Køligere vejr giver os koldere morgener.
Frostblomsterne knitrer i fuldste flor.
De er en af vinterens små gode bevarede hemmeligheder i vinen.
Man skal jo nemlig ret tæt på morgenfrosten for at se denne særlige isflora.
Og man skal ud, mens det stadig er morgen. Stadig er koldt.
Op ad formiddagen er de væk.
Men evigt ejes som bekendt kun det tabte.
Og synet er nok til at give mig en forrygende start på dagen. Endnu én i vinen. Jeg har stadig ni rækker at beskære, inden jeg har gennemført mit program for december.
No comments:
Post a Comment