Langfredags regn og la Lune Rousse

Hvis det regner Langfredag, er frosten slut. S'il pleut le Vendredi Saint, la gelée voit sa fin. Når la Lune Rousse falder sent, er risikoen for frost forhøjet.

Der er bunkevis af disse dictons. Vejrvarsler, som ældre landmænd rabler af sig i samme tempo som vores syv-årige reciterer fra Lego-kataloget. Lige netop disse to rapporterede Alain lige efter påskeferien.

La Lune Rousse er den første måne efter påsken, og ifølge denne gamle viden - hvad man nu vil kalde det - indebærer den risiko for frost.

2003, Rød Måne og frost
Her i Champagne behøver man bare nævne året 2003 - med specielt sen Lune Rousse - så ved alle, hvad man taler om. Et år med knapt 50 procent ødelagte vinknopper. Næste år kommer der en til, og man kan tro på det eller lade være. Der er ingen entydig sammenhæng. Der kan tilsyneladende både være Rød Måne uden frost og frost uden Rød Måne (Læs mere her).

Vi gøt heller ikke så meget ved risikoen. Kun tre procent af Champagnes vingårde er frostbeskyttede, og vi er ikke iblandt. Prisen står nok ikke helt mål med risikoen, og vi kan heller ikke udskyde at beskære vores vinstokke til sidst i april, om der så er nok så meget rød måne. Men holde øje med det kan vi da.

Nu er det ikke fordi, at månen udgør nogen fare i sig selv. Men månen er kun synlig på nattehimlen, når der ingen skyer er. Ingen skyer lige omkring påske betyder typisk en kold nat, fordi intet holder på den varme luft. Den undslipper, og det giver øgetd risiko for frostgrader, der får de unge skud til at rødme. Deraf det ildevarslende navn Rød Måne eller Lune Rousse.

Langfredag i regn
Den med Langfredag har vi også hæftet os ved.

Netop dette års Langfredag plaskede regnen ned om eftermiddagen. Det husker jeg ganske tydeligt, for den faldt bl.a. i skolehentningstiden, og lige præcis den langfredag var der meget at tale om forældrene imellem. Ingen stod imidlertid opstillet til tale. På grund af regnen.

Den har vi tygget lidt på.

Normalt regner vi med frostrisiko til de såkaldte Saints de glace er slut. Det er midt i maj. Hver dag sin helgen, og vi skal altså have overstået Saint Côme, Saint Mamert og Saint Pancrace, før vi kan føle os sikre.

Hvorfor det overhovedet har betydning?

Knopper skal væk
Lige nu har vi ikke arbejde i vinen. Det vil sige, vi venter på at gå i gang, og det er risikoen for frost, der afholder os fra at fjerne de overflødige knopper, vi gerne vil have væk. Overflødige er dem, der ikke vil sætte druer af betydning. Hvis frosten imidlertid rammer, kan de andre være bedre end ingenting, og det er altså forklaringen på, at vi vejer lidt frem og tilbage.

Om en uge har vi i øvrigt også en vaskeægte praktikant med i en hel uge, og det er ret praktisk at have en ordentlig opgave, så vi alle har noget ud af hinanden. Alain har derfor allerede besluttet, at vi begynder at fjerne knopperne dér. Saints de glace eller ej. Langfredagsregnen var jo nemlig i dén grad god nok.