Vinens sygdomme

2009 er det første år, hvor jeg har set de svampesygdomme, som er ret frygtede her, fordi de ødelægger druerne eller de blade, der er nødvendige for, at druerne modner.

Vi har ikke megen sygdom, men vi har den, og alene det er ret nyt. Sådan ser det ud:

 

 

Et blad ramt af vinskimmel - mildiou - set fra begge sider.

 

Et blad ramt af vinmeldug eller oïdium ser sådan ud.

 

Syge druer lige før drueklasen lukker. Det sker, når de enkelte druer er store nok. Sygdommen bliver lukket inde i klasen, hvilket er uheldigt.

Snart er det under alle omstændigheder slut med at sprøjte planterne. Det er forbudt i en måned før den vinhøst, der p.t. ser ud til at komme omkring den 15. september.

Vingården holder ferie

 

Sådan ser der ud i vores parceller nu. Vi er på vej på ferie, men Alain har for en sikkerheds skyld allieret sig med sin fætter, der vil klippe hækkene for os om nødvendigt.

Når vi kommer tilbage, venter vinhøsten om hjørnet, og vi går den spændende tid i møde, hvor året på mange måde synes at blive afgjort. I hvert fald i form af druer. Deres kvalitet og mængde og ikke mindst den kvote, der stadig lader venter på sig. Vi ved med andre ord endnu ikke, hvor mange druer vi vil kunne sælge det kommende år.

Champagne vil være Unesco-arv

 

Denne grafik er udviklet til kampagnen for Champagne som Unesco-landskab.

Champagne er et gammelt kulturlandskab. Vindyrkning er formentlig bragt hertil af romerne. Den særlige metode, som resulterer i vinen champagne, er godt 300 år gammel. Hvilket er meget ungt i vinmæssig sammenhæng. Til gengæld har fabrikationen kastet en stribe særlige tekniske specialiteter af sig, som opfindsomme sjæle i netop denne region har fundet på, for at lette arbejdet eller for at forbedre deres vin.

De skråtstillede træplader, der hedder pupitres, er et eksempel, der fremgår af grafikken. Den særlige vintraktor er et andet. Kældrene, der er gravet ud af regionens kridtundergrund er også en af de lokale arkitektoniske seværdigheder, der er særlig for Champagne.

Skrånende vinmarker finder man også i andre - især nordlige regioner - endog beplantet med Chardonnay og Pinot Noir. Pinot Meunier-druen er til gengæld en lokal specialitet.

Hvad grafikken angår, kan jeg godt lide den. Champagne er en mangfoldig virkelighed med nogle meget små og nogle meget store foretagender, der imidlertid deler udgangspunktet vinmarker, kældre, produktionsproces og -faciliteter. Hvilket altsammen fremgår af billedet uanset ens regionale vægtklasse.

Læs mere om Unesco-projektet.

Salg af bobler kun i stedvist fald

 

Vi klistrer stadig etiketter på flasker, og andre gør det samme, viser salgstal.

Sandheden om tidens champagnesalg kan fortælles på mange måder. Selv om salget af champagne er nede, udviser det stadig kun et stedvist fald. Krise eller ej.

Tal fra branchen - CIVC - viser, at faldet i årets første fem måneder var 23,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Først og fremmest eksporten er ramt med et dyk på 39,7 procent fra januar til maj.

Da det især er champagnehusene, der eksporterer, betyder det, at færre flasker forlader deres kældre. Tempoet er skruet ned sammenlignet med de sidste fem års stadigt mere overophedede galopløb.

Det franske hjemmemarked er også nede med et fald på 9,8. Men det er en sandhed, der kan fortælles på flere måder. Nogle vinbønder leder nemlig stadig efter flasker - såkaldte vins sur lattes - som de kan sælge til deres kunder. Vi har selv lige solgt en større mængde af denne type ældre flasker, fordi de befinder sig i en anden administrativ kategori end vores Tange-Gérard.

