Hurra, årets beskæring er omsider slut. Vi har været i gang siden november.
Det betyder, at vi nu har taget os kærligt af alle vinplanter af ældre dato. De små fra parcellen Les Crochettes og andre små her i Loisy-en-Brie har fået fred til en af os passerer for at binde dem og deres naboer op. Det vil ske i løbet af de næste to-tre uger.
Små planter er mere udsatte for frost, og det kan godt gøre en forskel, at de bliver beskåret nogle uger senere.
Fra denne uge er der lovet fantastisk vejr. Senere på ugen har vi melding om 18 grader. Det er godt nok i Paris, vi nøjes med et par grader mindre.
Vi blev i øvrigt færdig samme tid sidste år, og tårerne, les pleurs, var heller ikke rigtig silende synligt hos os i første del af marts. Det skal vise sig, om 2012 træder videre i samme spor som 2011.
No comments:
Post a Comment