06 December, 2013

Snestorm i de italienske Abruzzer

 
Posted by Picasa
Jeg har lige læst, hvordan en voldsom snestorm har hærget og ødelagt mange mange hektar vin i de italienske Abruzzer. Flere tusinde hektar.

Den slags historier gør indtryk på mig.

Vi har også vinstokke, som vi har brug for. Vi har også spalierer, som tager lang tid at sætte op, og som vi bruger en del tid på at vedligeholde. Vi har også skrænter, som vi holder øje med. Selv svage stigninger som vores eroderer. Vi kender også Belles Feuilles i sneen og snestorm, selvom disse historier er fra 2010, som bragte os adskillige voldsomme snefald i december.

Jeg kender til gengæld ikke de lokale forhold i Abruzzerne, og det er slet ikke sikkert, at de er sammenlignelige.

Men alligevel... et kæmpe sisyfos arbejde venter de folk, der skal i gang med at genetablere terrænet, genplante vinstokke og bygge nye spalierer.

Puha.

Jeg håber, de har god vin til at bringe humøret op.




No comments: