud af den farlige, sene nattefrost. I år har det foreløbig været så koldt, at næppe det helt store kigger frem nogen steder overhovedet. Normalt er frost imidlertid en plage på denne tid, hvor planterne plejer at være på vej frem. Samtidig er der god chance for højtryk og derfor skyfri skønne nattehimler. Hvis de sidste rester af vinterens kolde vejrsystemer lidt forsinket suser henover himmelen, er der stor risko for frost. Og altså vissent-røde vækster.

Det er, hvad den røde måne handler om.

Havefolket kan for eksempel beskytte deres spæde udplantninger - skulle de have nogen i år - under et stykke plast eller lignende dække. De allermest udsatte vinstokke kan finde varme fra en lampe. Men de fleste må klare sig selv, og det gør de heldigvis også de fleste år. I år er der foreløbig ikke de store synlige tegn på aktivitet. Den pleurs, jeg så for nogle uger siden, har jeg ikke set meget til siden. Det har også været koldt.

Den aften, jeg så den helt bogstavelige røde måne, slænge sig over den blåsorte kanal netop ved slusehuset på vej mod Prunay, havde vi nydt et glas Philipponat Extra Brut. Uden sukker men bestemt ikke som sådan syrlig. Måske nok lovlig meget æble efter min smag. Interessant at prøve, men næste gang fortsætter jeg nok til månedens anden champagne på glas. Måske for at fejre frostmånens afslutning omkring Les Saints de glace. Men dem skal jeg nok spare dig for at møde i dag.