I franske supermarkeder er salget af mousserende vine, herunder champagne, ligefrem i fremgang. Mellem januar og april 2009 voksede det fire procent sammenlignet med samme periode sidste år. Heraf repræsenterer champagne med 10,1 af 44,1 millioner flasker en lille fjerdedel. Prisen er i snit 17,9 euro per flaske mod 18 i 2008, viser tal fra det franske toldvæsen. Prisen er med andre ord stort set stabil.

Crémant'er og mousserende vine, der er produceret med den såkaldte cuve close-metode, hvor andengæringen foregår i en tank i stedet for på flaske, sælger bedre.

I Champagne er et vigtigt marked for producenterne de kunder, der selv henter vinen i bil. Nu har jeg godt nok ikke optalt biler hverken i år eller andre år. Min fornemmelse er dog, at vi ser væsentligt færre englændere end normalt. Af og til en skandinav, som vi plejer. De belgiske biler ruller imidlertid stadig Champagnes landeveje tynde i det høje antal, vi plejer at se i sommertiden. Ingen umiddelbart synlige tegn på tilbagegang.

Vi mærker med andre ord ikke alle krisen ens.

Klasens lukning

 

Meunier-klase den 16. juli, Loisy-en-Brie.

Sommervejret skifter mellem regn og sol, mest sol, det er lunt for det meste, og det bekommer altsammen druerne vel. De vokser. I vores vingårde vokser de fint.

Bærrene er nu så store, at klaserne er ved at lukke sig. Det stadie, der kaldes fermeture de grappe, og hvor bærrene helst skal være sunde og raske.

Ellers lukkes eventuel svamp inde i klasen, hvor luften ikke længere kan give den kamp til stregen.

Stængler vokser stadig, men vi regner med, at en rognage - traktorbeskæring - sidst på ugen vil være årets sidste. Så venter sommerferie inden årets højdepunkt: vinhøsten.

Uvejr udenom os

 

Græs begrænser erosion, men giver også - i foråret - større risiko for frost.

Et nyt og voldsomt uvejr rev og ruskede natten til fredag i Frankrig hele vejen op mellem Belgien og Pyrenæerne. Med masser af hagl og vindstød på op til 100 km/h. I dag lørdag blæser det stadig en hel del, selv her på bjerget Montagne de Reims, hvor vi ret sjældent mærker vind.

Tordenen rullede allerede sidst fredag aften, og for en sikkerheds skyld lukkede vi både vinduer og rullede persiennerne helt ned.

Fredag morgen havde det godt nok også regnet, men ingen havde ligget vågne på grund af hverken hagl som dueæg, tordenskrald eller voldsomme vindstød. Især Sydvestfrankrig mærkede uvejret med en tredjedel af i alt 1550 redningsindsatser. I Paris blev seks mennesker lettere såret af genstande, der fløj omkring.

Nær vores egne vinmarker faldt der i uvejrsnatten blot tre millimeter regn, og ikke meget mere ved vores hus i Verzy. Le Figaro beretter om voldsom regn i Champagne, men ikke voldsommere end at vores lokale avis fredag ikke havde nyt om nedbør.

Anderledes så det ud for et par uger siden, hvor især kommunen Aÿ ved floden Marne natten mellem den 2. og den 3. juli blev hårdt ramt af uvejr og op til 70 millimeter regn i løbet af to nattetimer med meget store ødelæggelser som følge af vand og hagl. Både i vinmarkerne, men også i landsbyerne forneden, især hvor gangene mellem vinstokkene ikke er tilsået med græs.

Den slags storme kan dels ødelægge druerne helt eller delvist, dels kan haglene såre druerne og derved lette vejen for sygdomme som råd og vinskimmel (fransk mildiou). 2009 er et forholdsvis vådt år, og kampen mod vinskimmelen mange steder forholdsvis intens.

Selv har vi foreløbig kun fundet en smule af denne ubehagelige svampesygdom i vores egne parceller. Indtil videre er uvejrene også passeret andre steder end vores vej forbi.

