Grøn, fed og tamarinde

 

To måneder siden er det sådan cirka, at der så sådan her ud under en af presserne i Vertus.

Siden har mosten gæret til vin, 100% Chardonnay, og altså en Blanc de Blancs champagne in spe.

Her er så resultatet af dagens smagning. Grøn, fed og tamarinde, men det må man godt, når man kun er to måneder gammel i Champagne.

Vinen er fed. Den trækker gardiner ned ad glassets sider, og det hænger sammen med dens modenhed. Parcellen i Loisy-en-Brie lå oppe omkring de 11%, da druerne herfra blev presset.

Ingen malo og grøn
Vi er enige om, at vinen nok placerer sig sted sted mellem Chardonnay fra Vertus og malolaktisk gæret Chardonnay. Vores vin er nu ikke malolaktisk gæret. Det kan gøre det nødvendigt at vente længere med at sælge den. Det kommer an på, hvordan dens syre vil udvikle sig. Til gengæld bevarer den uden malo flere dufte og mere smag, og det er vi interesseret i.

Når vi smager på vinen, kommer den grønne frugt tilbage. Citron, men også den mere eksotiske tamarinde. Det er jo altså en hel uerfaren vin, der skal have lov at vokse sig større gennem flere år. Hvor mange ved vi ikke, da vi ikke har prøvet dette eksperiment før.

Stabil til februar
Hvad vi smager nu, er overhovedet ikke stabilt. Først i februar kan vi begynde at regne med, at vinens udtryk er mere stabilt.

Smagens længde er god, og den slutter fint, som vi kan lide det, friskt og på den iboende syre. Ønologen mener, at denne base er god for en champagne. Den anden smager, som har flere tiårs erfaring mere end os, mener, at denne vin som champagne vil toppe mellem sine tre og otte år.

De er nogle syrehoveder, de kan godt få syre nok, men de går langt. Vi skal også altid huske at regne andre medlemmers lokalchauvinisme med ind i stykket. De bryder sig i virkeligheden kun om vine fra Vertus.

Denne her rummer Chardonnay fra Loisy-en-Brie og Soulières.

Planen er 3000 flasker med to forskellige doseringer.