Champagneveteran i front for vinorganisation

Navnet er allerede velkendt i Champagne. Nu venter verden på Yves Bénard.

Efter en kort mellemlanding som chef for INAO - det er den myndighed, der holder styr på de franske AOC'er, herunder champagne - skal den tidligere chef for LVMH's afdeling for champagne være chef for den Internationale organisation for vinstokke og vin (OIV).

Yves Bénard er ønolog og landbrugsingeniør, og han har ifølge Decanter udtalt, at han ønsker at udvikle tiltag omkring global opvarmning - vindyrkning er et af de felter, hvor varmere vejr er meget målbart - bæredygtig udvikling og bioteknologi.

Bæredygtig udvikling og bioteknologi hænger nøje sammen. For at mindske den kemiske bekæmpelse af de tre svampesygdomme, der er enhver vinbondes fjende, må man finde andre midler eller leve med en mindre intensiv produktion. I Champagne har chefen for CIVC's tekniske afdeling peget på netop forskning i bioteknologi som en vej frem, hvis man vil nå det nuværende politiske mål: At halvere mængden af sprøjtemidler i blandt andet vinmarkerne inden 2020.

OIV er en mellemstatslig organisation, der rådgiver regeringer i 44 medlemslande om tekniske og videnskabelige standarder for den internationale vinindustri.

Høstflok

Samtlige vores høstfolk fra sidste år har ringet eller meddelt via andre, at de gerne stiller op igen i år.

Det er fantastisk. Det kan være krævende at finde folk, men den slags er der hjælp for. På banegården i Épernay vil der fra den 17. august være en formidling af vinjobs, hvor man kan henvise sig, hvis man mangler enten folk eller søger arbejdsgiver.

For arbejdsgiveren kan det være en fordel at finde sine folk selv, fordi det giver mulighed for at kende lidt til dem på forhånd. I det mindste har man talt sammen. Ellers - hvis folk kommer på andres anbefaling - føler anbefaleren normalt et vist ansvar for at finde folk, de gerne selv arbejder sammen med, og som de desuden forventer kan gennemføre ugen. Hvilket er en meget stor fordel for alle men selvfølgelig især os.

En enkelt gang skred en tredjedel af høstholdet to dage før tid. Vi klarede den igennem på gode forbindelser, der straks trådte ind og hjalp. Andre må forlænge antallet af dage for dem, der er tilbage.

For høstfolk uden job på forhånd er fordelen ved formidlingen i Épernay, at de er sikre på en ansættelse uden snyd, når de først har en kontrakt.

Designerchampagne

Gérard Depardieu gør det. Sting gør det. Johnny Depp gør det vistnok også. Det er vældig moderne at lave vin, og for nogle år siden blev jeg spurgt, om hvem som helst også kan købe vinmarker og -produktion i Champagne.

Jeg mente nej, for jeg havde nemlig selv fået nej. Jeg er ikke kvalificeret som daglig leder af vores egne parceller på trods af mit beskærerbevis, og jeg vil ellers æde min gamle hat på at hverken Depardieu, Sting eller Depp beskærer vinstokke. I stedet ansætter de kvalificerede folk, og det er forskellen. I hvert fald i Frankrig.

Svaret var derfor ja. Har man penge, kan bare købe løs og ansætte en driftleder, der kan. Det har nu mig bekendt været småt med den type ejerskaber i Champagne. Jeg er aldrig stødt på nogen før forleden, og jeg ved ikke engang om denne kendis ejer noget eller han blot leverer ren image.

Det er den franske designer Christian Audigier, kendt på Ed Hardys design, der sender en champagne under samme navn og i samme design på markedet. Websitet viser blandt andet to champagneflasker, der er spændende alene i kraft af deres udseende, der bryder med al sædvane her. Hvilket er fint nok. Her er alt så traditionelt, at vi selv undersøgte i hvor grad, der er en forventet, næsten krævet stil, før vi lavede vores egne etiketter, der også bryder med traditionen.

Christian Audigier bryder også med resten. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har set et website om blandt andet champagne, der fortæller så lidt om vinen. Mindre end lidt. Der står sådan set ingenting overhovedet om druemiks eller ophavssted.

Flaskerne appellerer tilsyneladende. En flok blev i hvert fald stjålet inden deres officielle præsentation forleden. Det sikrer omtalen. Uden tyveriet havde jeg aldrig hørt om den franske designer. Nu ved jeg, han laver fede t-shirts.

Champagnes Avenue genindvies i dag

Hvis Épernay er champagnes hovedstad, må Avenue de Champagne væres hovedgaden over dem alle. I dag bliver den genindviet under stor festivitas.

Det er her man finder Champagnes châteuax. Moët & Chandons omfattende komplekser rummer de første champagne-bygninger, men der er masser af eksempler på champagne-arkitektur fra især det 19. århundrede. Fint er det bestemt, men for mig har det også en duft af kulisser, der er dullet godt op til fest, og så dyrt og elegant, det end er, finder jeg det ikke mere interessant, end at en spadseretur på en 10 minutters tid ned ad avenuen er alt rigeligt.

Men jeg aflægger selvfølgelig også jævnlige besøg i Vinbøndernes Syndikat, der også holder til på avenuen. Det er der, vi køber folietoppe til vores flasker.

God fest alligevel til dem, der trodser varmen. Det forlyder, at der er gratis smagsprøver tilsat musik frem til midnat. Det fulde program er her.

Ødelæggelser i Aÿ efter nattestorm

Lyn af den type, der oplyser en overraskende stor del af nattehimlen i overraskende høj grad, flashede henover vores hoveder natten mellem torsdag og fredag. Men derved blev det også på vores side af bjerget. Tordenen og den efterfølgende tummel hørte jeg aldrig. Den væsentligste del af uvejret befandt sig på den anden side af vores bjerg, Montagne de Reims, hvor den har lavet masser af ravage.

Især byen Aÿ er ramt af ødelæggelser. Men også nabokommuner som Avenay-Val-d'Or og Mareuil-sur-Aÿ, Damery og Épernay er kommet til skade i nattens voldsomme uvejr. 200 huse er berørt, især i Aÿ, hvorfra der er rapporter om vand i husene i en højde på op til 1,2 meter, og bjerge af materiale fra vinmarkerne blokerer gaderne.

Også vinmarker er ramt. Både af hagl, der visse steder helt eller delvist har ødelagt op til 30 procent af bærrene, men også af vandstrømme, der kan være meget ødelæggende, når en masse vand falder meget hurtigt, og det hele strømmer ned af stejle skrænter. På visse af huset Bollingers vinmarker i Aÿ - nogle er meget stejle - har sådanne vandstrømme revet vinstokke med sig ned. Nogle hektar er alvorligt ødelagt, skriver l'Union.

For andre vil regningen lande i løbet af de næste dage. Tidens stærke varme kombineret med voldsom regn er en perfekt cocktail for vinskimmel - mildiou, der er en af de tre svampesygdomme, der er blandt vinbønders store fjender.

Frugterne dannes

 

En klase, hvor de små frugter er i gang med at etablere sig.

Flere ugers blomster med tilhørende bestøvning er gennemført. Frugtdannelsen - den såkaldte nouaison er i gang.

For et par dage siden så jeg disse bitte små stenhårde kugler. Det er dem, der resten af sommeren udvikler sig til de vindruer, vi regner med at høste midt i september.

Vi ser stadig enkelte blomster, men hovedparten har takket af, og vi kan begynde at få en fornemmelse af disse vindruer. Store eller små. Mange eller få.

 

Et andet tidligere stadie, der først skal i blomst, før druerne kommer. Dette er den sene generation - les bouvreux - som vi yderst sjældent høster.